Jeg kan ikke stoppe med at tænke på hendes fortid
Til brevkassen Kære brevkasse Jeg har været sammen med min kæreste i 6 måneder. Før vi blev kærester havde vi...
Min kæreste mistede sin kone gennem mange år for 1½ år siden. Hun døde af kræft. De har 2 børn sammen, hvoraf kun den yngste bor hjemme endnu. Vi har snakket om, at hun jo altid vil være en del af hans liv på den måde, at vi snakker om hende og mindes hende sammen med børnene, og der er billeder af hende og deres fælles ting i hans hjem. Det kan jeg godt leve med. Min udfordring er, at han også har et meget tæt forhold til hendes søster, hans tidligere svigerinde. De plejede at ringe sammen dagligt, men nu har han skåret det ned til at det måske er 1-2 gange om ugen. Derudover ses de til familiefødselsdage, hvor han også deltager i hendes børns fødselsdage osv.
For nylig fik svigerinden også konstateret kræft og er nu i behandling. Det slog ham helt ud, da det vækkede ubehagelige minder fra, da hans kone var syg. Svigerinden er lige blevet skilt fra sin mand gennem mange år, og de slås om børnene og bodeling og alt muligt. Derfor har hun bedt min kæreste love hende, at han vil være far for hendes børn, hvis der sker hende noget, for hun synes, han er en meget bedre far og mand, end hendes eksmand er.
Jeg har det virkelig mærkeligt med deres relation og har nogle gange udtrykt over for ham, at jeg synes, det er lidt upassende. Han siger, at han har skåret ned på kontakten, men at det er hans børns familie, og derfor skal de altid have kontakt. I morgen skal de fx. fejre svigerindens datters fødselsdag, og han skal med.
Jeg synes, det er pokkers svært og kan mærke, at jeg begynder at blive jaloux, hvilket jeg ikke kan lide. På den ene side kan jeg sagtens forstå hans argument om at bevare kontakten med hans eks-svigerfamilie, da det jo er hans børns familie. Men samtidig tænker jeg, at hans børn er så store, at de selv kan opretholde den kontakt uden ham. Oveni det kommer hendes sygdom, som påvirker min kæreste meget og gør, at han føler, at han burde være der mere for dem. Jeg bryder mig ikke om det, men har også svært ved at sige noget af frygt for at komme til at fremstå u-empatisk. Men jeg er virkelig ked af deres relation og har svært ved, at hans tidligere ægteskab skal fylde så meget i vores forhold. Jeg er selv fraskilt og har et barn med min eksmand, men det er jo slet ikke noget, jeg tager med ind i mit nye forhold på samme måde.
Er jeg urimelig, når jeg ønsker, at min kæreste skal trække sig fra relationen til sin eks-svigerinde?
Kære dig
Jeg forstår godt, at du er frustreret. Og udfra din beskrivelse af forholdet mellem din kæreste og hans svigerinde, er det heller ikke så mærkeligt, at du også oplever følelser, der minder om jalousi.
Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at din kæreste har et tæt forhold til sin kones søster, eller at han føler ansvar for at hjælpe hende, når hun er syg. Jeg kan forestille mig, at søsteren har været der for ham under hans kones sygdom, og sikkert også har været en stor hjælp for ham i tiden efter hans kones død. Jeg kan også forstå, at søsteren har det svært i situationen med både kræftsygdom og skilsmisse. Jeg får dog tanken, at hun måske er på vej til at binde din kæreste mere til sig end godt og rimeligt er, både i forhold til ham, men i endnu højere grad i forhold til hendes børn og eksmand.
Når det er sagt, tænker jeg også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der er gået kort tid fra, at din kæreste mistede sin kone, og til at han er gået ind i et nyt forhold med dig. Jeg ved ikke, hvor længe I har været sammen, men 1 ½ år er meget lidt til at gennemleve en tung, men naturlig sorgproces, hvilket også bliver tydeligt i hans reaktion på svigerindens sygdom. Mange mænd har meget svært ved at blive alene, hvis deres kone dør efter et langt ægteskab, så jeg kan forestille mig, at han måske er indgået i et forhold med dig, før han egentlig var klar til det.
Hvis du ønsker, at jeres forhold skal fortsætte, må du spørge dig selv, om du er villig til at leve med, at din kærestes tidligere ægteskab fortsat vil fylde meget i jeres forhold. Minder fra mange års følgeskab hverken kan eller skal viskes ud. De vil blive ved med at fylde hans tanker resten af livet. Hvis han kan og må dele dem med dig, kan det være med til at knytte jer tættere sammen, mens det tværtimod vil virke modsat, hvis han oplever, at det er noget, han helst ikke skal tale med dig om.
Jeg synes ikke, at det er en god ide at sammenligne det forhold, du har til din eksmand med de bånd, som stadig knytter din kæreste til hans afdøde kone og den familie, som har været en del af deres og deres børns liv i mange år. Årsagen til skilsmisse er vel ofte, at man ikke længere føler sig knyttet til hinanden, mens død river nære og kærlige bånd over.
Til gengæld mener jeg, at det er rimeligt at tale med din kæreste om, at du tænker, at svigerinden lægger urimelige bånd på ham. Jeg tænker ikke, at han skal love at være far for hendes børn, hvis hun dør af sin kræftsygdom inden for den nærmeste tid. Uanset om hun mener, at han vil være en bedre far for dem end hendes eksmand, så er det ex-manden, der er børnenes far! Børnene har brug for at have godt forhold til deres far på trods af forældrenes vanskelige skilsmisse. Hvis svigerinden indbyder til datterens fødselsdag, vil det efter min mening også være naturligt at invitere dig med.
Jeg vil opfordre dig til at dele dine tanker og følelser med din kæreste. Jeg tænker ikke, at du kan kræve, at han skal trække sig fra relationen til svigerinden, og hvis du ønsker at være sammen med ham fremover, vil det fx heller ikke være en god ide at bede ham om at vælge mellem dig eller hende. Du kan i stedet for give udtryk for, at du også ønsker at være en del af denne relation, hvis ikke den skal skille jer ad.
Giv ham også tid og muligheder for at tale om sin kone, så meget han har brug for det. Jeg synes du skal sige fra over for svigerindens krav om, at han skal påtage sig at være far, ikke bare for hendes, men lige så meget for hendes eksmands børn. Måske kan det være en ide, at din kæreste læser dit brev og mit svar – det kan være et godt udgangspunkt for en samtale om, hvordan I skal gribe det an.
Jeg håber for alle parter, at I kommer godt videre.
Mange hilsner