Min mand bliver nemt vred

Hej

Tak for dit brev, hvori du får udtrykt dine bekymringer, både for din mand, men også for dig selv og dine børn.

Det lyder som om, du oplever, at det er svært at forstå og udtrykke sin vrede på en hensigtsmæssig måde i jeres familie.

Mange mennesker er ofte meget forvirrede omkring vrede, og hvis man ikke får en grundlæggende forståelse af, hvor god og hensigtsmæssig en beskyttelsesfaktor vrede faktisk er, både for en selv og for det, man holder af, kan det nemt blive noget, man forsøger at undertrykke eller bliver irriteret over i ens liv, eller man kan lade som om, man ikke har vreden. Og det er en af grundende til, at jeg godt kan lide at sammenligne vrede med smerte. Tænk på hvor vigtigt det er for os mennesker at kunne mærke smerte, og hvor vigtigt et signal smerten sender til os om, at noget i vores liv skal ændres. Hvis man ser på vreden på samme måde – som et enormt vigtigt signal fra psyken om, at man har brug for at noget skal ændres – så er man allerede godt på vej til at begynde at forsøge at forstå, hvorfor den opstår.

Vrede kan være en meget kraftig handleimpuls. Vrede har ofte brug for at ændre noget lige med det samme her og nu. Det er sjældent, at det at ville ændre noget lige her og nu, harmonerer særligt godt med at have familie, især med små børn. Små børn har brug for tid og meget lidt forandring, og også at forandringer bliver introduceret meget langsomt og grundigt og med meget tålmodighed og mange gentagelser. Så vrede og små børn har det sjældent særligt godt sammen, fordi de har brug for hver deres tempo at ændre tingene i. Vrede har brug for, at ting ændres her og nu, mens børn har brug for lang tid, tålmodighed og mange gentagelser.

Men det betyder ikke, at vreden ikke kan have ret i, at noget skal ændres. Det handler bare om, at vreden sammen med den person der føler sig vred, finder ud af en realistisk måde at få ændret det, der skal ændres på. En realistisk måde, som tilgodeser de andre medspillere i familien og deres anderledes tempo for at ændre på tingene.

Vrede, som er uforløst, kan ofte skabe meget smerte hos både en selv og andre, og derfor kan andre blive vrede, når de møder en vred person. Mennesker der har sår, sårer ofte andre, og vrede mennesker skaber ofte meget vrede i andre. Det er derfor vigtigt at få fundet ud af, hvorfor man er vred, og hvordan man skal håndtere den vrede, man har i sig, så man ikke kommer til at såre andre eller skabe mere vrede i andre.

Når man er blevet meget forbrændt og derfor har meget smerte, reagerer man mere voldsomt. Da går man ofte til en læge for at få hjælp til den helbredelsesproces, der skal igang for at få forbrændingen helet og smerten til at stoppe. Nogle gange kan det klares med gode råd og god omsorg og forståelse fra en selv om, hvordan man tager sig af det sårede sted. Lige sådan med psyken: Ind imellem har man brug for hjælp fra andre, som kan hjælpe med at få godt gang i en helbredelsesproces, der gør, at man bedre kan reagere hensigtsmæssigt på de belastninger, man oplever i hverdagen. Når det gælder psyken og familien vil det, man gør, ofte sætte gang i processer hos ens ægtefælle og børn, og det kan derfor anbefales, at I opsøger hjælp sammen som par for at få løst op og for sammen at få en forståelse for, hvornår vreden opstår. Det kan give jer en forståelse for, hvad der er vredens gode hensigt, og hvordan man sammen som par og familie kan løse den udfordring at skabe de forandringer, vreden har brug for, at der bliver skabt, når man samtidig skal tage hensyn til de børn, der er en del af familielivet.

Men start gerne med at tage samtalen med din mand om, hvilke ændringer vreden er udtryk for, at I ser på, og tal også gerne om, hvad der skal til for, at I kan skabe de forandringer, vreden har brug for, i jeres familie.

Endelig vil jeg opfordre dig til at overveje, hvorvidt din mand skal stilles overfor et ultimatum. Din mand må tage ansvar for sig selv og familien, så måske du skal overveje at bede ham om handling, fordi det ellers er for hårdt for dig og for risikabelt for børnene og deres opvækst. Det er vigtigt, at de har et optimalt udviklingsmiljø at vokse op i. Et ultimatum kunne fx være, at han skal søge professionel hjælp nu, for ellers kan du ikke længere bo sammen med ham? Måske er der en grænse for, hvor langt du skal strække dig for at redde forholdet, i forhold til at der netop også er negative konsekvenser for dig og børnene ved at blive i denne situation. Hvis ikke din mand vil med dig til terapi, vil jeg opfordre dig til, at du selv opsøger samtaler med en terapeut eller psykolog for at undersøge nærmere, hvad forholdet gør ved dig, og hvordan du kan gøre noget på bedste vis. Så kan det også være, at din mand bliver inspireret til det samme.

Jeg vil ønske jer alt godt.

Mange hilsner