Min mand snyder
mig med stoffer

Kære dig.

Tak for din henvendelse, og hvor gør det mig ondt at læse den. Jeg bliver især ramt af den manglende tryghed, der er mellem dig og din mand. Et trygt fundament er nemlig en væsentligt faktor, både for at et parforhold kan udvikle sig, og for at det føles godt at være sammen.

Du beskriver meget detaljeret om det modsatte af tryghed. I stedet fremhæver du, hvordan dine grænser gentagne gange er blevet overskredet, når din mand har puttet amfetamin i din øl eller rødvin, og hvordan det har betydet, at du ikke længere stoler på ham.

Som jeg forstår det, er det ni måneder siden, han sidst har gjort det, og alligevel er du både vred på ham, fordi han har gjort det og vred på dig selv over, at du har ladet det ske. Som jeg forstår det skriver du, fordi du er usikker på, hvad du skal gøre, og på hvordan du kommer videre. Du beskriver selv, at du har en dejlig mand, og jeg gætter derfor på, at det alligevel er som om, at du ikke kan slippe, hvad han har gjort. Samtidig er du sikkert også optaget af, hvordan du kan få en oplevelse af gensidig tillid i jeres forhold. Du skriver ikke noget om børn, så jeg gætter på, at I enten ikke har nogen, eller at de er flyttet hjemmefra.

Der er flere forhold, som jeg lægger mærke til:

1) At din mand har givet dig amfetamin gentagne gange uden din tilladelse. Det virker på mig som om, at han ikke har forstået, hvor stort et overgreb han har udsat dig for, og jeg formoder, at dette er en væsentlig årsag til, at vreden og usikkerheden stadig nager dig – med rette! Selvom han er en dejlig mand, og I har været sammen i 25 år, skal det ikke være nogen undskyldning. Jeg vil derfor opfordre dig til, at I får talt dette igennem med en tredjepart – det kan være en terapeut, en ven, en præst eller en person, der er god til at lytte, og som kan hjælpe dig til at fremføre, hvor såret og usikker du er. Det kan måske også hjælpe din mand til at påtage sig den skyld, som han har overfor dig. Hvordan vil det være, tror du?

2) Forbruget af amfetamin i jeres ungdom og din mands aktuelle adgang til det suppleret med, at du flere gange nævner, at der står vin, når du kommer hjem, samt vin og øl i øvrigt. Jeg gætter på, at din mand har et større forbrug af stimulanser, end der er godt for ham og for dig. Muligvis har I begge et forbrug af alkohol, som binder jer unødigt, og som kan hindre jer i at tænke og handle klart. Når du betoner, at din mand er dejlig, siger det mig, at du passer godt på ham på trods af, at han har forgiftet dig, siger det mig, at du på en måde bliver trukket med ind i din mands forbrug af stimulanser. Samtidig bliver jeg også nysgerrig på, hvad der gør, at du drikker af åbnede vinflasker, når du kommer hjem fra aftenvagt i stedet for at reagere på, at de overhovedet er åbne eller i stedet hælde dem ud.

Jeg foreslår, at du helt undgår at drikke alkohol, når du kommer hjem. Desuden foreslår jeg, at I kortlægger og taler om jeres forbrug af stimulanser. Hvem styrer – jer eller stimulanserne? Hvordan lyder det? Det er svært at slippe et misbrug. Der er en grund til, at det er der, og det er en kamp, der er svær at kæmpe alene. Ofte bliver man fedtet ind i den andens forbrug, og dækker over og undskylder den anden, ligesom man indretter efter den andens mønstre. Desuden bliver misbrug ofte fornægtet og fortrængt.

Der er mange muligheder for hjælp både i kommunalt og privat regi – og så gælder det også, at der kan være en hjælp med involvering af en tredjepart.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke på vejen videre, og du er velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner