Min mand vil pludselig skilles

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej brevkasse

Min mand, som jeg har været sammen med i 10 år og gift med i 4 år, har pludselig sagt, at han gerne vil skilles. Det er kommet som et lyn fra en klar himmel for mig. Jeg synes, at vi grundlæggende har det godt med mange fælles interesser, værdier osv. Der er selvfølgelig noget rutine i forholdet efter 10 år, men samlet set synes jeg, at vi har det dejligt.

Han har sagt, at han også synes, at vi har det godt og at jeg er hans allerbedste ven, men at han synes, at der mangler en “grundlæggende kemi”, uden at han i øvrigt kan sætte ord på, hvad det så er. Vores sexliv har ikke fungeret særlig godt i lang tid, og jeg har spurgt, om det er årsagen, men det siger han nej til.

Jeg tænker, at han har en form for krise, måske udløst af, at hans mors død sidste år (han var tæt knyttet til hende), og at hans ønske om skilsmisse måske er en form for flugtreaktion. Jeg har foreslået terapi, både for ham og for os som par. Men han tror ikke på, at der er noget at gøre. Hvis han virkelig vil skilles, så må jeg jo acceptere det. Men jeg synes også, at han skylder mig og vores ægteskab at kæmpe for det.

Vi har talt sammen efter han har sagt han vil skilles, og jeg har indset, at jeg skal arbejde med at give mere udtryk for mine følelser (jeg er lidt en “knude-dame”), og det vil jeg gerne arbejde med. I det hele taget er jeg villig til at kæmpe og arbejde for ham og mig. Men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre.

Har I erfaringer eller nogle gode råd i sådan en situation? Skal jeg bare acceptere hans ønske eller skal jeg give ham tid og plads eller noget helt tredje?

Mange hilsner
Lone

Svar

Kære Lone

Tak for din henvendelse til brevkassen. Jeg vil skrive en tilbagemelding på det, og jeg håber det kan inspirere dig og medvirke til, at I kommer videre med jeres par-relation.

Pludselig

Det første jeg bliver optaget af er, at du skriver, min mand vil ”pludselig” skilles. Ordet pludselig får mig til at tænke, gad vide hvordan I har fulgt med i hinandens liv indtil nu? Hvor tætte har I været i forhold til at dele liv, tanker, følelser og ønsker? Har I brugt tid på at se hinanden i øjnene og lytte? Måske ligger noget af forklaringen på ”pludselig” her?

Voldsom besked

Jeg tænker, det er en voldsom besked at få for dig, nærmest chokerende, det er jo jeres parforholds endeligt, hvis I gør alvor af skilsmissen. Hvordan er I havnet der? Din mand mangler “grundlæggende kemi” med dig, men hvad er det egentlig, der ligger i det udtryk? For mig er det ret diffust og ukonkret at svare på, men der ligger helt sikker betydningsfulde følelser og tanker i det for din mand. Måske er det svært for din mand at give udtryk for, måske har han ikke et sprog for det?

Jeg oplever ofte, som parterapeut, at det kan være svært for den ene eller begge at udtrykke sig om det følelsesmæssige, det som sætter stemningen og ligger til grund for mistrivslen. Jeg vil helt klart anbefale jer, at I prøver noget professionelt hjælp. Det at blive ”holdt i hånden” i den svære samtale, låne nogle ord og udtryk, blive set og forstået af en ikke involveret, kan skabe klarsyn og bevidsthed om ”hvad det egentlig er jeg længes efter” og ”hvordan kan jeg få det”

Intimitet

Sexlivet viser symptomerne på trivslen i parforholdet. Sex er toppen af en tæt og intim relation. Du skriver ”vores sexliv har ikke fungeret særlig godt i lang tid.” Det er da værd at gå på opdagelse i, der ligger helt sikker noget betydningsfuld forståelse at hente der om jer selv og hinanden. Igen vil jeg anbefale at I benytter relationsfaglig hjælp, fordi det er svært at tale fornuftigt og respektfuldt om sex og intimitet, når I begge er så involverede.

Selvforståelse

Du beskriver dig selv som en knudedame. Er det fint nok for dig at være det? Eller er det noget der skal ændres på? Individuel terapi er rigtig brugbart i bestræbelserne på lære sig selv endnu bedre at kende, så uanset om din mand vil med eller ej, så vil jeg opfordre dig til at opsøge noget hjælp til at få løsnet op for knuderne.

Svar på spørgsmål

Du stiller spørgsmålene: Skal jeg bare acceptere hans ønske eller skal jeg give ham tid og plads eller noget helt tredje? I respekt for at din mand er et selvstændigt individ med egne følelser og behov, bliver du nødt til at acceptere hans ønske. Du kan ikke andet, men du må samtidig også stå ved dine egne ønsker for jer to og sige noget om, hvad du forestiller dig, at der kan prøves af for at skabe forandring.

”Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus” hedder en berømt selvhjælpsbog, det er værd at læse. Med andre ord, så er der virkelig grund til at undersøge og lytte sig ind på den anden, hvis man vil lære hinanden godt at kende, også selv efter 10 år sammen.

En øvelse at arbejde videre med

Jeg kan anbefale en øvelse, hvor man øver sig i at være åben og interesseret i at forstå noget ukendt terræn: Start med at forestille jer, at I er hver jeres egen planet. Nu inviterer I så på skift hinanden over på en rundvisning på jeres planet. Når du skal på rundtur på din mands planet, skal han fortælle om, hvordan det opleves at være ham og at bo på denne planet. Han skal fortælle om, hvad han føler, tænker, mærker, oplever. Du skal være nysgerrig, åben og undersøgende, mens du er på hans planet, som en journalist, der skal lære noget nyt om et interessant emne. Du skal udvise respekt for, at han må mene, føle, tænke på hans egen måde.

Det er meget befriende at bestemme sig for blot at lytte, uden at skulle vurdere det partneren siger i forhold til en selv. Samtidig opstår chancen for at forstå den anden bedre, eller i hvert fald vide noget mere om den anden, og hvad der sker på den andens planet. Når du har været på besøg på hans planet, skal du invitere ham på besøg på din planet og I kan så gentage øvelsen med modsat fortegn.

Sådan en øvelse kan give ”frisk luft” i relationen, hvis I kan lykkes med at besøge hinandens planet uden at følelserne spænder for meget ben. Hvis det er for svært at gøre selv kan I gå til en fagperson, der kan hjælpe med at styre det.

Jeg vil ønske jer gode kræfter til arbejdet.

Kærlig hilsen

Søren Johan Nielsen, Familie- og psykoterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...