Min mands forhold til sin ex

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære brevkasse

Jeg mødte i 1996 en mand, som jeg blev gift med og fik 4 børn med. I 2016 gik han fra mig, og vi blev skilt, efter at han var startet på en uddannelse som psykoterapeut, og efter at han havde mødt en anden kvinde. I den forbindelse var der mange løgne, og jeg oplevede en stor grad af svigt, og jeg var i meget stor sorg i det efterfølgende år.

Ved juletid sidste år, kom han til mig, og fortalte, at han savnede mig, og børnene (som han ikke havde haft meget kontakt med), at han ville mig igen, men at han nu så en anden (ikke den samme, som han gik fra mig med), men en kvinde, som han havde mødt på Tinder og været sammen med i 2 måneder.

Han gjorde det forbi med hende, og vi har nu været sammen i 3 måneder. Det der gør så usandsynligt ondt på mig er, at han nu ser exkæresten (som han har kendt i 2 måneder) som sin bedste ven og fortrolige, og som han selvfølgelig vil se. Han vil ikke lade mig se deres dialog, og siger, at jeg vil kunne misforstå, når han ex skriver ‘Hej smukke’ til hende.

Jeg er meget tydelig omkring den smerte, det påfører mig, at han ser hende, og omvendt vil han på ingen måde acceptere at have nogen som helst begrænsninger i sit liv. Han er nu næsten færdig som psykoterapeut, og beder mig om at kunne rumme ALT.

Jeg elsker ham, har altid gjort det, og vil ham gerne, men jeg har det som om, at jeg dagligt bliver tvunget til at spise hundelort for indimellem at kunne få et stykke kage, som jeg længes så meget efter at få. Hvad kan jeg gøre for at kunne rumme ham?

Svar

Kære kvinde

I afslutningen på dit brev giver du en meget rammende beskrivelse af din situation: At blive tvunget til at spise hundelort, for indimellem at kunne få et stykke kage, som du længes så meget efter.

Men derefter spørger du, hvad du kan gøre for at kunne rumme den mand, som du elsker, men som ikke bare har svigtet dig tidligere, men åbenbart synes, han har ret til at fortsætte med det.

I udgangspunktet mener jeg ikke, at der er nogen, og heller ikke din mand, som tvinger dig til at acceptere den situation, du er i. Det er, selvom det lyder hårdt, dig selv der accepterer det, som smager afskyeligt, og selvom du også får noget, som du længes efter, så kan det aldrig fjerne den dårlige smag og tanken om, at det dårlige måltid venter forude igen.

Du er blevet svigtet før, og nu bliver du svigtet (og misbrugt) igen.

Hvis din mand virkelig vil dig, så må det ikke bare være med ord, så må det også give sig udslag i handling – og i en erkendelse af, hvad hans tidligere og nuværende handlinger gør ved dig. I det du beskriver, ser jeg ikke en sådan erkendelse. Han burde stille krav til sig selv i stedet for til dig. Og du skal ikke arbejde på at rumme en mand, som har så lidt forståelse for, hvad hans handlinger påfører dig.

Hans udtalelser om ikke at ville acceptere nogen form for begrænsninger i sit liv taler sit tydelige sprog. Han har måske tidligere været vant til at kunne få og tage det, han har brug for, uden forståelse for hverken livets begrænsninger og konsekvenser for andre. Jeg forestiller mig, at han samtidig er både sød og charmerende – så længe der ikke er noget, der hindrer ham i at leve videre på den måde.

Hvis du fortsætter med at prøve at rumme ham, så ender du med at miste dig selv – og du giver ham ret i, at du er så værdiløs, at det er i orden, at han behandler dig som en andenrangskvinde, der kan dække hans behov for familie (og sex og aftensmad og rent tøj?), men som ikke er værdig til at være hans nærmeste ven og fortrolige.

Jeg oplever, at du står i en svær valgsituation, men jeg vil opfordre dig til at stille din mand over for valget: Vil han jer eller bare sig selv?

Hvis han vælger jer, så må han vælge dig. Som en kvinde, der er så bevidst om sit eget værd, at du har mod og vilje til (også) at stille krav. For at beskytte dig selv og give mulighed for et samliv, der bygger på gensidig respekt og ligeværd. Og så må han acceptere de begrænsninger, der medfølger her.

Hvis han ikke er villig til det, men vælger sig selv og sine egne behov, må han leve med begrænsninger i form af familie m.m. Det vil gøre ondt på dig, som det gjorde, da han svigtede dig første gang.  Men i det lange løb er det bedre for dig, for ellers vil du alligevel fortsætte med at leve sammen med ham i tvivl og usikkerhed og med et selvværd, der bliver mere og mere nedbrudt.

Det vil sikkert være godt for dig at få noget hjælp til at stå fast overfor din mand. Jeg vil derfor opfordre dig til at finde en psykolog eller terapeut, som kan støtte dig i din beslutning.

Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et svar, som ville gøre livet lettere for dig, for det oplever jeg, at du har brug for og fortjent med din imødekommenhed og vilje til at sætte dig selv til side, men her og nu mener jeg, at du skal handle ud fra det, din krop fortæller dig: At det er uværdigt for et menneske at være nødt til at spise hundelort for at kunne få en smule kage engang imellem.

Mange hilsner

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Inge Bøgel Lassen, Forfatter, certificeret PREP-kursusleder

Se også:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...