Jeg kan ikke stoppe med at tænke på hendes fortid
Til brevkassen Kære brevkasse Jeg har været sammen med min kæreste i 6 måneder. Før vi blev kærester havde vi...
Min “kæreste” og jeg har set hinanden siden juni – kendt hinanden i 2 år. Vi har en lidt kringlet historie, hvilket har gjort vores nuværende “forhold” lidt gyngende og usikkert fra begges side. Og vi er derfor ikke officielt kærester. Han spurgte mig i går, om der var noget galt. Jeg fortalte, at jeg ikke kan forstå, hvorfor vi ikke bare kan være kærester? Det ændrer ikke andet, end at det giver mere sikkerhed.
Han havde ikke så meget at sige, andet end hans frygt for at binde sig (som kommer fra et tidligere forhold), hvilket jeg godt forstår, men alligevel sagde jeg til ham, at det er enten/eller.
Jeg vil virkelig ikke miste ham. Vi elsker hinanden, og jeg gjorde ham ked af det. Hvordan skal jeg gøre det godt igen? Har jeg ødelagt det, vi havde, skræmt ham væk, fordi jeg pressede ham?
Kære du
Tak fordi du skriver og deler dine tanker om din relation til din uofficielle kæreste, som du elsker og ikke vil miste. Jeg kan forstå, at jeres relation kan være lidt usikker, men at du nu har givet udtryk for, at du har behov for en mere sikker grund for jer, nemlig at I kan kalde hinanden kærester. Jeg læser det som om, at du forestiller dig, at betegnelsen ”kærester” medfører sikkerhed, måske fordi det så er tydeligt overfor andre, at I hører sammen.
Enten – eller
Først vil jeg gerne dvæle lidt ved det, du skriver om ”enten – eller”. Du skriver, at du har fortalt ham, at du har et behov for at I enten vælger at blive kærester eller at bryde op. Jeg beundrer dig for at have sat ord på de følelser, når du ved, at det er et ømt punkt for ham. Du har lyttet til dig selv og mærket efter.
Jeg bliver nysgerrig på, om det, at du har sagt ”enten – eller”, afspejler dit behov allerbedst. Altså at du har behov for afklaring angående jeres relation, så I kan udvikle jer videre sammen eller hver for sig. Jeg forestiller mig i hvert fald, at det kan være hårdt at være i en usikker, men tæt relation i fem måneder uden at have en fælles forventning om, at relationen skal udvikle sig.
Er det min skyld?
Du spørger, om du har ødelagt jeres relation, fordi du skræmte og pressede ham. Hvis det skulle ske, at jeres relation går i stykker efter den snak, I har haft, så vil jeg ikke mene, at du har ødelagt det ved at skræmme og presse ham. Så vil min opfattelse være, at I har forskellige behov; du har behov for at blive endnu tættere med ham, mens han af den ene eller anden grund ikke kan være med til det. Du har på en forbilledlig måde sat ord på dine følelser, og det tænker jeg, der skal være plads til i et sundt parforhold. Det er godt og trygt at kunne snakke sammen og på den måde blive klogere på sig selv og hinanden.
Hvad så nu?
Du spørger også, hvordan du nu kan gøre det godt igen. Jeg bliver nysgerrig på, om I kan have gavn af at snakke om det, der gør jeres forhold usikkert og gyngende, samt hans frygt for at binde sig, evt. med en fagperson? Det er en rigtig god start, at han ved, at der er en frygt i ham, som stammer fra tidligere erfaringer. Hvis jeres forhold er trygt og sikkert, kan det være et godt sted at udfordre den frygt.
Hvis I ikke begge er indstillede på at arbejde på jeres forhold – uanset om det er officielt eller uofficielt, synes jeg, du skal overveje, om du skal lytte til dit eget ”enten – eller”. Det lyder reelt, som om, at du har behov for afklaring, og hvis du ikke kan få det, kan det måske være bedst for dit ve og vel at afslutte relationen. Det vil altid være svært at bryde op, særligt fordi man træder væk fra det velkendte og trygge. Nogle gange kan det alligevel være bedre end at være i en usikker venteposition for længe.
Jeg ønsker dig alt godt, uanset hvad det viser sig at være.
De bedste hilsner