Vi skal giftes og nu foreslår min forlovede, at vi skal have en trekant.
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Jeg er en mand i 40’erne – og min første tanke er, at dette sker for mange personer i min alder.
Jeg har været sammen med min hustru i 18 år, og vi har et par dejlige teenagere.
Vores forhold har altid været baseret på rejser, aktivitet og masser af tid med venner og familie – så med andre ord har jeg en hustru, der er meget aktiv, energisk og får ting til at ske, og vi er super gode socialt – og virker udadtil som meget harmoniske. Herudover er vi rigtig gode venner, kan altid holde en samtale i gang omkring emner som arbejde, verdens situationen og vores børn.
Så alt I alt går det vel meget godt? Nej.
Vores kærlighedsliv (ikke blot sex, men også måden, vi ser hinanden på, snakke omkring følelser, snak omkring sexuel leg, frække blikke etc.) har aldrig været en prioritet fra hendes side, og jeg har med skiftende held forsøgt at få det til at fungere.. Jeg har igennem årene vidst, at der var noget, der ikke var optimalt, men jeg har formået at ignorere den følelses det meste af tiden, da der har været så meget i vores liv, som har kompenseret for det. Hun har aldrig haft lyst til at tale om det, og jeg er nok nået frem til, at min hustru er et rationelt menneske, som er blevet mere rationel af, at jeg i perioder har trukket mig fra fællesskabet efter afvisninger.
Vi har, i virkeligheden nok det meste af vores forhold, haft en uheldig dynamik, hvor hun har afvist mig ofte, og jeg har taget afstand ved at undgå at gøre ting i hjemmet (ikke en bevidst handling, men jeg kan se det bagefter, at det har været effekten). Dette er sket mange gange, og det er undervejs blevet selvforstærkende.
Langt det meste intimitet har været på min opfordring – og til sidst har jeg ikke kunnet mere.
De sidste 5 år har vi næsten ingen sexuel kontakt haft og det sidste år nærmest ingen kys eller kram, hvor jeg har trukket mig fuldstændigt emotionelt.
Jeg har mødt en kvinde, som bor i udlandet, som jeg har haft en affære med i nogle år.
Hun og jeg har åbnet op for en passion, en følelsesmæssig dybde, og en kærlighed som er meget dyb, og som ingen af os havde troet mulig. For os begge startede det som en flirt, men fik meget hurtigt for hende en meget dybere karakter, og hun traf for et par år siden beslutningen om at blive skilt, da hun ikke kunne fortsætte sit ægteskab, når hun vidste, at der var en kærlighed mulig, som den hun føler for mig. Hun ser mig på en måde, som min hustru aldrig har gjort, heller ikke da vi var nyforelskede. Jeg har været længere tid om at erkende, at jeg elsker hende, hvilket jeg har gjort det seneste års tid. Jeg har set hende sammenlagt omkring 30-40 dage på flere forskellige rejser og senest for nogle måneder siden, og alle besøg har været helt fantastiske!!! Vi arbejdede sammen indtil for 1 år siden, og har siden ikke haft nogen grund til at holde kontakten, men har stort set daglig kontakt via tekst. Hun er derudover klar til at flytte til Danmark for at være sammen med mig.
Jeg har flyttet mig over årene. Jeg har haft behov for en modning, hvor jeg er gået fra en umoden ung mand til i dag at tage ansvar for mit liv – og dermed fylder behovet for kærlighed også meget mere, end det tidligere har gjort. Min hustru er egentligt stadig den samme, som hun altid har været, så man kan sige, at jeg har vidst, hvilken type hun er.
Og jeg er fortsat splittet som bare fanden. Alt i mig driver mig i retningen af kærligheden, som jeg nu er blevet klar over, at jeg behøver i mit liv, og som jeg aldrig vil kunne få med min hustru. Og jeg ved også, at den vil fortsætte med den udenlandske kvinde, hvis vi ender med at finde sammen..
Samtidigt vil jeg ikke splitte min familie – og dette skyldes primært 2 grunde: Jeg er klar over, at det vil være hårdt for børnene (dog ikke så meget som hvis de var mindre), og jeg er bange for at miste mit venskab med min hustru. Jeg ved dog også, at vores relation vil fortsætte med at være god, hvis det ender med skilsmisse.
Hvad er jeres holdning – bliv eller gå efter kærligheden?
Kære tvivlende mand
Tak for din henvendelse. Det er godt, du skriver. Når vi udveksler tanker, følelser og overvejelser, mundtligt eller på skrift, så bliver vi klogere på os selv, og det lyder, som om du er i gang med at finde ud af noget om dig selv?
Jeg ønsker med mit svar at forstyrre dig på en brugbar måde, så du træffer en god og helhjertet beslutning.
Hvor skal jeg lige starte.. der er mange indfaldsvinkler på denne problematik. Jeg vil prøve at belyse nogle af dem.
Følelser tager over
Jeg gætter på, at du for tiden er styret af dine følelser. Du får endelig nærhed, opmærksomhed og intimitet fra en kvinde, som du også er blevet forelsket i, og det er jo i sig selv helt vildt dejligt. Er du i stand til at tage en velovervejet beslutning nu? Det bliver i hvert fald en følelsesladet beslutning. Jeg har oplevet mange gange før, at personer i en lignende situation er svære at nå ind til. Følelserne er bare så stærke og dejlige, og man vil dem bare så gerne, men jeg gør et forsøg.
Evidens
I forhold til at blive skilt og skifte partner, så er der klar evidens for, at den personlige problematik flytter med. Nogen siger det sådan, at så kan man da lige så godt arbejde med den i det første forhold.
Personlige problematik
Hvad er din personlige problematik? Ud fra det du beskriver, reagerer du undvigende på en afvisning. Du skriver: ”… jeg har taget afstand ved at undgå at gøre ting i hjemmet..” Det er sådan set helt forståeligt og fair, at du i smerten over at blive afvist beskytter dig selv ved at trække dig. Vi har ikke selv valgt vores forsvarsmekanisme, men når vi bruger dem, vi er udstyret med i vores relationer, så får det en betydning. Når du f.eks. trækker dig, skaber det en adskillelse og alenehed, og den følelse opstår også for din kone. I kommer begge til at stå med en ensomhedsfølelse lige der ved ikke at blive set/forstået, men I har tilsyneladende ikke kunnet finde ud af at forene jer på det punkt.
Forsvarsmekanisme
Din undvigende reaktion overfor din kone, som lige beskrevet, tager du helt sikker med ind i andre relationer, hvor du bliver ramt/afvist og dermed også med ind i dit forhold til din udenlandske kvinde.
Kunne du angribe det anderledes? Blive nysgerrig på, hvad det egentlig er der sker inden i dig, når hun afviser? Kunne det lade sig gøre at dele det med din kone? Jeg oplever, at det for mange par er en kæmpe lettelse at få indblik i partnerens tanker, følelser og ræsonnement. Det kan med fordel gøres i en parterapisession, hvor der er en professionel fagperson til at hjælpe jer. Har I prøvet parterapi?
Kærlighedssprog
Du skriver: ”Langt det meste intimitet har været på min opfordring”, og så er det da også virkelig nedslående for dig, når din opfordring ikke er blevet gengældt. Jeg bliver nysgerrig på, om din kone ved, hvad der tænder hende? Måske er det for sårbart for hende at tale om? Måske er det noget helt andet, end det du tror, det er. Tænk, hvis I kunne gå på opdagelse i det sammen – måske som nævnt med en professionel. Jeg vil anbefale en artikel om de 5 kærlighedssprog her: https://parvis.dk/5-kaerlighedssprog/.
Oprydningsarbejde
”En stor løgn starter med en lille løgn.” Den sandhed bringer jeg ind for at give dig opmærksomheden på, at din massive utroskab er den store løgn. Det er jo gået galt for længe siden. Splittelsen i jeres forhold er for længst en realitet, selvom i stadig bor sammen. Hvor startede det hele? Første gang du gik for langt? Der opstod en hemmelighed, som din kone ikke skulle vide af?
I mit perspektiv står du med en oprydningsopgave overfor dig selv. Du skal kunne se dig selv i øjnene. Det startede nok med en lille bitte løgn? Men hvis du skal være ansvarlig overfor dig selv, skal du stå ved det, du er havnet i og vælge én af de to kvinder. Det er utopi at tro, du kan bevare det gode venskab med din nuværende kone, hvis du fortsætter dit dobbeltspil.
Fremtiden
Jeg vil ikke råde dig til at vælge eller gøre noget bestemt. Det er og må være dit valg. Men jeg vil udfordre dig på spørgsmålet: ”Kan du score din kone igen?” Hvis du tror, du kan det, er næste spørgsmål: ”Vil du score din kone igen?” Når begge dele lader sig gøre, bliver det stærkt og dybt. Hvis du vælger at forlade din kone, vil jer anbefale, at du er ærlig og står ved det, du har gjort, og at du også tager imod og går med i dine børns sorg over, at deres forældre ikke længere er sammen. Store børn bliver også meget ramt af forældres skilsmisse, viser forskning. Og sorg tager tid.
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...