Skal jeg satse på ham eller kræver det for meget arbejde?
Til brevkassen For en måned siden lærte jeg en mand at kende. Han er utrolig sød, omsorgsfuld og forstående overfor...
Hejsa.
Mit/vores problem ER, at min kæreste mener, at jeg bruger enhver krone i huset.
Det er sådan, at jeg er mor til 9 børn, og at jeg for 10 år siden trillede ind i mit livs største udfordring.
Jeg var alene med 8 børn.
Højgravid med nr. 9, dør min mor af kræft.
Jeg får desværre selv kræft.
En depression spiser mig op indefra.
Jeg vælger hvad min daværende kommune har at tilbyde, pleje til mine børn.
Også nr. 9.
NU… Jeg har været sammen med min såkaldte kæreste i 7 år.
Hun (Ja, jeg er lesbisk) mener at jeg bruger enhver krone i huset.
Mit spørgsmål er: Hvis vi vælger at dele vores penge op, altså vitterlig dele det hele op! Hvad så d. 1 i hver måned.
Jeg får penge den sidste hverdag, og ALT bliver trukket dagen efter.
Husleje, el osv.
Jeg siger, at så må min såkaldte kæreste give mig de penge, som er halvdelen af hvad vores regninger er.
Altså huslejen er 4300 kr.
Så må hun give mig halvdelen, når hun får udbetalt penge..
Og det samme med alle andre regninger..
At hvis at de bliver betalt med mine penge d. 1, at så er det fair at hun giver mig den halvdel af ALLE regninger. Hver måned..!
Jeg ved jo godt, at jeg har en del mere udbetalt end kæresten, og at hun føler sig snydt. Jeg bliver bare nødt til at passe på mine penge, da jeg har en flok unger, som skal ha’ mad på bordet.
Så… Er jeg gal på den…?
Skal jeg betale alt, da mine penge kommer før ind på min konto, og kærestens kommer et par dage efter..?
Venlig hilsen
Kære du, som har et spørgsmål om penge.
Tak for dit spørgsmål – penge og parforhold er altid relevant at få talt om, da penge, eller manglen på dem – meget ofte kan skabe problemer i et parforhold.
Når det er sagt, må jeg sige, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg forstår dit spørgsmål rigtigt, og derfor vil mit første og formodentlig bedste råd være, at opsøge hjælp til at få lavet en ordning, som passer til jer og jeres økonomi. Jeg vil foreslå, at I henvender jer i jeres bank. De vil fx kunne hjælpe jer med at få lagt et budget, samt med at oprette en fælles budgetkonto, som I hver især betaler penge ind til, og hvorfra alle jeres udgifter kan blive betalt.
Dog kan man være kørt så meget fast i samtalen omkring økonomien i parforholdet, at det kan være godt med en model for, hvordan man kan tale økonomien igennem og sammen få lavet nogle aftaler for, hvordan man gerne vil træffe beslutninger, om hvordan man bruger penge – både de fælles, der skal betale fælles regninger, og dem man hver især råder over.
Jeg vil foreslå, at I går igang med at få et klart overblik over jeres økonomi – fx udfra følgende model hentet med inspiration fra bogen: “7 gyldne regler for 2 der lever sammen” af John Gottmann:
Endelig vil jeg foreslå jer, at opsøge gratis juridisk rådgivning i den kommune, I bor i. En jurist vil kunne hjælpe jer med at få styr på alle formaliteterne omkring familieøkonomi i forhold til dine / mine / vores børn, og i forhold til hvad I har af fælleseje, og hvad I har af særeje, og hvilke aftaler I har omkring dette. Det er ikke sikkert en jurist i den gratis rådgivning vil kunne hjælpe jer helt i mål med alle aftaler, men han / hun vil kunne hjælpe jer med at få startet på samtalen jer i mellem, og rådgive jer om, hvordan I kommer i mål med at få lavet sådanne aftaler.
Alt godt til dig og din familie.
Mange hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907