Psykisk sygdom i forholdet

Kære du.

Tak for din mail. Jeg forstår godt, at du er ked af det og frustreret. Det kan være svært at være i et parforhold, når man selv eller sin partner ikke har det godt eller er psykisk syg. Som du skriver, kan det ofte komme til at handle om, hvad der er svært – og mangle nogle mere bekymringsfrie stunder.

Det fremgår ikke af din mail, om du får behandling eller hjælp til den stress, du har oplevet det sidste stykke tid. Hvis ikke, vil jeg råde dig til at søge hjælp, eksempelvis ved din læge. Selvfølgelig både så du forhåbentligt kan få det bedre men også for at få et rum, hvor du kan tale med en professionel om, hvad der er svært og hårdt.

Jeg fornemmer i din mail, at det meget af tiden kan komme til at handle om, hvad der er svært for dig i jeres parforhold, hvilket er helt naturligt – men det kan også blive for meget, som du skriver, og komme til at suge meget af glæden i parforholdet. Det tænker jeg også, er meget naturligt. Der er nok ikke nogen nem løsning på problemet, og jeres parforhold vil formentligt være under en vis grad af belastning, når du stresset. Som sagt tænker jeg, det er svært at undgå for hvilket som helst parforhold. Derfor tænker jeg også, det vil være en god ide, at I tager en snak om, om I kan holde til dette i længden, om din kæreste har brug for, at I gør nogle tiltag for at lette presset på jeres parforhold lidt osv. Derudover vil jeg råde dig til at dele de tanker, som du har skrevet i mail her, så han forstår dine bekymringer for jeres forhold, så I sammen kan finde en løsning. Det tænker jeg, vil være et godt udgangspunkt.

Derudover skriver du, at I mangler overskud i parforholdet, og at du savner helt almindelige, bekymringsfrie hverdagssamtaler. Det forstår jeg godt! Du skriver derudover, at du har isoleret dig fra dine venner og veninder, og han derved er den eneste, du har. Jeg forstår godt, at du, når du er stresset, ikke har meget overskud – heller ikke til dine venskaber – men jeg tænker alligevel, om det mon vil gavne jeres forhold, hvis du rækker ud til nogle af dine veninder, hvis du har overskuddet. På den måde vil din kæreste måske ikke opleve samme ansvar for dig, og at dine problemer bliver til hans. Jeg tænker, at det måske også kunne give noget energi og overskud til dig – men også jeres forhold – at være samme med nogle andre mennesker. I forlængelse af dette kunne en mulighed også være, at I bruger tid sammen på nye måder – tager ud og oplever noget sammen udenfor jeres to hjem og får nogle formentlig mere bekymringsfrie stunder sammen. Det kunne muligvis også give lidt mere overskud i parforholdet, som du efterspørger.

Du spørger, om du skal stoppe forholdet for hans skyld, eller om du kan gøre noget. Det er svært at vide, hvad der er det rigtige, men jeg tænker uanset udfaldet, at det er en god ide, at I tager en ærlig snak om jeres forhold, og hvad I hver især har brug for, for at kunne være sammen.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Jeg vil ønske dig alt godt fremover.

Hilsen