Jeg kan ikke stoppe med at tænke på hendes fortid
Til brevkassen Kære brevkasse Jeg har været sammen med min kæreste i 6 måneder. Før vi blev kærester havde vi...
Hej
Jeg er en kvinde på 40+ år der har et par børn under 13 år fra tidligere forhold. Jeg er i det dilemma at jeg ikke ved om det er mig, som er forkert på den i dette forhold. Men jeg mødte en mand for et par år siden, jeg var virkelig forelsket i ham. Jeg fandt mig i, at jeg var en hemmelighed i et helt år, fordi hans ex kone stadig boede i deres fælles hus. Da hun så endelig havde fundet noget andet at bo i og hun fandt en ny kæreste, blev jeg så også præsenteret for hans voksne børn.
Vi flyttede sammen for 7 md siden og i den periode er jeg kun blevet mere og mere ked af det. Han arbejder hele tiden. Vi spiser sjældent sammen og i weekenderne arbejder han også og lige så meget. Han siger, at jeg godt vidste, at han arbejder meget og det kommer i første række, da han er nød til at hive nogle penge hjem. Derfor går jeg alene her med mine børn og vi laver stort set intet sammen.
Han er også begyndt at lyve om, at han altså er nød til at arbejde lørdag, da hans kammerat skulle til fødselsdag, så han var nød til at passe jobbet. Da jeg kom op på hans arbejde var hans kammerat på arbejde, og han fortalte, at han havde været på job hele dagen og han bestemt ikke havde været til fødselsdag. Jeg har intet sagt til min kæreste. Jeg ved, at han lyver sig hjemme fra, for når jeg prøver at snakke med ham om ting, så er det eneste han siger, ”jeg forstår dig godt” og så er det ude af verden.
Jeg følere heller ikke han deler sit liv med mig, jeg ved stort set ikke rigtig hvad han render og laver. Jeg fortæller om min og pigernes dag, men får intet tilbage, føler jeg. Han tager også beslutninger om en masse ting, jeg bliver ikke taget med på råd. Jeg fik f.eks. at vide flere md efter at hans svigersøn havde fået lov til at flytte ind, uden at spørge om det også var okay for mig. Jeg bliver mere og mere ked og har bare mistet rigtig mange følelser for ham. Men opgiver jeg for let hvis jeg siger slut? Jeg har jo også to børn, der så igen skal flytte og det gør meget ondt på mig. Men mit spørgsmål er, burde jeg blive eller bliver det aldrig bedre?
De kærligste hilsner M
Kære M
Mange tak for dit brev. Det lyder som en svær og frustrerende situation du står i.
Du spørger om du skal blive, eller om det ikke bliver bedre. Det er svært for mig at svare på, da jeg ikke kender situationen fra begge parter, men jeg vil hjælpe dig til at reflektere over jeres forhold og hvad der generelt er vigtigt for dig i et parforhold. Måske kan det hjælpe dig til selv at tage den beslutning, der er rigtig for dig.
Problematikker i parforhold kan ofte handle om en manglende følelse af tilfredsstillelse i forholdet. Og nogle gange kan vi blive så fokuseret på de behov vores partner ikke tilfredsstiller, så vi slet ikke ser de gode ting han/hun også gør. Her bliver jeg lidt nysgerrig på, hvad det var du faldt for og hvad der gjorde at du flyttede sammen med ham? Hvornår oplevede du sidste gang, at han gjorde noget godt for dig? Har han tidligere udvist større ærlighed end du oplever han gør nu?
En anden typisk problematik kan være forskellige forventninger til hvad et parforhold skal indeholde. Her kan jeg læse, at du måske har haft en forventning til, at I skulle bruge mere tid sammen end du synes han giver mulighed for. Mon I har talt om jeres forventninger til forholdet inden I flyttede sammen? Hvis ikke vil jeg opfordre jer til at lave en forventningsafstemning sammen.
I begge ovenstående tilfælde er der noget at arbejde med, nogle snakke der skal tages, og en god sandsynlighed for, at parforholdet kan genopbygges og måske endda blive stærkere. Desværre er der også tilfælde, hvor der kan være tale om helt urimelig adfærd fra den ene eller begge parter som f.eks. kan indeholde løgne, mistro, utroskab mm. Det kræver noget mere arbejde og mest af alt en villighed fra begge parter til at gå den anden i møde, lægge kortene på bordet og turde være sårbare.
Du skriver, at du flere gange har forsøgt at tale med ham om, hvad der går dig på, men at du ikke oplever at han for alvor tager del i samtalen. Du skriver også, at du er ked af det og har mistet følelser for ham – og det må du handle på. Jeg vil opfordre til dig til at forsøge at åbne snakken op igen. Tal ud fra dine egne behov, følelser og tanker og undgå at virke fordømmende overfor ham. Sig for eksempel, at det gør dig ked af det og usikker når du bliver i tvivl om hans ærlighed. Fortæl ham, at det betyder meget for dig at føle sig prioriteret af ham i hverdagen. Igen: afstem jeres forventninger.
Hvis det er vanskeligt at tage snakken selv kan jeg også anbefale at tale med en parterapeut, præst eller lign. om dette. Du kan også kontakte Parvis’ gratis rådgivningstelefon på tlf.nr. 24 25 40 25. Telefonen har åbent mandage kl. 19-22, og her kan du vende din situation med en af vores rådgivere.
For at jeres forhold skal styrkes og du skal blive glad i relationen igen, kræves der både forståelse, ærlighed og en motivation fra begge parter til at gøre en indsats for at få det til at fungere. Hvis ikke du mærker en forståelse fra hans side af, at du er ked af det i relationen, og hvis ikke han udviser motivation til at arbejde på forholdet, så kan det blive svært at få et parforhold, hvor I begge trives. Som jeg ser det, er det vigtigste du kan gøre lige nu at søge efter afklaring i jeres relation og handle derefter. Jeg håber at I gennem samtaler, enten på tomandshånd eller med hjælp udefra, kan finde til enighed om at arbejde på jeres forhold, så I begge trives og er glade. Husk at du fortjener et parforhold, hvor du er glad og føler dig set, elsket og forstået.
Jeg håber svaret har kunne hjælpe lidt ind i din situation. Jeg ønsker dig det allerbedste fremover.
De bedste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907