Skal vi skilles?

Kære kvinde

Tak for din henvendelse. Du lyder til at have brug for afklaring omkring jeres forhold. Skal vi fortsætte? Skal vi stoppe?

At have været i træningslejr
Du reflekterer over , hvad I hver især er rundet ud af:
– Din mand er vokset op med forkælelse og opvartning.
– Du er vokset op med stort ansvar og har skullet tage dig af mange opgaver.
Det lyder til, at I er toptrænet i disse ” kompetencer”. Man kan sige,at vi er vokset op i en træningslejr, hvor vi lærer på godt og ondt. Det kan give mulighed for nænsomhed over for hinanden, hvis vi prøver at forstå, at min partner agerer ikke som han gør for at genere mig. Han er trænet i det fra barns ben.
Prøv at stoppe op og overvej dette: Min mand agerer ikke på sin måde for at genere mig. Læs evt artiklen her om, hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte. 

Leverpostejliv
I har været sammen i mange år. Måske er det blevet lidt kedeligt og leverpostejagtigt. Hvis du forestiller dig, at du i morgen sagde til din mand: Jeg vil skilles. Vil han så få et chok? Fra mit arbejde oplever jeg, at når en af parterne siger: Jeg overvejer at blive skilt. Så sker der noget. Det giver mulighed for, at den anden vækkes.
Du har endnu ikke nævnt disse tanker for din mand.
Hvad tænker du om at sige til din mand, at fra din stol oplever du, at I har brug for hjælp? At der skal ske nogle varige ændringer, hvis I fortsat skal holde sammen. Basis for at få hjælp via parsamtaler er sikkert stor, da du nævner, at når I har fået talt sammen, så tager han/I jer sammen, og det holder i 14 dage.
Respekt fra mig for det. Det giver muligheder for at få sat gang i forandringer – hvis I får noget hjælp til det.

At bryde mønsteret
Du beskriver, at det er rigtigt svært at stoppe mekanismerne. Det er helt normalt, at det er svært at stoppe med at agere, som vi plejer. I min verden er det vigtigt at komme om bag ved udfordringerne, så det ikke kun bliver lappeløsninger. Der er brug for, at I stopper op og finder ud af, hvad er det, der gør, at jeres hjul kommer til at køre, som det gør. Her kan jeg igen anbefale jer, at I får hjælp til at få kigget på mønstret gennem parsamtaler.

Kernefamilie
Du nævner, at I er en kernefamilie. I har en dyrebar søn, som lyder til at være en hel særlig gave til jer. Ved at få hjælp til at arbejde med udfordringerne, giver det mulighed for at se, om kernefamilien evt. kan bibeholdes. Det kan være en gave til jer alle 3, at I tager jer tid til denne vigtige proces med afklaring.

At savne noget
I mine ører lyder det ikke grimt at savne noget. Jeg lægger mærke til, at der er mangel på flere ting, bla. intimitet. Hvis I hver især blev spurgt om det, kunne det let være sådan, at svaret er: Ja, jeg savner noget. Men, hvordan? Det tænker jeg, at der er mulighed for at arbejde med i parterapi. Der er hjælp at hente.
Du lyder endvidere til at savne det, at hjælpes ad. Har I prøvet at lave aftaler? Eller er du så meget ekspert i at tage ansvar, at din mand ikke når at gøre noget? Også ud fra, at du ikke regner med, at han handler.
Blot eksempler på, hvad du/I kan savne.

At have været igennem svære ting
Jeg lægger også mærke til, at I to har haft særlige udfordringer mht.at blive forældre. Der er mange beretninger om, at det kan være slidsomt med fertilitetsbehandlinger.
Måske dette fylder?
Måske det fylder, at I ikke kan få flere børn.
Kun I ved, hvad der fylder.
Jeg sidder og tænker: I fortjener hjælp.

Fælles fremtid eller ikke
Jeg ved ikke, hvad du tænker efter at have læst mit svar indtil nu. Valget er dit, om parforholdet skal have en chance for at blive bevaret, eller du kan tænke, at løbet er kørt. Du nævner, at du ikke elsker din mand mere og næsten er klar til skilsmisse. Uanset hvad er det tid til en ærlig snak med din mand – om det så ender i parterapi eller en skilsmisse, så er det nødvendig med noget handling, da du ikke kan blive ved med at holde til, at det fortsætter som det er nu.

Du og I er velkommen til at vende tilbage med flere spørgsmål.

Mange hilsner