Skal vi skilles?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære brevkasse
Jeg håber, at I kan hjælpe mig på vej, så jeg kan få truffet nogle gode valg for min og mine børns fremtid.

Jeg er en kvinde i starten af 30erne, jeg er gift og vi har sammen et barn på 6 år. Vi har været i fertilitetsbehandling, men det er ikke lykkedes os at få flere børn.

Min mand og jeg har været kærester siden vi begge var 16 år. De udfordringer vi har i dag, er faktisk de samme vi har kæmpet med igennem alle årene.

Min mand er meget forkælet, hans forældre har altid opvartet ham. Det betyder, at han i dag er utrolig egoistisk og meget fokuseret på egne behov. Jeg derimod er opvokset i en familie, hvor jeg har været tvunget til at tage et stort ansvar fra jeg var meget lille. Det betyder, at jeg nogen gange ikke mærker mig selv, og derfor overforbruger mig selv. Vores personlighedstræk tvinger hinanden ud i ekstremer, fordi vi i hverdagen ikke formår at stoppe disse mekanismer. Derfor ender det oftest med, at jeg først siger stop til min mand, når jeg er presset ud mod et mindre nervesammenbrud.

I hverdagen står jeg for alle de praktiske opgaver omkring vores barn, hus og have. Min mand tager på arbejde kl. 7 og er hjemme kl. 18. Når han har fri bruger han meget tid på hans hobbyer og venner. Han bruger også en stor del af vores rådighedsbeløb på ting til ham selv. Vi tjener godt, men jeg tænker alligevel, at vi burde bruge flere penge på fælles fornøjelser.

Vi har aldrig haft et velfungerende sexliv, min mand holder ca. 2 minutter, hvilket han skammer sig over og derfor har besluttet at vi så ikke skal have sex. Jeg har aldrig været nedværdigende overfor ham eller talt dårligt om hans evner i sengen, men forsøgt at opmuntre til at prøve nye ting sammen. Det ønsker han ikke.

Jeg arbejder i et job, hvor det forventes, at man er velplejet og smart. Jeg går meget op i forsat at være attraktiv, og se godt ud. Det tænker jeg er vigtigt for mig selv, men også for min mand. Det tænker min mand så ikke… han bemærker ikke, at jeg virkelig forsøger at gøre mig lækker for ham. Og han tænker på ingen måde, at han skal gøre sig lækker for mig. Han er så sjusket med hans udseeende og det er virkelig noget der ikke tænder mig. Faktisk er jeg de seneste år nærmest lettet over, at han ikke gider have sex med mig.

Ca. hver 6. måned taler vi omkring ovenstående, og min mand lover, at nu tager han sig sammen. For han ved godt, at det er galt, og han ønsker forandring. Det holder ca. 14 dage og så er vi tilbage i det gamle mønster igen. Tidligere har kærligheden vundet, og jeg er blevet ved ham. (Jeg har aldrig truet med skilsmisse)

Nu har jeg næsten taget beslutningen om skilsmisse. For jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre mere, jeg har virkelig prøvet alt. Faktisk går jeg hele tiden og tænker på at sige det højt, for jeg kan mærke, at jeg ikke elsker ham mere. Jeg er bare så pisse bange for at ødelægge vores kernefamilie, skulle sige til venner og familie, at jeg ikke magtede at holde sammen på vores familie. Og hvad med alle de praktiske omstændigheder omkring økonomi og bolig.

Jeg håber, I vil læse mit brev og give mig nogle råd til at blive mere klar i mine tanker, og dermed i stand til at tage kloge beslutninger omkring mit ægteskab.

Svar

Kære kvinde

Tak for din henvendelse. Du lyder til at have brug for afklaring omkring jeres forhold. Skal vi fortsætte? Skal vi stoppe?

At have været i træningslejr
Du reflekterer over , hvad I hver især er rundet ud af:
– Din mand er vokset op med forkælelse og opvartning.
– Du er vokset op med stort ansvar og har skullet tage dig af mange opgaver.
Det lyder til, at I er toptrænet i disse ” kompetencer”. Man kan sige,at vi er vokset op i en træningslejr, hvor vi lærer på godt og ondt. Det kan give mulighed for nænsomhed over for hinanden, hvis vi prøver at forstå, at min partner agerer ikke som han gør for at genere mig. Han er trænet i det fra barns ben.
Prøv at stoppe op og overvej dette: Min mand agerer ikke på sin måde for at genere mig. Læs evt artiklen her om, hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte. 

Leverpostejliv
I har været sammen i mange år. Måske er det blevet lidt kedeligt og leverpostejagtigt. Hvis du forestiller dig, at du i morgen sagde til din mand: Jeg vil skilles. Vil han så få et chok? Fra mit arbejde oplever jeg, at når en af parterne siger: Jeg overvejer at blive skilt. Så sker der noget. Det giver mulighed for, at den anden vækkes.
Du har endnu ikke nævnt disse tanker for din mand.
Hvad tænker du om at sige til din mand, at fra din stol oplever du, at I har brug for hjælp? At der skal ske nogle varige ændringer, hvis I fortsat skal holde sammen. Basis for at få hjælp via parsamtaler er sikkert stor, da du nævner, at når I har fået talt sammen, så tager han/I jer sammen, og det holder i 14 dage.
Respekt fra mig for det. Det giver muligheder for at få sat gang i forandringer – hvis I får noget hjælp til det.

At bryde mønsteret
Du beskriver, at det er rigtigt svært at stoppe mekanismerne. Det er helt normalt, at det er svært at stoppe med at agere, som vi plejer. I min verden er det vigtigt at komme om bag ved udfordringerne, så det ikke kun bliver lappeløsninger. Der er brug for, at I stopper op og finder ud af, hvad er det, der gør, at jeres hjul kommer til at køre, som det gør. Her kan jeg igen anbefale jer, at I får hjælp til at få kigget på mønstret gennem parsamtaler.

Kernefamilie
Du nævner, at I er en kernefamilie. I har en dyrebar søn, som lyder til at være en hel særlig gave til jer. Ved at få hjælp til at arbejde med udfordringerne, giver det mulighed for at se, om kernefamilien evt. kan bibeholdes. Det kan være en gave til jer alle 3, at I tager jer tid til denne vigtige proces med afklaring.

At savne noget
I mine ører lyder det ikke grimt at savne noget. Jeg lægger mærke til, at der er mangel på flere ting, bla. intimitet. Hvis I hver især blev spurgt om det, kunne det let være sådan, at svaret er: Ja, jeg savner noget. Men, hvordan? Det tænker jeg, at der er mulighed for at arbejde med i parterapi. Der er hjælp at hente.
Du lyder endvidere til at savne det, at hjælpes ad. Har I prøvet at lave aftaler? Eller er du så meget ekspert i at tage ansvar, at din mand ikke når at gøre noget? Også ud fra, at du ikke regner med, at han handler.
Blot eksempler på, hvad du/I kan savne.

At have været igennem svære ting
Jeg lægger også mærke til, at I to har haft særlige udfordringer mht.at blive forældre. Der er mange beretninger om, at det kan være slidsomt med fertilitetsbehandlinger.
Måske dette fylder?
Måske det fylder, at I ikke kan få flere børn.
Kun I ved, hvad der fylder.
Jeg sidder og tænker: I fortjener hjælp.

Fælles fremtid eller ikke
Jeg ved ikke, hvad du tænker efter at have læst mit svar indtil nu. Valget er dit, om parforholdet skal have en chance for at blive bevaret, eller du kan tænke, at løbet er kørt. Du nævner, at du ikke elsker din mand mere og næsten er klar til skilsmisse. Uanset hvad er det tid til en ærlig snak med din mand – om det så ender i parterapi eller en skilsmisse, så er det nødvendig med noget handling, da du ikke kan blive ved med at holde til, at det fortsætter som det er nu.

Du og I er velkommen til at vende tilbage med flere spørgsmål.

Mange hilsner

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Hanne Esmarch, Psykoterapeut

Se også:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...