Spontan vs. uspontan

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Min kæreste og jeg har været sammen i et halvt år. Når vi er sammen, føler vi os begge dybt nyforelskede stadig og alt er dejligt.

Vi bruger rigtig meget tid sammen, det har vi gjort næsten fra starten, især fordi vi begge – lige efter hinanden – har været igennem en flytning, og vi skulle vente på internet, før lejlighederne for os for var klar til beboelse.

Den sidste af os, der flyttede, var mig, så vi brugte lidt mere end en måned udelukkende hos ham. Det var en vidunderlig tid, og jeg nød det virkelig.

Nu er jeg så flyttet ind, og min kat, som jeg førhen ikke har kunne bo sammen med, er nu også flyttet ind, så jeg vil selvfølgelig gerne være hos mig selv.

Dilemmaet er: Han er ekstremt spontan og det samme er hans mange venner, dvs han pludselig kan få en besked, hvor vennerne spørger om han vil ses, og han er ofte klar på det. Det var fint nok, mens vi var hos ham, for så kunne de være hos ham, og så kunne vi stadig sove sammen.
Men nu, hvor jeg er hos mig selv, er det hele meget anderledes. Jeg kan have fået idéen om, at vi har en aftale, måske fordi han hele tiden udtrykker, at han savner mig og gerne vil være sammen, men pludselig, mens han er på arbejde, ringer han, fordi en af hans venner har spurgt, om de skal være sammen, og han spørger så om det er i orden med mig (de vil ikke være hos mig).
Det går mig på, fordi jeg føler mig som anden prioritet, og jeg har mistet lysten til at gøre mig og mit hjem pænt og lave god mad osv. da jeg jo aldrig ved, om det bliver aflyst. Derudover er jeg rigtig dårlig til så meget uvished, det kan stresse mig meget. Og jeg kan ikke selv nå at lave en aftale, i stedet for, da de få venner, jeg har, på ingen måder er spontane og har behov for at man planlægger aftaler i god tid.

Hvordan taler jeg med min kæreste om problemet? Jeg har forsøgt at sige at jeg gerne vil have, at vi har en aftale, men så prøver han at sige, at sådan er han bare ikke og han er ikke anderledes overfor sine venner.

Svar

Kære ven

Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår godt din frustration, og at du føler dig ladt tilbage. Det er rigtig svært, når man føler, at man har haft dejlige dage sammen, og man så efterfølgende føler sig efterladt.

Jeg tænker, som du også antyder, at det handler om at prioritere, at du er nedprioriteret. Det er ikke sikkert, at han tænker sådan, måske tænker han, at du er sikker, og derfor kan han følge sine spontane indfald.

Du spørger, hvordan du får talt med din kæreste om problemet. For det første er skal du have ro på ham, så I har tid sammen, og her tror jeg, at du kan være nødt til at træde i karakter og sige, at du har brug for at han overholder jeres aftale, og ikke følger et pludseligt indfald. Det er vigtigt, at I har tid og ro til samtalen.

I selve samtalen er det vigtigt, at kun den ene af jer snakker, mens den anden lytter. Det er en rigtig god idé, hvis den, der lytter, fortæller, hvad han/hun har hørt.

Det er også vigtigt, at du ikke forsøger at lave ham om. I stedet skal du fortælle ham, hvad hans handlinger gør ved dig, at du bliver ked af det og føler dig forladt. Få ham til at gentage, hvad han har hørt, så du ved, hvad han har hørt. Lige så vigtigt er det, at der skal være plads til jer begge, så I har noget fælles, men også respekterer hinandens “særheder”. Altså er der tre dele at tage hensyn til: Et dig, et mig og et os.

Lykke til med jeres parforhold.

Venlig hilsen

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Mads Madsen, Terapeut og PREP-instruktør

Se også: