Svingende følelser om forhold

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg føler nogle gange, at jeg bliver skør af mine tanker og følelser omkring mit forhold.

Jeg og min kæreste har været sammen i snart 4 år. Vi havde langdistance i et stykke tid, inden at vi flyttede sammen. I starten lavede vi en masse ting sammen, da vi netop skulle udnytte hver time, som vi havde, da vi ikke så hinanden ret tit, og vi oplevede meget sammen. Vi havde det rigtig godt. Dog har jeg aldrig været Head over Hills, da jeg mødte ham, men jeg blev lige så stille mere og mere glad for ham.

Da vi flyttede sammen, havde vi en hård start og skulle virkelig slibe nogle kanter af, da vi begge er meget forskellige. Vi har været opmærksomme på dette og blevet sammen trods vores forskelligheder. Vi har flere gange været tæt på at gå fra hinanden men har altid fundet sammen igen og kæmpet videre. Dette har også sat sine spor, da usikkerheden har luret meget – om det nu var det rigtige for mig, eller om det ville gå i stykker.

I al den tid har jeg nok haft en indre kamp med mig selv for at kunne blive i det. Det har været hårdt til tider, men jeg er blevet, da jeg elsker ham.

Nu har vi fundet hinanden og har det bedre end nogensinde. Vi har en ro, og kommunikerer meget bedre, har en forståelse for hinanden, og alt skulle egentlig bare være godt og føles dejligt.

Men det er det ikke. Jeg kan have perioder, hvor jeg føler mig helt nyforelsket, savner ham, vil være tæt på ham osv. Men så fra den ene dag til den anden får jeg en underlig følelse i maven, der siger mig, at det ikke er det her, jeg vil. Hvor jeg nærmest får ondt i maven over ham og os. Jeg forstår det ikke.. Hvordan kan det svinge så meget?

Det skal lige siges, at jeg er en person, som er meget oppe i mit hoved og tænker og føler meget. Jeg overtænker nok mange situationer og ønsker nok også at have en hvis kontrol i forhold til mine handlinger, da jeg har oplevet mange gange at tage en beslutning og så fortryde mit valg efterfølgende. Jeg stoler måske ikke helt på min egen dømmekraft, og jeg er også en person, som er meget ubeslutsom.

Jeg har i alle mine forhold været meget i tvivl om mine følelser til den person, jeg var sammen med, og jeg oplevede også dengang, at jeg var meget svingende. Da det så gik i stykker, da jeg tænkte, at det ikke var det, var jeg fuldstændig knust. Det er måske også derfor, at jeg har kæmpet meget for det forhold, jeg er i nu, da jeg er bange for, at hvis jeg på et tidspunkt ikke kan være sammen med min nuværende kæreste længere, at jeg så vil fortryde det og savne ham. Derfor prøver jeg også at minde mig selv om, hvorfor jeg er sammen med ham, og hvor heldig jeg er.

Jeg er også en meget romantisk type, som lever for ‘eventyr-øjeblikkene’. Disse er der heller ikke så mange af mere, da vi netop har været sammen nogle år, og det er blevet hverdag. Disse er jeg bekendt med, og ved det er en naturlig del af et forhold. Jeg undrer mig bare over, hvorfor at andre kan finde ro i hverdagen og være tilfreds, og jeg hele tiden skal være svingende og nærmest have en diskussion med mig selv, om det er det her jeg vil og skal. Jeg mangler måske en sammenhørighed imellem os, idet at det til tider har været meget ustabilt? Og selve grundlaget for vores forhold ikke er så stærkt? Eller også har jeg formentlig en urealistisk tilgang til hvad kærlighed er og forventer det skal være som på film.

Jeg ved, at min kæreste har så mange fantastiske egenskaber, som jeg elsker ved ham. Ville bare sådan ønske, at jeg bare kunne finde ro og være tilfreds. Det er som om, jeg slet ikke kan styre det, og det skræmmer mig, at det svinger så meget, og der nogle gange er en stemme, der siger, ‘du vil jo ikke det her’, og jeg har lyst til at flygte fra det hele.

Og andre gange føler jeg mig som den heldigste kartoffel og tænker, at ‘det er jo det her’’. Idet mine følelser er så svingende, føler jeg også nogle gange, at jeg ikke fortjener ham, når mine tvivl er der stadig, selvom vi faktisk har det godt, og jeg ikke kan ‘byde ham det’.

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke og føle..

Svar

Kære du, der tvivler.

Det er hårdt og ubehageligt at være i tvivl om ens helt nære relationer. Når disse er usikre for os, kan det føles som om, hele fundamentet under os ramler, og det kan fylde rigtig meget. Jeg kan godt forstå, det er frustrerende for dig at opleve, at disse tanker og følelser knyttet til tvivlen fylder meget.

Der er forskellige ting af det, du skriver, jeg bliver nysgerrig på, og kunne have lyst til at spørge ind til. Det er desværre ikke muligt i dette format, så jeg vil tillade mig at stille nysgerrige spørgsmål, som du kan tænke videre over. Du skriver også, at du kan have tendens til at ”overtænke” og ikke have så stor tillid til dine beslutninger. Jeg vil derfor opfordre dig til at tale med nogen om disse ting, så tankerne ikke bliver for uoverskuelige for dig.

Det, der fik jer sammen

Først og fremmest bliver jeg nysgerrig på, hvad der i første omgang fik jer sammen. Hvad tiltrak dig ved ham? Nogle gange ændrer det sig, så det vi først forelskede os i/blev tiltrukket af, senere er noget, vi irriteres over. Det kan dog handle om, at der ved disse særlige karaktertræk ofte både er en fordel og en ulempe. Hvilke karaktertræk satte du pris på dengang? Og ser du dem stadig/sætter du stadig pris på de ting?

Du skriver om, at I oplevede store forskelligheder, da I flyttede sammen, men kæmpede videre. Hvad fik jer dengang til at kæmpe videre? Hvad var jeres drivkraft for at fortsætte? Måske du endda også kan overveje, hvad der kom ud af, at I kæmpede videre trods udfordringer.

En god periode, men manglende følelser

Jeg bliver også nysgerrig på det, du skriver om jeres gode periode nu: At I nu har ro, god kommunikation og forstår hinanden. Men at det stadig ikke er godt eller føles dejligt. Jeg får lyst til at være undersøgende på dette: Kommer der intet godt ud af disse ting, I har opnået sammen (forståelse og god kommunikation)? Hvad er det, der ikke føles dejligt? Jeg tænker også, det er meget centralt, hvad du selv skriver om forventninger. Vores følelser afspejler ofte noget, vi på en eller anden måde reagerer på i forhold til det, vi ønsker/forventer. Hvordan tænker du, det gerne skal føles at være i et stabilt og hverdagsagtigt parforhold på 4. år? Er der mon nogle specifikke mennesker, du sammenligner dig med? Og har du mon talt med de mennesker om, om de også oplever nogle af de ting, du oplever – eller måske rettere – om de heller ikke altid oplever en dejlig følelse?

Eventyrlige øjeblikke og “overtænkning”

Jeg kender ikke dig eller din kæreste og jeres forhold, og jeg kan derfor ikke sige noget om, hvordan det er eller ikke er. Du skriver, at du er en romantisk type, der lever for de eventyrlige øjeblikke, og at du er en, der kan have tendens til at ”overtænke” ting og have svært ved at stole på egne beslutninger og din dømmekraft. Umiddelbart kan disse træk sammen lyde som noget, der kan gøre det svært at føle sikkerhed og ro i et helt almindeligt og hverdagsagtigt parforhold – simpelthen, fordi der ikke er så meget romantik og eventyr-følelse over dette. Så når der er meget lidt af det, du holder meget af, kan det forståeligt give anledning til bekymring for, om det er godt nok, og om det nu er den rigtige beslutning at være sammen med netop ham. Men dette skriver jeg med STOR varsomhed – for jeg kender som sagt ikke dig, din kæreste og jeres parforhold. Uanset hvad, så betyder disse karaktertræk ikke, at der så bare ikke er noget om snakken, eller at du ”bare skal stoppe med at tvivle” – slet ikke. Men det kan måske betyde, at det kan være en særlig udfordring for dig at finde ro og sikkerhed i en så vigtig beslutning, som et parforhold er.

Det er rigtigt, som du skriver, at det er helt normalt, at det eventyrlige og romantiske i parforhold daler med tiden. Faktisk også at parforholdstilfredsheden falder med tiden. Og at langvarige parforhold kræver, at man vælger hinanden til på trods af, at det kan være hårdt, eller man kan føle alle mulige andre ting. Vælger at elske (i handling) frem for at vente på følelsen af at elske. Det er et vilkår for langvarige parforhold.

Samhørighed

Spørgsmålet for dig er så, om der er noget i denne tvivl, som du skal reagere på. Du skriver, at du kan savne en samhørighed mellem jer, og at dette kan få dig til at tænke på, om jeres grundlag er stærkt nok og stabilt nok. Hvad er mon grunden til, at du fremhæver denne samhørighed? Hvordan oplever du den, og hvordan kunne du længes efter, at den var? Er samhørighed mon noget, der er særlig vigtigt for dig?

Flugt?

En anden ting, jeg også bliver særlig opmærksom på, er, at du skriver, en stemme kan sige ”du vil jo ikke det her” og får lyst til at flygte. Jeg bliver her nysgerrig på, hvad denne tanke mon siger noget om? Om det er en irrationel grund til at flygte, kan jeg ikke sige. Men jeg kan blive nysgerrig på, hvad du kan have særlig anledning til at ønske at undgå? Har du mon oplevet ting, hvor det med at være et sted, du ikke ønskede, var særligt ubehageligt? Mange gange kan disse små hurtige tanker have en oprindelig hensigtsmæssig betydning – ofte vil de hjælpe os til at undgå noget, der tidligere har været ubehageligt/skidt for os – men også gøre os overfølsomme for, hvis det sker igen. Dermed kan sådanne tanker komme til at overdøve steder, hvor de egentlig ikke er relevante. Som sagt kan jeg ikke sige, om denne tanke er irrationel her for dig. Men jeg er nysgerrig på, hvad der ligger bag den.

Det var RIGTIG mange ting. Og mange spørgsmål. Jeg vil opfordre dig til at tale med nogen om dette. En terapeut eller en psykolog vil måske særligt kunne hjælpe dig med at være undersøgende på, om der er noget i din tvivl og i dit forhold, som er vigtigt for dig at undersøge nærmere, eller om det er en irrationel frygt, som skal have hjælp til at finde ro og have tillid til det forhold, du er i.

Jeg håber, disse tanker kan være en hjælp for dig.

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Sofie Bruun Simonsen, Psykologistuderende

Se også:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...