Tillidsbrud (b)

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Min kæreste og jeg startede et forhold for ca. 3 år siden. Han havde kort forinden forladt sin kone, efter 27 år, der gjorde alt for at ødelægge vores forhold. Hun kom bl.a. med påstande om, at han også kom til hende. Det var et stort pres, da hun var god til at komme med “beviser”.
Min kæreste fortæller, hun altid har været meget kontrollerende og manipulerende. Og det er han da mærket af i dag. Jeg viste min kæreste 100% tillid, og lod det ikke ødelægge os. Han er selv enormt konfliktsky og opgivende.

Han har fortalt mig, han har været hende utro nogle gange, hvilket han ikke er stolt over, og meget i hans liv og han har forandrede sig efter en blodprop og mindre hjerneskade, har han fortalt mig. Vi fik dog endelig fred for hende.
Hendes nye kæreste skriver en dag til mig i bekymring, at han har set en SMS, at de skal mødes. Det skal så foregå, når jeg er på arbejde! Jeg konfronterer ham med det, og det viser sig, at det handler om hans søn (på 20). De har lidt problemer, og det havde han behov for at tale med hende om. Det skuffer mig, han holder det skjult, især med den historie.
Så længe han har de rigtige motiver, har jeg ingen problemer med det. Jeg bruger tid på at få ham til at forstå, at det handler om tillid og åbenhed. For nyligt ser jeg så ved et tilfælde, et forslag til en singlegruppe, der popper op på Facebook blandt andre forslag, at min kæreste er medlem!!! Jeg spørger til det, og han kommer med undskyldninger om, at han bare så det som en mulighed for at finde venner. Et godt sted at debattere emner og havde kun skrevet med en mand fra gruppen. Forsøgte at få det til at lyde helt normalt, og sagde at jeg da også bare kunne melde mig ind. Det gjorde jeg så, og så søgte jeg på hans navn i gruppen. Kunne se at han mødtes med nogle af dem og han havde kommenteret nogle af pigerne med hjerte. Altså løj han! Jeg konfronterede ham og han indrømmede til sidst, at det var pga. vi havde været i en dårlig periode, hvor han tvivlede på os. Han havde trukket sig ud af det, inden det kunne føre til mere. Men ingen indrømmelser kommer uden jeg sidder med beviser. Jeg er nu meget såret, og min tillid til ham er nu noget nedbrudt.

Jeg ved ikke, om jeg kan stole på ham, og det sårer mig enormt, da jeg altid har vist ham tillid. Jeg går for første gang i hans telefon, for at søge flere svar! Her ser jeg, han skriver med sin nabo (vi bor ikke sammen), en pige, jeg havde mødt 1 gang, da han kom kørende med hende til købmanden, og jeg tilfældigvis også var der, for at købe lidt aftensmad. Han præsenterede hende for mig der på parkeringspladsen, og jeg kørte videre. Han fortalte senere, at hun lige havde spurgt til et lift, da hun skulle handle, og det tænkte jeg jo ikke mere over. Det er nogle måneder siden. Har ikke siden nævnt hende med et ord. Han har bl.a. skrevet til hende, om ikke de skulle gå tur med hendes hund. Jeg har tit bedt ham om at tage initiativ til at vi skulle noget sammen, fx. gå tur. Men det er ikke sket, så det gjorde da ondt at læse.
Han ved ikke jeg har læst dem, men jeg spurgte til hende i forbindelse med det andet, men han gik hurtigt i forsvar og sagde: “Må jeg nu ikke tale med mine naboer”, jo, men vær åben om det. Så ville jeg ikke have et problem. Især hvis det er mere end “Hej” hen over hækken.
Han har på nuværende tidspunkt strukket sig til at sige, han har drukket en øl med hende en enkelt gang. Hvis ikke det er noget, hvorfor skal det så være hemmeligt? Han kan godt fortælle om sin mandlige nabo! De ting han siger i forsvar får mig til at fremstå som kontrollerende og at jeg tager hans frihed. Men har heller aldrig sagt noget til, at han har brugt tid med en tidligere ex, som han har spist og set film hos.

Jeg har brug for hjælp til, hvad der er rigtigt og forkert her. Min tillid lige nu er meget lille. Ikke fordi jeg tror, de har været intime, men hvor er han i det her, og hvor kan det ende? Også med fremtidige kvindelige bekendtskaber jeg ikke hører om. Det er som om jeg nu er fjenden frem for den fortrolige.

Svar

Kære du

Dit emne til brevkassen er tillidsbrud, og du spørger, hvor din kæreste kan ende henne i forhold til jeres fortrolighed? Hvor du i starten af jeres forhold oplevede stor fortrolighed fra din kæreste, oplever du nu, at din kæreste nærmest ser dig som fjenden i stedet for den fortrolige – særligt når det gælder din kærestes kvindelige bekendtskaber. Det sårer dig, da du oplever at have vist ham stor tillid, og samtidig er du reelt bekymret for, om han muligvis har brudt den tillid i et eller flere tilfælde, og endelig ved du, at han i hvert tilfælde har været sin ekskone utro, så han på den måde har en forhistorie med utroskab.

Gentaget mønster
Desværre kan din og din kærestes fortælling siges at være meget klassisk i forhold til, hvordan vi nemt kommer til at gentage mønstre i vores parforhold, som tidligere har såret os. Det har vi en tendens til at gøre, indtil vi finder en måde at få løst op på dette mønster og genfinde os selv og hinanden som lidt mere hele mennesker. Den gode nyhed er, at det faktisk er muligt at opløse sådan et mønster og få sig sat ud over det.

I din fortælling om jeres forhold er der mest fokus på din kæreste, men heraf fremgår det også, hvordan din kæreste begynder at opfatte dig som kontrollerende, og at du tager hans frihed. Ting som minder lidt om det, han sagde om sin ekskone – hun var kontrollerende og manipulerende. At din kæreste opfatter de kvinder, han har tæt på sig, som kontrollerende siger mig noget om, at din kæreste muligvis har et mønster i forhold til de tætte relationer i sit liv som ligger langt tilbage i hans liv. Den gode nyhed er, at det kan I sagtens arbejde sammen om at ændre, den dårlige er, at du ikke kan ændre på ham.

Mønstre kan ændres
Men du kan godt gøre noget for at komme i gang med at samarbejde med din kæreste om at ændre på det uheldige mønster, I har fået udviklet i forholdet med hinanden, og som du ganske rigtigt opfatter som et truende mønster, der kan ende med, at I oplever hinanden som fjender i stedet for hinandens fortrolige. Mit forslag vil være, at du prøver at gå på opdagelse i din egen andel af jeres parforhold. Du kan spørger dig selv, om der er et mønster i, hvordan du reagere på din kæreste, når du føler dig såret af ham? Hvad kan han sige eller gøre, som sårer dig allermest? Og hvilken reaktionsmåde er så mest det du gør – er det at fortælle ham på en stille og rolig måde, hvad du tænker og føler? Er det at trække dig tilbage fra ham, overlade ham til sig selv, ikke gå så meget ind i nogen konfrontation? Eller er det at fare op og skælde ud eller at kritisere hans adfærd? Ud fra dit brev at dømme, oplever din kæreste nok, at  det er den sidste handlemåde, du bruger (du fortæller, at han oplever dig kontrollerende), mens du måske oplever, at din kæreste trækker sig (du skriver, at han er konfliktsky og opgivende).

Overlevelsesstrategier
De handlemåder, jeg har beskrevet ovenfor kaldes vores overlevelsesstrategier – og det fortæller, at der er gode grunde til, at vi vælger at handle, som vi gør. – På et eller andet tidspunkt i vores liv – måske flere gange – har vi oplevet, at noget har været så svært for os at håndtere følelsesmæssigt, at vi har været nød til at udvikle sådan en overlevelsesstrategi, som en måde at komme videre på og overleve en følelsesmæssig svært situation eller relation. Måske allerede i vores barndom. Jo mere bevidste vi bliver om hvorfor, hvornår og hvordan vi udviklede denne overlevelsesstrategi jo bedre kan vi arbejde med at opløse den og i stedet vælge en bedre måde at være i forhold til andre på. Og det er der rigtig god mulighed for at gøre i et parforhold.

Inviter ham til en snak
Så når du har arbejdet med at blive mere klar over din egen overlevelsesstrategi vil jeg opfordre dig til at invitere din kæreste til at tale om dette på en måde, som kan være helende for jer begge, og bringe jer et andet sted hen i jeres forhold. Sig fx til ham, at du har lagt mærke til, at I på det sidste har udviklet et uheldigt mønster imellem jer, og at du gerne vil invitere ham til, at kunne tale sammen om tingene på en mere konstruktiv måde for jer begge. Du kan også sige til ham, at du foreslår, at I aftaler nogle regler for, hvordan I vil snakke sammen om det, som er svært, så I kan få snakket sammen på en måde, som hverken sårer nogle af jer, men som samtidig bringer jer tættere på en forståelse og en måde at komme videre på sammen. Spørg ham, om han vil være med til det og respekter hans svar. Hvis han ikke vil være med, kan du alligevel bruge den foreslåede kommunikationsmodel, når I taler sammen, så du for din del ikke kommer til at havne i anklager eller at trække dig eller andre uheldige overlevelsesstrategier. – Måske kan det senere gøre ham nysgerrig på også at prøve det af(?) Under alle omstændigheder skal der to til en dans – så hvis du begynder at “danse ” andre “trin” i jeres måde at tale sammen, så vil I også komme til at gøre det mere i jeres relation.

Model til inspiration…
I kan fx bruge “Broen” som et sæt regler for, hvordan I vil tale med hinanden. “Broen” er en kommunikationsmodel, som I kan læse mere om fx i bogen “Den levende familie” af Kirsten Seidenfaden m.fl. (den kan lånes på biblioteket). Modellen går ud på, at man forestiller sig, at der er en bro mellem sig selv og den anden, og at man så skiftes til at gå over den bro og “besøge” den andens “land”. Når man er på “besøg” hos den anden, så er reglen, at man ikke må gøre eller sige andet end at forsøge at lytte og forstå, hvad den anden siger. Det betyder, at man ikke må afbryde den anden, at man ikke må fortælle, hvad man selv tænker på (man må nemlig ikke tænke på andet, end det den anden siger så længe, man er gået over “broen”, og befinder sig i den andens “land”).

Det man gerne må er: at genfortælle det, som man hører den anden sige på en venlig måde. At genfortælle det den anden har sagt på en venlig og omsorgsfuld måde, er det vigtigste man kan gøre i denne model. Grunden til det er, at når man genfortæller det, som man har hørt den anden sige på en venlig måde, så får man mulighed for at sikre sig, at det man synes, man har hørt også er det, som den anden synes er blevet sagt. Man må også genfortælle det, fordi det opleves meget helende i sig selv at høre, at den anden har hørt ordentligt efter, hvad jeg har sagt.

Og når man så har sikret sig, at det, som man har hørt, også er det, som den anden synes, er blevet sagt, så går man tilbage over “broen” hjem til sit eget “land” og mærker efter, hvad det der er blevet sagt gør ved mig, og så kan man invitere den anden over “broen” ind i sit “land” og fortælle, hvad jeg tænker og føler og oplever. En sidste regel er, at man holder sig i sit eget land når man fortæller – dvs. at man siger: “Jeg føler mig…., Jeg oplever…., Jeg tænker….” – så det handler ikke om at anklage den anden, men om hvad der sker i mig.

Ved sidste tur over “broen” kan man fortælle om, hvad man kunne ønske sig fra den anden, som kunne være hjælpsomt i forhold til den følelse af sårethed/frygt/vrede/forladthed eller hvad man har oplevet eller følte.

Jeg håber dette giver noget at arbejde videre med. God vind med det.

Bedste hilsner

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Grete Karlsen Psykolog

Se også: