Vi skal giftes og nu foreslår min forlovede, at vi skal have en trekant.
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Jeg har været sammen med min mand i 4 år, og vi har været gift i lidt over et år.
Min mand sejler og er ude en måned og hjemme en måned. I starten af vores forhold, var det intet problem for mig, for jeg var så forelsket i ham. Nu, 4 år og et bryllup senere, går jeg simpelthen og er så ulykkelig, når han er ude og sejle, og meget irriteret når han er hjemme.
Jeg prøver ofte at snakke med ham om det, fordi det har jeg brug for, men det er efterhånden blevet et forbudt emne at tale om, da han altid tager det som et angreb, når jeg fortæller, hvor svært jeg har det, når han er væk. Jeg prøver ofte at få ham til at garantere, at han kommer på land engang, så vi kan få børn (det vil jeg nemlig kun, hvis han er på land), men han vil aldrig rigtig love det, hvilket gør mig vildt ked af det.
Han sagde for nyligt, at vi jo har børn rundt om os, så det går nok, hvis ikke vi får børn. Jeg er på den anden side bange for, at hvis han kommer på land, finder vi ud af, at vi ikke kan bruge mere end én måned sammen og skal skilles. Eller han bliver ulykkelig, fordi jeg beder ham om at gøre noget, han ikke har lyst til, men gør det alligevel, fordi jeg stiller ham i et ultimatum, og så ødelægger jeg ham.
Jeg er også bare bange for, at jeg måske bliver for ulykkelig til at kunne fortsætte denne livsstil, fordi jeg virkelig længes efter berøring i den tid, han ikke er der, og fantasere om og nærmest forelsker mig i andre mænd.
Derudover er han, når han er hjemme, begyndt ikke at gå særlig meget i bad og gå i beskidte og lugtende t-shirts og gøre rigtig mange ting, som han ved irriterer mig, men han gør det med vilje, fordi han synes, det er sjovt at se mig sur (hans egne ord). Disse ting går mig rigtig meget på, og jeg har faktisk mistet lysten til ham, fordi det opbygger så meget irritation mod ham, som jeg går og brænder inde med.
Selv om jeg har talt med ham om, hvordan hans manglende hygiejne og drillerier påvirker mig, så fortsætter han og får det vendt til, at det er mig, der er noget galt med “for det var jo dig, der giftede dig med mig, det kunne du jo bare have ladet være med”.
Jeg ved godt, det måske er hans egen usikkerhed, der taler, men jeg synes det er svært at komme videre fra.
Jeg elsker ham over alt på jorden, og vi kan virkelig have det sjovt sammen, og han er en god mand, men kan simpelthen ikke se hvordan jeg skal komme videre.
Det er mit første lange forhold, og det kan også være, at alle disse problemstillinger kommer, fordi jeg er lidt umoden i det her med at være i et forhold. Men jeg ved bare slet ikke, hvad der er det rigtige for mig at gøre. For tanken om at leve uden ham gør så ondt, men tanken om at leve sådan her resten af mit liv gør mig dybt ulykkelig!
Vh.
Sømandskonen
Kære ulykkelige!
Det lyder som en rigtig svær situation følelsesmæssigt. Men der er håb for jer. Som du selv skriver, så hænger det nemlig lidt sammen med, hvordan et parforhold udvikler sig.
Det kan være vigtigt at forstå lidt om, hvad de fleste parforhold går igennem af faser. Det, I oplever, er nemlig meget typisk for den fase, I er i.
Den første fase af et forhold kan man kalde en forelskelsesfase, hvor man oplever at være smeltet helt sammen og at have fundet sin ”bedre halvdel”. Der er forskelligheder, men netop de forskelligheder er nogle, vi bliver tiltrukket af. Hvad var det mon hos din mand, du blev tiltrukket af i første omgang?
Efter noget tid begynder man at opleve, at forskellighederne bliver til konflikter (f.eks. omkring børn eller andre emner). Der begynder en lille magtkamp imellem os for at få løst konflikten. Vi tror (fejlagtigt og ubevidst), at vi kan kæmpe os til at få ret, men sådan får vi aldrig løst konflikten. Det handler derimod om at kunne acceptere hinanden og rumme hinanden, så vi hver især føler os helt trygge i, at vi har en partner, der ikke vil lave os om, men i stedet vil mig det godt og vil lytte og respektere mig med mine valg. Først når den tryghed er tilstede, kan vi begynde at flytte os.
Derfor er vores råd til jer, at I skal prøve at snakke om jeres konflikter på en lidt anden måde. Man kan sige, at I lige nu fører dialoger, der kunne kaldes ”sandhedssamtaler”. Målet for samtalen bliver, at man skal finde frem til en løsning og der vil ofte være én, der skal give sig. Midlerne til at nå en fælles løsning bliver trusler (f.eks. ”det går nok, hvis vi ikke får børn”) eller straf (f.eks. dårlig hygiejne eller irritation). Men vi kan ikke flytte os på den måde.
I stedet kan vi føre det, man kan kalde ”perspektivsamtaler”. Målet er ikke at finde en løsning. Målet er at forstå hinanden bedre. Man kan bruge det billede, at I hver især befinder jer på jeres egen ø. Samtalen handler så om at tage på besøg på øen og høre noget mere om, hvordan der ser ud derovre. Man holder sit eget og sine egne ønsker helt tilbage og er lyttende og støttende. Det betyder nemlig, at man kan begynde at folde mange flere ting ud. Hvad er det for nogle ting, der gør mig bange, når vi taler om disse ting? Hvordan reagerer jeg, når jeg blive bange eller ked af det? Hvad kan det få mig til at gøre? Hvad er det, jeg prøver at beskytte mig imod følelsesmæssigt? Hvorfor er det vigtigt for mig? Hvad gør du, som gør mig mindre ked af det eller bange?
Hvorfor er det vigtigt? Jo klogere, vi bliver på hinanden, jo bedre kan vi handle mere hensigtsmæssigt. Der åbner sig nogle nye perspektiver, som betyder, at vi måske kan finde en helt tredje vej.
Det kræver stor tryghed at kunne tale sammen om konfliktstof. Når vi fører ”sandhedssamtaler” så lukker samtalen sig hurtigt. Men vi skal have samtalen til at åbne sig mere og mere op, så vi kan forstå hinanden bedre. I kan begynde med at snakke lidt om, hvordan I giver hinanden den optimale tryghed til at kunne gå mere på opdagelse hos hinanden. Det kan være en hjælp at man har et ”taletidskort”, hvor man har ordet, når man har kortet, og så er det den andens opgave bare at lytte. Det kan være nyttigt at sætte tid af, hvor man kan fortælle på skift i lang tid uden at blive afbrudt. Måske er det nødvendigt at få lidt hjælp fra en terapeut. Det kunne være en god investering til at få hjælp til at løse konflikter i fremtiden.
Det handler altså om måden at tale om konflikter på, hvis I skal videre, men det handler faktisk også om andre ting. Du skriver selv, at I kan have det sjovt sammen og at han er en god mand. Det er vigtigt! I kan give hinanden en masse gode ting, venskab, sjov, oplevelser osv. som gør det nemmere og tryggere at være sammen – også selvom der er noget, I ikke er enige om. Det værste er, hvis man oplever, at konflikten også hindrer en god følelsesmæssig kontakt med hinanden. Det kan alle de andre ting i forholdet give, og dermed give tryghed til også at ville det bedste for hinanden i konflikter.
Vi håber, at I må kunne komme videre i jeres samtaler og opdage nye ting ved hinanden.
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...