Ulykkelig kærlighed (b)

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg har i et stykke tid haft en rigtig god veninde, som jeg er meget glad for.

Vi har kendt i hinanden i omtrent et år, og jeg har på en måde altid følt, at der var en gnist imellem os.

Jeg havde en kæreste, som jeg var meget glad for, men som gled mere og mere ud i takt med, at kontakten med min nye veninde steg.

Vi har skrevet eller talt sammen hver dag i snart et år, hvilket tilmed gjorde min kæreste jaloux, hvorfor jeg valgte at slå op med hende for et par måneder siden.

Jeg må tilstå, at jeg begyndt at udvikle en del følelser for min veninde, hvilket er noget møg, idet jeg fra pålidelige kilder ved, at hun bestemt ikke føler på samme måde. Hun har tilmed tilkendegivet over for dem, at vores venskab ville være slut, hvis jeg nogensinde udviklede følelser for hende.

Det er sjældent, at jeg føler for en anden person på den måde, som jeg føler for hende, hvorfor det gør mig trist til mode, at jeg føler, som jeg gør.

Hun har længe indirekte signaleret over for mig, at følelserne til dels var gengældt, hvilket også er blevet bemærket af vores fælles venner.

Vi skændes ofte over små ting, og til tider behandler hun mig ikke specielt pænt. Hun er herudover meget egoistisk, og tænker ofte mest på sig selv.

Ud fra sidstnævnte prøver jeg at overtale mig selv til, at det aldrig ville gå, og at jeg skal glemme hende.

Det er bare så pokkers svært, og jeg tænker på det hver dag.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om jeg skal blotte mig selv, og bare sige det som det er.

På den ene side føler jeg, at det ville give mig en afklaring og en ro, som jeg har brug for, og på den anden side sætter jeg herved vores venskab på spil, og risikerer en årrække med akavet stemning mellem os.

Hvordan synes I, at jeg løser situationen bedst?

Svar

Kære du

Umiddelbart synes jeg, at du selv allerede har svaret på dit spørgsmål. Men du er usikker på, om det er det rigtige og derfor lige behøver at blive bekræftet. Det er hermed gjort.

At leve I uklarhed er uholdbart, og det slider i den grad på kræfterne, for man tænker hele tiden på, hvad der er sandheden. Det er meget lettere at forholde sig til en afvisning end til uvished. Et afslag gør, at man kan blive vred og ked af det, og på den måde komme af med sine følelser, mens uvisheden bare tærer og tærer.

Nu er der jo også den mulighed, at hun siger “Ja”, og så er det også en ny situation. Hvad der siges af jeres fælles venner, kan du dybest set ikke bruge til noget, da deres snak med hende er præget af deres følelser både til hende og til dig. Så der er, som jeg ser det, ingen omvej, du er nødt til selv at spørge.

At I ryger i konflikter, er der ikke noget unormalt i, det gør man i alle relationer. Det vigtige er, at I formår at få dem løst igen på en god måde, så kan I det, er det super. Det vigtigste er at I lytter til hinandens synspunkter og lader hinanden snakke ud i stedet for at afbryde.

Så ja, jeg tror det bedste for dig er at få det afklaret, så du af hendes egen mund hører, hvad hun tænker.

Lykke til med kærligheden!

Kærlig hilsen

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Mads Madsen, Terapeut og PREP-instruktør

Se også:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...