Utroskab (c)

Kære ulykkelige

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Det er ulykkeligt, som jeres liv har udviklet sig, og du har meget at bære på. Jeg vil gerne forsøge at give dig nogle svar på dine spørgsmål, så du forhåbentlig kan se lidt klarere, hvad du skal gøre.

Så vidt jeg forstår på dit brev, er jeres problemer startet, da din mand havde en affære, og var dig utro. Som du selv beskriver, sker det p.g.a. at I glemte at pleje hinanden og være kærester, og det er jo forståeligt med 6 børn, da kan der ikke være meget tid til overs. Men det betyder ikke, at det er ok at finde en anden og have en affære. Det skaber desværre store brud på tilliden mellem jer, og jeg tror, det stadig er det største problem for dig.

Man skal kunne stole på hinanden
Når man skal hele tilliden mellem jer som par, er det først og fremmest vigtigt at starte med at sige sandheden, for at komme til at stole på hinanden igen. Det kræver lang tid med sandheden, for at tilliden kan blive oprettet igen. Det er rigtig fint, at din mand vil være med til terapi o.s.v. det er der mange mænd, der ikke vil være med til. Så det er bestemt godt for jer, at I har kunnet dele det, men hvis du stadig finder ud af, at han ikke fortæller sandheden, hjælper det desværre ikke på tilliden.

Jeg kan fornemme på dit brev, at du først og fremmest er forvirret og ikke kan finde ud af, om du vil starte forfra eller om du vil flytte fra ham. Det er helt forståeligt, for efter svigt og sygdomsforløb er det svært at se klart, og det er helt normalt, at du føler dig følelsesløs og har svært ved at tage stilling.

Start forfra
Der er flere ting, der taler for, at I skal forsøge at starte forfra. Du er lige nu meget sårbar, og har brug for den støtte, han kan give dig, men det er ikke rigtig så stor en støtte, når du ikke ved, om du kan stole på ham, og ikke kan få ham i tale om jeres problemer. Hvis I skal starte forfra er det først og fremmest vigtigt, at I kan få snakket sammen om, hvad der er sket, hvad det har gjort ved dig. Du har brug for, at han forholde sig til det, men det er ikke en samtale, du kan tage selv. Der skal to til en samtale, hvis det skal skabe noget nyt mellem jer, og hvis I skal komme videre. Derfor synes jeg du skal give ham en form for ultimatum. Han er nødt til at deltage i en samtale, hvis du skal blive sammen med ham, han er nødt til at forstå, at det ikke er muligt at lukke øjnene, og bare lade som ingenting dagen efter.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at han måske ikke magter samtalen, at han måske ikke har lært, hvordan man snakker om tingene. Du skriver i dit brev, at han ikke hører, hvad du siger, og ikke tager dig alvorligt. Måske ved han ikke, hvad han skal gøre, og hvordan man samtaler, og så gør han det, han kan, prøver at være kærlig og støtte dig. For ham er det måske farligt, fordi han ikke ved, hvad det indebærer, og måske føler han sig afsløret og sårbar, og bange for at du så ikke vil ham. Så det kan være svært at magte for en mand som ham, og det er vigtigt, hvis du vælger den vej, at du gør ham klart, at det er fordi du gerne vil ham og jeres forhold. Jeg tror du skal fortælle ham, at som det er nu, er der for stor afstand imellem jer, og du kan ikke mærke, om du elsker ham, og hvis du skal finde de følelser frem igen, skal det starte med at I får snakket sammen om, hvad det indebærer.

Godt at få hjælp af en 3. person
Du skriver at du stadig går hos en psykolog, og måske er det en god ide, at I sammen får hjælp af vedkommende, så det ikke er samtaler I selv skal styre, og så der er en 3. person, som kan tage vare på jer begge.
Hvis det ikke lykkes at få din mand i tale på den måde, kan det godt være den bedste løsning for dig at bo for dig selv, i hvert fald for en periode, fordi du så ved hvad du har, og ikke hele tiden skal forholde dig til hvordan din mand har det, og hvordan I har det sammen. Det kan simpelthen være opslidende at være sammen med en god og kærlig mand, som samtidig ikke giver dig det, du har brug for. Det sætter dig hele tiden i et dilemma, som gør dig forvirret, og som skaber denne følelsesløshed som du oplever.

Læs også: Ensomhed i parforholdet

Læs også: Den nødvendige tilgivelse

Jeg har lagt et par links, du måske også kan blive inspireret af.

Håber du har fået nogle svar på dine spørgsmål. Jeg vil ønske dig alt godt i dine beslutninger, og din kamp mod kræften.

Med venlig hilsen