Utroskab og depression -
kan jeg forlade min mand?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej Brevkasse.

Jeg har været sammen med min mand i 29 år. Vi har tre børn på 20, 17 og 11 år. Min mand har tre gange i vores tid sammen været mig utro. Alle tre gange har jeg stiltiende accepteret, at sådan var det bare. Nu er det så mig, der har været utro og så endda med hans kammerat. Affæren er slut, men jeg kan ikke finde gnisten eller kærligheden til min mand igen. Vi går begge til psykolog og i parterapi for at få hjælp, men nu har han så samtidig fået konstateret en svær depression. Kan jeg forlade ham midt i hans livs største krise, eller skal jeg bare holde ud og leve resten af mit liv med en mand, jeg ikke elsker? Jeg holder af ham som en god far og ven, men kærligheden er væk for længst.

Vh den ulykkelige

Svar

Kære ulykkelige

Du fortæller, at du efter 29 års ægteskab med din mand overvejer, om du skal forlade ham. Han har været dig utro flere gange, og du har også selv haft en affære. Du elsker ham ikke længere. Du spørger nu dig selv, og os, om du kan gå fra ham nu efter 29 års ægteskab og på et tidspunkt, hvor han er i en svær depression.

Skilsmisse er fyldt med dilemmaer

Lad det være sagt med det samme: Det er et svært dilemma. Ikke fordi det nødvendigvis er svært at komme med et svar. Nogle ville til dit spørgsmål svare et hurtigt og klart ‘ja, du skal forlade ham’, og andre ville svare helt klart ‘nej, du kan ikke forlade ham der’. Det hurtige og nemme svar, enten det er et ja eller nej, ville være baseret på noget principielt. Det kunne være et princip om den enkeltes ret til at vælge sit eget liv eller et princip om, at ægteskabet er til døden skiller.

Den slags principper kan være gode og hjælpe en til at tage rigtige valg i svære situationer. En udfordring for dig kunne her være, at der måske er flere forskellige principper, der peger på modsatrettede svar. Andre principper, der kunne være i spil, kunne være et princip om, at ‘børn bør vokse op med begge deres forældre’ eller at ‘man skal ikke finde sig i at blive svigtet af sin ægtefælle’ eller ‘man skal ikke trampe på en, der ligger ned’. Og spørgsmålet bliver jo så, hvilket af alle disse gode principper, der vægter højest. Måske er det derfor, du spørger om et råd. Fordi de principper, du ellers har lagt til grund for dit liv hidtil, på en eller anden måde ikke længere giver dig tilfredsstillende svar.

Din mand har fået for lang snor

Efter min mening, har du givet din mand lang snor. Måske alt for lang. Hvis man gentagne gange udsættes for noget, som man synes er krænkende, er der noget inde i en, som går i stykker. Det er ikke noget, man kan holde til i længden. Du kan mærke, at det du har været udsat for, ikke er godt for dig. Jeg er sikker på, at du har forsøgt at stoppe det, og hvis du havde været i stand til at stoppe det med dialog og konfrontation, var det helt sikkert lykkedes for dig. Måske har du allerede i lang tid vidst, at du aldrig ville komme til at kunne stoppe det ad den vej. Jeg tænker derfor, at tiden er inde til, at du bruger en anden strategi. Denne strategi går ud på, at du fjerner dig fra den mand, som krænker dig, og som du ikke længere elsker. Du kan ikke lave om på ham, men du kan beslutte dig for, at hans handlinger ikke længere får lov til at ødelægge dig.
Du har sandsynligvis mange år foran dig. Efter min mening skal du ikke bruge disse år på ‘at holde ud’. Jeg synes du skal bruge dem på at ‘holde af’.

• Du skal holde af dig selv.
• Du skal holde af dine børn.
• Og i det omfang du gør det frit og utvunget, skal du holde af din mand.

Jeg tror, du vil være allerbedst til at gøre ovenstående, hvis du ophører med at bo sammen med din mand. Derfor er mit råd til dig, at du flytter fra ham og lader dig skille.

Kan jeg være det bekendt?

Jeg forestiller mig, at de største dilemmaer du føler ved dette er:
• Kan jeg være dette bekendt overfor min mand, som har en depression
• Kan jeg være dette bekendt overfor mit barn på 11
Derfor vil jeg sige lidt om det.

Du kan ikke redde din mand

Du kan ikke redde din mand ud af hans depression. Det er en kamp, han selv skal kæmpe sammen med en professionel hjælper (terapeut). Depressionen er hans eget ansvar, ikke dit. Hvis du kan mærke, det er godt for dig og ham, kan du påtage dig en rolle som en person, der står på sidelinjen og følger med. Det vil evt. kunne hjælpe ham til ikke at føle sig helt ensom og forladt i en svær tid, som en depression er. Men det er vigtigt, at du gør det, fordi det også er godt for dig. Hvis det ikke er godt for dig, synes jeg ikke, du skal gøre det. Og det er vigtigt, at du flytter fra ham, så der kommer en helt klar og tydeligt markering af før og nu, så du ikke medvirker til at holde liv i et evt. håb fra ham om, at I skal være sammen igen.

Tal helt åbent om årsagen til skilsmissen overfor jeres børn

Det er altid svært for børn, når deres forældre skal skilles. Det vil det også blive for jeres børn og ikke mindst barnet på 11. Jeg tænker, at du vil kunne være en bedre mor for dit barn, når du forlader din mand. Du bliver en bedre og sundere udgave af dig selv, når du står op for dig selv og dine egne grænser. Det kan dine børn lære noget af. Det kommer til at gøre ondt for jer alle, men sårene kan heles.

Hvis du beslutter dig for, at du vil skilles, vil jeg råde dig til at tale helt åbent med alle jeres børn om, hvorfor du har valgt det. Undlad at tabuisere, at din mand var utro. Undlad at tabuisere, at du ikke stillede ham stolen for døren, men accepterede endnu et sidespring… og endnu et sidespring… uden at gøre noget. Overvej, om du også skal fortælle dem, at du selv har været utro, så de ikke skal høre det fra deres far eller andre steder. Påtag dig dit eget ansvar, når du taler med dine børn om det, ligesom du fortæller dem om deres fars ansvar. Tillad at børnene skælder dig ud for din del og læg dig fladt ned, når de gør det. På den måde vil du kunne bane vejen for deres tilgivelse, hvis de synes du også har svigtet dem, ved at du igennem mange år har svigtet dig selv.

Der findes ikke ét sandt svar

Dette er mit svar til dig. Hvis du havde spurgt en anden om råd, ville svaret have været anderledes og måske gået i en helt anden retning. Der findes ikke ét sandt og rigtigt svar på dit spørgsmål. Du må finde det svar, som er sandt og rigtigt for dig. Det svar har du fundet, når du kan mærke, at svaret bringer lys og håb ind i dit liv. Jeg ønsker for dig, at du må finde det svar.

De bedste hilsner fra

Benny Dein,
Psykoterapeut

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...