Utroskab og meget andet…

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

For 2 1/2 år siden mødte jeg en mand og blev hovedkulds forelsket. Før det havde jeg været alene i mange år, men fandt i ham et menneske, som jeg kunne være tæt på og dele alt med. Han havde dog en masse med i bagagen; fængselsstraf, misbrug (alkohol og stoffer), mange kvinder osv. og alle frarådede mig at have noget med ham at gøre. Dog havde vi det fantastisk.

Jeg vil lige sige, at jeg på ingen måde anser mig for værende naiv eller blind, da jeg har prøvet meget i mit liv. Jeg har rejst meget som soldat i verdens brændpunkter og er senere uddannelse sygeplejerske, der arbejder med socialt og psykisk udsatte mennesker. Jeg har dog synspunktet at alle mennesker har brug for en chance, og at alt de har gjort før vi mødtes, kan jeg ikke dømme dem for, så længe de ikke gør det mod mig.

Hurtigt kom det frem, at han var meget jaloux. Jeg fortalte ham ikke om alle mænd, jeg har været sammen med og var heller ikke interesseret i at vide hvem han har været sammen med før (han har bl.a. været gift og har et barn). Men det blev senere et kæmpe problem, hvor jeg er blevet beskyldt for alverdens ting; utroskab, kaldt luder og billig og alt andet skrækkeligt. Jeg har kun været soldat, fordi der var mænd, og de har kun talt med mig for at komme i bukserne på mig osv. osv.

Det har været utrolig hårdt og har ødelagt mig meget. Jeg er blevet bange, utryg og tvivler på alt. Vi var ikke langt inde i forholdet, før jeg fandt ud af, at han har skrevet med andre kvinder om sex. Jeg elsker sex og vi har ofte og dejlig sex, og jeg gør alt for ham i sengen. Derfor gjorde det så ondt. Han har altid lagt det over på, at det er min egen skyld – og jeg er blevet. Jeg har stolet på ham, men selv på vores bryllupsrejse, hvor jeg lagde et billede op af os, kom der besked fra en kvinde om, at han har skrevet med hende lige inden brylluppet. Det er sket mange gange.

Han rejser med arbejdet og er ofte kun hjemme hver 2. weekend. På arbejdet er jeg blevet kaldt ind til chefen, da en borger, jeg kom hos, også er blevet kontaktet af ham ang. sex. Og jeg blev hos ham!

Jeg er nu flyttet i egen lejlighed for at få lidt ro, men vi er gift og er sammen, når han er hjemme. Men jeg stoler ikke på ham på nogen punkter overhovedet, hverken at han elsker mig, er mig tro eller noget andet. Oveni alt dette skal det siges, at han har et alkoholmisbrug og stofmisbrug. Jeg har hjulpet ham med det og troet kokainen var lagt på hylden, men har så fundet ud af, at han har fortsat misbruget bag min ryg.

For 14 dage siden får jeg en SMS : blow and fuck no condom 300 ok?. Han siger at den var til mig, men han har aldrig nogensinde skrevet sådan. Han siger at han bare var liderlig, men jeg er sikker på, at det var til en luder e.lign. Og jeg har det så dårligt. Jeg tvivler på alt, er altid stresset, bange og aldrig glad. Og jeg er her endnu. Jeg elsker – eller har i hvert fald elsket – ham over alt på jorden.

Hvis hvilket som helst menneske havde fortalt mig denne historie, ville jeg sige at de skulle løbe væk så hurtigt som muligt, men her sidder jeg. En skygge af mig selv, ingen veninder tilbage, alene og fortabt. Jeg hader mig selv for at tillade dette. Jeg så som barn min mor blive slået og behandlet som lort af min alkoholiske far og har altid tænkt at det ALDRIG skulle ske for mig. Men her sidder jeg. Hvad skal jeg gøre? Inderst inde tror jeg aldrig, at jeg kan stole på ham igen og ved faktisk heller ikke om jeg ønsker det. Men kan ikke tage beslutningen. Jeg har aldrig haft det så godt med nogen som ham, men han er også det mest ondskabsfulde og kolde menneske, der ødelægger mig. Jeg elsker hans familie og barn, men jeg føler mig som et menneske, jeg ikke ønsker at være. Jeg står op hver dag, passer mit arbejde, men føler mig på alle områder ydmyget, såret, fortabt og har tabt al respekt og håb.

Hvordan kommer jeg videre.

Svar

Kære du, som har oplevet utroskab og meget andet.

Det er en svær og tung fortælling, du har med dig. Dels fortællingen om dit forhold til din mand, og dels fortællingen om, at du har været vidne til, at noget lignende skete med din mor igennem din barndom. Som du selv skriver, er du hverken naiv eller blind, men fremstår derimod som en klog og modig kvinde, der har klaret rigtig meget i dit liv, og som ikke er veget uden om noget som helst på det faglige område. Jeg forstår derfor også godt din undren over din måde at reagere – eller ikke reagere – i forholdet til din mand. Som du skriver, ville du vide hvad en hver anden, som fortalte dig den historie, du fortæller her, skulle gøre, så hvorfor kan du ikke hjælpe dig selv?

Jeg tænker også, du selv er inde på svaret på, hvordan det kan ske, at du nu er i en situation, som du har svært ved at finde vejen frem i. Der er to ting i dit brev, jeg vil fremhæve, som muligvis ville kunne hjælpe dig til at forstå, hvordan du er kommet i denne situation, og dermed også give en mulighed for at kunne finde en måde at komme videre på: For det første skriver du følgende: “Jeg hader mig selv for at tillade dette”. Jeg forstår din pointe, med det du skriver, men sætningen viser også, at der er en følelsesmæssig splittelse i dig mellem det, du føler og det, du logisk set ved er rigtigt. Og hvor du tidligere i mange år har kunnet handle ud fra, hvad du logisk tænker er rigtigt at gøre, så har følelserne i mødet med denne mand været så overvældende, at de fuldstændig overtrumfer alt, hvad du logisk tænker er rigtigt at gøre.

Denne splittelse gør det også vanskeligt for dig at handle dig ud af denne situation, fordi man har brug for at kunne samarbejde med sig selv, for at kunne bevæge sig – det ved du sikkert alt om i forholdet til dit professionelle virke – der må man kunne samarbejde med sig selv og stole på sig selv. Man når en del af en selv reagere på en måde, som virker uforståeligt og måske ligefrem skadeligt på andre dele af en selv, så kan der opstå en splittelse, som bliver udtrykt i den sætning, du beskriver med at hade sig selv. Man kommer til at lægge i krig med sig selv, og dermed bruge sine kræfter på at slås med sig selv i stedet for at kunne handle udadtil.

Indtil videre er det “kun” på det følelsesmæssige område, at du oplever denne splittelse i dig selv, og heldigvis kan du stadig passe dit arbejde. Men  ifølge det, du skriver i  dit brev, lyder det til, at dit selvbillede er truet. Dit sociale liv er truet, og din følelsesmæssige tilstand er under pres i og med at du skriver, at du er stresset, bange og aldrig glad, og at du ikke ser dine veninder mere. Det er altså en tilstand, som skal tages alvorligt, og hvor en del af løsningen er, at du kommer igang med at stoppe med at hade dig selv, og dermed bekrige dig selv, og i stedet at begynde at vise forståelse og omsorg for dig selv og dine måder at handle på. Det kan være lettere sagt end gjort, så hvis det at blive opmærksom på problemet ikke er tilstrækkeligt til, at du kan lave om på det, vil det være noget, som du må søge hjælp til.

Den anden ting du fortæller i dit brev, som måske kan være give en idé om, hvordan dine følelser kunne blive så kraftige i mødet med netop denne mand, og at du dermed handler som du gør, er, det du fortæller om, hvordan du som barn så din mor blive behandlet af din far.
Din fortælling om dette får mig til at tænke, at måske kan grunden til, at du bliver så overvældet af dine følelser for netop denne mand, hænge sammen med, at en del af dig har lært at forstå forholdet mellem mand og kvinde ud fra sådan, som forholdet var mellem din far og din mor? Under alle omstændigheder kan dette også give nøglen til at komme videre, nemlig ved at begynde af arbejde med, hvad det var, der skete dengang og at arbejde med, hvordan dette har påvirket dig? Hvilke billeder har det givet dig af, hvad kærlighed er / ikke er? Hvilke billeder har det givet dig af at være elsket og at elske? Det vi lærer igennem vores barndom bliver som et par briller, igennem hvilke vi fortolker den verden, vi går ud i som voksne. Og som du har oplevet, kan det være nogle meget magtfulde briller at få på. De kan få én til at handle helt anderledes, end hvad man logisk set ville have troet, man skulle gøre.

Jeg vil meget opfordre dig til at opsøge hjælp, hos én som kan hjælpe dig med at undersøge dette, og at få ændret på det, så det ikke længere er så magtfuldt i dit liv. Pga. nogle af de symptomer du udviser, og fordi du i din opvækst har været vidne til såvel psykisk som fysisk vold vil du muligvis kunne få hjælp ved at henvende dig til et kvindecenter, og ellers vil de kunne hjælpe dig til at finde professionel hjælp i det område du bor i.

Gå også gerne på biblioteket og opsøg bøger af andre skønne stærke kvinder, der har været igennem en lignede proces, som den du står overfor at skulle igennem. Det at spejle sig i, at man ikke er den eneste, der har oplevet noget lignede, og at andre faktisk har kommet igennem og fået et godt liv, kan give en mod til selv at begynde at få arbejdet med det, der er svært i éns liv. Prøv fx med en gammel bog som “Kvinder der elsker for meget”, eller spørg bibliotekaren om hjælp til at finde bøger om emnet.

Jeg vil ønske dig alt muligt godt på din vej fremad, og at du kommer til at finde frem til, at du såvel – som alle andre mennesker – kan elskes på en måde, der ikke ødelægger livet for én.

Mange hilsner

Grete Karlsen Psykolog

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Læs mere fra brevkassen:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...