Utroskab - skal vi skilles?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Kære parvis

Jeg håber, I kan give mig et råd eller to. Jeg er 36, mor til to børn på 5 og 11 år. Jeg mødte min mand som 19 årig.
For 3.5 år siden havde min mand en affære med vores datters venindes mor, X.

Alle tegn på utroskab var der. Jeg gik all in: Gaver, kærestetid, sex, kærlighedserklæringer (ubesvaret). Jeg ændrede mig.
Han følte sig låst, ville se X privat (cafe/bio). Jeg kunne ikke acceptere det, men det blev et ufravigeligt krav, han satte op. (Inden utroskaben ville han skilles, men fortrød dagen efter).

Jeg havde en kæmpe knude i maven, og når jeg italesatte det, fik jeg at vide, det var MIN usikkerhed, og dén måtte JEG arbejde med. Jeg kikkede i hans telefon og fandt sms’ er mellem ham og X. Jeg blev opdaget, men han benægtede alt og holdt den brudte tillid imod mig. Jeg var skurken, fordi jeg havde brudt vores tillid ved at kigge i hans telefon.
Jeg fik det dårligere. Jeg troede på alt det, han beskyldte mig for af dårligdomme i forholdet.

Jeg fandt en liste, som min mand havde lavet med “fordele” ved mig og X. Min liste var lille – virkelig lille, hendes var lang, herunder amazing sex og fabelagtig mor. Inden jeg fandt listen, havde jeg skrevet et brev til ham, hvor jeg bad ham bryde kontakten til X og vælge familien- Det blev ikke besvaret.

Jeg afslørede deres affære, og min mand valgte hende og flyttede samme dag. Jeg kæmpede for os, vi havde sex flere gange (utroskaben fortsatte, nu var han også elskerinden utro.) Efter et par måneder valgte han at give os en chance. Jeg troede han ønskede “os”, men at han måske også var trist over at sige farvel til affæren, men nej. Han var hadefuld og vred.

De opgav ikke kontakten! De talte dag og nat, og de mødtes. Jeg var så ødelagt. … jeg fandt mange sms’er, bl.a. at han aldrig ville opgive tanken om hende/dem, at hun var hans livs kærlighed, og at han ikke havde følelser for mig.
Igen benægtede han overfor mig, og han løj også overfor parterapeuten. Han var SÅ vred, så jeg bad ham flytte og finde ud af, hvad han ville.

I de måneder forberedte jeg mig på at skulle være alenemor,  og forsøgte samtidig at samle mig selv lidt op efter ca. et års løgne. Min mand kom dog hjem og satsede på os. X var også tilbage hos sin mand. Vi begyndte at opbygge forholdet, gik til parterapi, PREP mm. Min mand vil helst glemme, og jeg havde brug for svar. To år gik vi i parterapi, jeg også i individuelt terapi. Vi havde en okay periode trods utroskabens konsekvenser, som også var, at vores pige mistede sin veninde og rygter om, at hendes far havde stjålet hos X.

Jeg fik at vide, at X havde været hos mine svigerforældre. Det fortalte X’s mand mig. Jeg ved specifikt, at jeg har spurgt, om X har mødt familien, da manden og hans bror har været i byen med X under affæren. Svaret var et rungende nej.

Min mand og mine svigerforældre har holdt det hemmeligt. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad andet der er fortiet? Jeg har følt svigt og afmagt. Jeg får stadig hyppigere tilbagevendende glimt af listen og sms’er mellem dem. Min mand siger, at han fortryder utroskaben, at han elsker mig, og at jeg er den rette. Han sender kærlige sms, men jeg kan ikke føle nogen glæde ved dem…. måske fordi jeg har set deres beskeder til hinanden. Jeg bliver også ramt af, hvordan han var villig til at mødes med hende i arbejdstiden.

Nuvel, jeg ved godt, man skal arbejde på arbejde, men jeg bliver ramt af de ting, han var villig til at gøre for hende.
Jeg har også haft sex på steder, jeg nok fortryder ….

Jeg har udtrykt ønske om et barn og fik at vide, jeg var egoistisk, blåøjet,  og at han ikke ønskede flere. Jeg er begyndt at se ham i et nyt lys, så jeg tydeligt ser, hvad der irriterer mig hos ham. Vi taler f.eks. ikke ret meget sammen. Jeg oplever, at jeg skal forsvare mig. Vi laver ikke noget sammen, vi kysser ikke (mit valg), har ikke sex (sidste gang måtte jeg stoppe, da det føltes helt forkert og over min grænse). Der er ikke tosomhed, og “ ville- det-bedste-for-hinanden” – ikke længere.

Jeg tænker på børnene. Han har truet med, at det vil blive grimt, hvis vi skal skilles. Jeg er startet i terapi. Jeg ved, at tillid tager tid efter utroskab – men hvor lang tid? Svigt, fravalg og løgne fylder så meget hos mig.

Svar

Kære Du, som har lidt under utroskab i flere år nu

Jeg føler med dig. Det er en voldsom stressende og belastende situation, som du, dine børn og også din mand befinder sig i.

Jeg kan ud fra dit brev læse, at der er mange ting, som gør sig gældende i jeres forhold til hinanden. Et forhold, som virker til at have svære kår for at blive genoprettet efter utroskab. Som du selv nævner flere gange, har der været løgne af mange forskellige slags. Ikke kun mellem dig og din mand, men også mellem dig og dine svigerforældre, hvilket jo selvfølgelig sætter jeres forhold under ekstra pres.

Tillidsbrud, løgne og trusler

Du spørger, om du skal skilles fra din mand. Det er altid en stor og vanskelig beslutning at gå fra hinanden, især når der er børn involveret. Der kan dog være alvorlige og tungtvejende grunde til, at det måske er den bedste og måske i virkeligheden den eneste løsning, for at alle skal komme godt videre. Jeg betragter personligt ægteskab som noget, der skal værnes om og arbejdes ihærdigt på, men ikke for enhver pris.

En ting, som jeg hæfter mig ved, og som jeg finder foruroligende i det, du har skrevet, er, at du har en trussel hængende over dit hoved. Din mand har sagt, at ’det vil blive grimt’, hvis du beslutter dig for at ville skilles. Det synes jeg sender nogle advarselstegn om, at jeres forhold, som det er nu, ikke er sundt at være i.

Du lægger selv op til i dit brev, at du ved, at der skal arbejdes på at få et forhold til at virke. Og det selvfølgelig også, hvis der har været meget svigt og tillidsbrud i forholdet. Når disse tillidsbrud også involverer andre i netværket bl.a. dine svigerforældre, vil det yderligere belaste jeres situation. De relationer skal også genopbygges, hvilket er en tung og svær øvelse at skulle i gang med.

Jeg bliver også bekymret for jeres relation, når jeg læser i dit brev, at I har svært ved at mærke forbundethed med hinanden, og at du har modvilje ved at opleve ømhed og være intim med din mand.

Få den rette rådgivning

Overskriften på dit brev hedder “Utroskab – skal vi skilles”? Jeg tror, at du i virkeligheden allerede ved, hvad svaret er og ved, hvad du skal gøre. Derfor vil jeg opfordre dig til at tage udgangspunkt i din mavefornemmelse og holde dig til den, uanset hvad andre eller din mand siger til dig.

Når din mand nu har truet dig med, at det vil blive grimt, hvis du vælger en skilsmisse, så vil min anbefaling være, at du skal sørge for at få god rådgivning til, hvordan en eventuel separation/skilsmisse kan forløbe. Idet han har været utro, er det årsag nok til, at du kan søge om direkte skilsmisse uden hans accept. Her har du retten på din side. Du kan få mere information på borger.dk, hos Mødrehjælpen og ved E-jura.

Du skal huske på, at alt det gruelige, du går igennem og oplever, også er noget som kanaliseres videre til jeres børn. Den utryghed, uro, svigt og tillidsbrud, som du oplever, og som I oplever i jeres parforhold og familieliv, er noget som uvilkårligt sætter sig hos dem. De skal derfor også have hjælp og støtte. Det kan være svært for dig at overkomme alene – ræk derfor ud til familie, venner, skole og andre i dit netværk. Du skriver, at du er i et terapeutiske forløb, og det er rigtig fint, så har du en fagperson, der kan støtte dig i forhold til dit psykiske helbred.

Stol på din intuition

Det eneste, jeg kan forholde mig til, er det, du har skrevet. Din mand oplever måske situationen på en anden måde. Men ud fra det, du har skrevet, er det tydeligt, at du står et skidt sted, og der skal ske en forandring. Du spørger mig, om du skal skilles. Jeg kan ikke beslutte det for dig, men jeg kan fortælle dig, at jeg bliver bekymret, når jeg læser dit brev. Samtidig tror jeg på, at du skal turde stole på din intuition og vælge det, som er bedst for dig og børnene. Det er vigtigt for både dig og jeres børn, at I kan arbejde mod at få et mere trygt, sikkert og kærlighedsfyldt familieliv, også selvom det måske indebærer en skilsmisse.

Når din mand siger, at det vil blive grimt, hvis du vil skilles, så skal du selvfølgelig tage det alvorligt. Hvis du vælger at blive skilt, skal du sørge for at gøre tingene strategisk smart og veltilrettelagt. Du skal f.eks. passe på med, hvad du deler med ham, og hvad du siger til ham. Og igen – her kan en juridisk rådgiver, en, som har forstand på sager, hvor der kan være psykisk vold involveret, være meget værdifuld. Du skriver ikke noget om, at der er vold i jeres forhold. Når din mand udtaler, at det bliver grimt, hvis du vil skilles, så tænker jeg, at der måske er noget verbaliseret vold og aggressivitet involveret – måske endda mere end, hvad du selv har lagt mærke til eller har haft lyst til at se. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at få god hjælp og støtte. Du kan lære mere om forskellige typer vold ved at læse her.

Stol på, at der er nogen der vil være der og hjælpe dig igennem den næste tid. Og stol på, at du har styrken – og respekten for dig selv, til at gennemføre det, der helst skal bringe dig og dine børn et bedre sted hen.

Afslutningsvis vil jeg igen udtrykke min dybeste medfølelse med dig for den situation, du står i. Jeg vil også udtrykke min store tiltro til, at du har de evner og kræfter, der skal til, for at du og børnene kan komme igennem det hele. Jeg synes dit brev vidner om, at du har stor indsigt i, hvad der sker. Og du har vendt og drejet så mange ting, at du nu i et klarere lys kan tage de næste skridt.

Du skal nok komme igennem denne del af dit liv, og på et tidspunkt vil du kunne kigge tilbage og se, at du klarede det. Pas godt på dig selv! Stå fast ved dig selv! Og gør det, der skal til, for at både du selv og dine børn får et bedre liv.

Støttende og varm hilsen

Heidi Als Ringheim, Sexolog og parterapeut

Se også: