Vi er uenige om,
hvor vi skal bo

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej brevkasse

Jeg skriver, da mig og min kæreste står i et dilemma.

Da vi mødte hinanden for godt og vel to år siden, var jeg lige kommet ud af et forhold, hvorfor jeg ikke havde noget sted at bo. Min nuværende kæreste boede 70 km fra min hjemby. Jeg havde på daværende tidspunkt besluttet mig for at skulle finde en lejlighed dér og ellers tage det stille og roligt. Vores forhold udviklede sig, og vi blev enige om, at jeg lige så godt kunne flytte ned til hende, eftersom jeg ikke havde noget sted at bo. Jeg boede på det tidspunkt hos min bror.

I det første lange stykke tid, mens vi var nyforelskede, gik alting godt, men efterhånden er jeg kommet til at savne min hjemby meget. Jeg er flyttet 70 km væk fra familie, arbejde, netværk og venner, og det har jeg det rigtig svært med. Jeg har snakket med min kæreste om mit savn og fortalt hende, at jeg har et ønske om at komme tættere på alt det, jeg savner. Jeg har derfor foreslået min kæreste, at vi kunne finde noget at bo i midt i mellem både min familie/arbejde og hendes. Det er hun bestemt ikke interesseret i. Sagen er den, at det hus, vi bor i, er et, hun har “fået” bygget af sine forældre, og derfor kan hun købe det meget i billigt i forhold til ellers at skulle købe et hus. Hun mener, at jeg valgte at flytte de 70 km væk fra familie, arbejde og netværk. Derfor mener hun ikke, at jeg kan tillade mig at bede hende om at flytte fra det hus, hun har “fået”, og væk fra hendes familie.

Jeg har et meget stærkt bånd til min familie og mine søskende og har været vant til at se dem ofte. Derudover er jeg meget social og elsker at bruge tid sammen med mine venner, hvorimod min kæreste har det bedst, når det bare er hende og mig.

Er jeg komplet urimelig, når jeg foreslår kompromiset, at vi kan finde noget midt i mellem? Eller skal jeg blot acceptere situationen og gå på kompromis med mig selv?

Kærlig hilsen den fortvivlede

Svar

Kære Mand

Tak for din henvendelse til Brevkassen.

 

Dit problem

Du savner din familie og dine relationer, du har et stærkt bånd til familien og er vant til at se dem ofte.

Din kæreste er ikke indstillet på at flytte fra eget hus.

Du er meget social og elsker at bruge tid sammen med dine venner.

Du har et ønske om at flytte tættere på din familie/job/venner – fx midt mellem jeres nuværende bopæl og den by, du kommer fra.

Du spørger, om du er komplet urimelig, når du foreslår kompromiser, eller om du skal acceptere situationen.

 

Mine tanker om dit dilemma

Jeg vil forsøge at svare ud fra det, som jeg ser som dit dilemma.

Først vil jeg sige, at det er godt, at du har så varme familierelationer til dine forældre og søskende! Men måske kan familierelationerne blive for tætte og skygge for, at du nu er i gang med at lave en ny enhed med din kæreste? I vielsesritualet frit oversat bliver der sagt: ”Derfor forlader en mand sine forældre for at blive til et kød med sin hustru”.

Elsker du din kæreste så meget, at du vil forlade noget?

Elsker hun dig så meget, at hun vil forlade noget?

Når jeg læser, at der er 70 km til dine forældre, arbejde og venner, så synes jeg, problemet er til at løse rent praktisk. Jeg har selv været vant til at køre efter arbejde osv., så for mig vil 70 km være til at overkomme. Det med afstand kan opleves meget forskelligt alt efter personlighed, kultur og landsdele.

Et andet spørgsmål er, om du har forsøgt at skabe nye relationer der, hvor du nu bor? At få rødder der? Du beskriver dig selv som social, så mon ikke der kunne være nye spændende mennesker, du kan lære at kende og få fællesskab med i den by, du bor i nu? Så din vennekreds kan udvide sig.

Hvad sker der i dit liv lige nu, her hvor savnet efter familie/venner bliver så udtalt? Har du det ellers godt psykisk?

 

Forslag til overvejelse

Jeg tror, I trænger til at tage en seriøs samtale om, hvad I ønsker jer for fremtiden. Hvad er vigtigt for dig? Hvad er vigtigt for din kæreste? Hvor kan I hver især give jer, og hvor kan I ikke?

Du kan vælge at blive ved med køre efter din familie, arbejde og venner i stedet for at flytte. Fordi relationen og den daglige kontakt til din kæreste er vigtigere. Du kan prioritere at besøge dine venner – eller tage på en mande-weekend med dem. Familiebehovet kan måske dækkes med jævnlige weekendbesøg hos dine forældre eller besøg hos jer.

Alternativt kan I overveje, om I skal være kærester på afstand for en tid? Se om forholdet og jeres kærlighed er stærkere end afstanden? Måske finder I ud af, at I ikke kan undvære hinanden på daglig basis og må flytte sammen igen. Ikke flytte sammen, bare fordi du ikke har et sted at bo, men fordi I begge to ønsker det helhjertet, vælger hinanden til og bliver enige om, hvor I skal bo, inden I flytter sammen igen.

Du slutter dit brev med “Kærlig hilsen den fortvivlede”.

Jeg kunne ønske, at du fik det vendt til “Den håbefulde”.

God vind med projektet.

Kærlig hilsen

Ellen Hedelund, Psykoterapeut

Se også: