Vil han mig?

Kære ’den forvirrede’

Tak for dit brev. Det lyder til – ud fra dit brev – at du og din nye kæreste meget gerne vil hinanden. Men jeres forhold er meget nyt, og det ser ud til, at I har meget forskellige tilgange til det at være i og finde vej i et helt nyt forhold, hvilket der absolut ikke er noget mærkeligt i.

Ud fra din beskrivelse af jeres første få uger sammen lyder det til, at der stadig er meget, der skal snakkes om og afklares omkring ansvar i forholdet, forventninger, kommunikation og det at lære hinanden at kende i jeres forhold. I er først lige gået i gang med at lære hinanden at kende, og trygheden hos hinanden er noget, der skal opbygges og udbygges hen over tiden. Her ser det ud til, at du og din kæreste er ret forskellige i, hvad I oplever, der er brug for her og nu, hvor jeres forhold er så nyt. Det ser ud til, at du rækker meget mere ud efter tryghed og dialog (når I ikke er sammen), end han gør.

Meget i dit brev vidner om, at du meget mangler og savner noget mere initiativ, respons og kommunikation fra ham, når I ikke er konkret sammen/mødes. Du har svært ved at nøjes med den smule opmærksomhed, som du kan få fra ham, når I ikke er sammen. Du skriver, at han ofte ikke skriver tilbage, ikke tager telefonen – og undlader at ringe tilbage. Det gør dig utryg, og jeg fornemmer, at det sender dig ud i nogle svære følelser og tanker i forhold til, hvad du må forvente af ham, og formodentlig også ud i en uro i forhold til, om han virkelig vil dig (’ondt i maven’).

Omvendt har din kæreste brug for, at I kan være på vej i at være i gang med ’at bygge noget seriøst op stille og roligt – og tager én dag ad gangen’. Gad vide, hvad det er, han får sagt her? Er han bange for at blive ’for etableret og fanget ind for hurtigt? Har han brug for tid og plads, så hans ’gamle liv’ stadig kan få sin plads? Har han så travlt i sin virksomhed, at det stresser ham, hvis han skal ’præstere for meget’ i jeres relation i løbet af dagene? Er han usikker på, hvordan han skal forholde sig både til sig selv og til dig i jeres nye forhold? Er der noget, han er bange for? Har han sår og erfaringer med sig fra tidligere forhold, som han beskytter sig selv over for?
Jeg ved det jo af gode grunde overhovedet ikke, men jeg sidder også med en fornemmelse af, at du heller ikke ved det endnu? Og – her er der nok at være nysgerrig på hos ham – på den gode måde. Måske er der noget, der giver god mening for dig i hans måde at agere på, hvis/når han får lov til at lukke dig ind i det (hvis han vil give dig lov til at komme inden for hos sig selv i sådanne ting).

Det lyder til, at din kæreste tydeligt sagde fra i forhold til det, du lukkede op for, da I havde den lange snak. Han sagde, at han ikke kan holde til at vide, at han giver dig ondt i maven, og at du derfor må finde ud af, om du kan og vil have det, som I har det nu i jeres forhold – og bare tage det stille og roligt. Jeg forstår det sådan, at han dér fik sagt, at du ikke må regne med megen kommunikation fra ham i hverdagene – take it or leave it. Men – hvad er det, der er på spil for ham hér? Hvad er det, han ikke kan og vil? Hvad er det han siger fra over for? Er det forpligtetheden eller presset eller det, at ’det går for stærkt’ eller en ængstelse for ikke at slå til som kæreste eller noget helt andet? Gad vide, hvad det var, der fik ham til at reagere så meget og så tydeligt på det, som du lukkede op for?

Umiddelbart ser hans reaktion ret ’hård’ ud, og han kommer til at definere en ramme for jeres forhold, hvor han bliver ret ultimativ i sine krav og udmeldinger – at dømme ud fra det, du skriver, og hvor han kommer til at ’lukke ned’ for noget vigtigt hos dig. Han sidder med nøglen til at forstå lidt mere af dette, som handler om hans måde at reagere på. Og jeg tænker, at der ligger en vigtig snak og venter på at blive taget omkring dette; han skal hjælpes ’ud af busken’. – Der skal spørges ind til ham, hans liv, hans følelser. Du kan evt. spørge konkret ind til, hvad det var, der var svært for ham, da du lukkede op for det, som var svært for dig osv.

Du spørger efter: ”Hvordan får jeg ham til at forstå, at jeg ikke kan det her i længden, men uden at kvæle ham, eller presse ham op i en krog og lyde som om, at jeg forlanger en status nu her?”

Der er ikke noget enkelt svar på dette. Men – en vigtig del af svaret er, at I to skal snakke noget mere om tingene, som du også selv skriver. I kender ikke hinanden endnu. I er i gang med at lære hinanden at kende. I er lige gået i gang med at lære hinandens ’følelsesmæssige systemer’, værdier, ’måder at være i livet på’, livshistorier (på godt og ondt) at kende, og det kræver megen snak og nysgerrighed på hinandens liv … og det kræver tid. Tid til at være sammen. Og her hjælper hverdags-sms’er meget lidt! De kan give lidt god bekræftelse og en god følelse af, at vi har hinanden – men den gode, vigtige snak og ’bliven-klog-på-hinandens-liv’ får man, når man har god tid sammen til bare at være sammen og snakke osv.

Og så til sidst
Det går ikke, at din kæreste definerer så ’bombastisk’, at du bare skal hvile i, at han vil dig – som et krav til dig. Sådan virker det ikke i et forhold. I et forhold er man to om at finde en vej i det, som er udfordrende og svært og nyt – både hos og for den ene og hos og for den anden.

Igen: Jeg fornemmer, at din kæreste reagerede på noget hér, som fik ham til at føle sig presset; men spørg ind til det. Ryk over på hans banehalvdel og vær oprigtig interesseret i, hvad det er, der var svært for ham, og hvad han har brug for at møde hos og fra dig hér i opstarten af jeres forhold. Dette kan være vejen til, at du også kan få lov til at sætte flere ord på, hvad der er svært for dig, og hvad du længes efter, og hvad der kan berolige dit system, som så let bliver uroligt i forhold til ham.

I har brug for at lære at forstå hinanden og tage hånd om hinanden i det at være på vej ind i et forhold med hinanden. Du kan f.eks. ikke gå ud fra, at din kæreste ved, hvordan det er at være dig, og hvordan det er at være ramt af det her med let at komme til at overtænke tingene og havne i usikkerhed med sig selv og dårligt selvværd. Men – fortæl ham det; luk ham ind i det, – stille og roligt. Så får han formodentlig en større fornemmelse for, hvor vigtigt det er for dig at få en retur-sms; og hvor vigtigt det er for dig at kunne mærke hans varme lidt – i sms’erne.

Jeg har en formodning om, at noget af det sværeste for dig, det er ’en larmende tavshed’ fra ham. Hvis det er sandt, så skal I have en snak om det, og I skal have fundet ud af, hvordan i sammen kan tage hånd om dette. Her kan han ikke bare efterlade dig med dig selv og dine svære følelser. Helt praktisk kan det være noget med at få lavet en aftale om, hvad du konkret må forvente af ham i løbet af arbejdsdagene og dagene generelt, når du gerne vil kontakte ham, og hvad han har brug for fra dig i hverdagene, hvor I ikke ses.
Det går nemlig heller slet ikke, at han bremser for al kommunikation med dig i løbet af dagene, hvor I ikke ses/mødes. Det kan du ikke holde til, der hvor I er med hinanden p.t. og sikkert heller ikke på en længere bane. Men – igen: Snak noget mere med ham om det. Lad ham vide, hvad det er, der er svært for dig, og hvad du har brug for, og lad ham vide, at du ikke ønsker at presse ham – kvæle ham – forvente for meget af ham osv.

Der er en risiko ved at tage det op og lade ærligheden tale meget fra din side af. Men – jeg tror ikke, at du kan holde til at lade tingene fortsætte i den rille, som I allerede er havnet i.

Som sagt: Forsøg på at hjælpe ham ’ud af busken’. Han skal også på banen med at tune helt ind på dig. Han skal have mulighed for at svare på, hvorfor han ikke har det samme behov for daglig kontakt, som du har (det kan han have gode grund til!). Men – han skal også kunne tune ind på dig og forstå dig; og han skal kunne svare på, om han ønsker at gøre lidt mere for dig i det her – for din skyld. Vil han ikke det – gøre lidt mere for dig – så begynder du at nærme dig spørgsmålet om, hvorvidt det er ham, der kan være den kæreste, som du har brug for.

Det er ikke til at vide, om han vil kunne møde dig i det – eller om han vil reagere som sidst, I var ved at tale om det. Men jeg tror ikke, der er nogen vej uden om. Og hvis han er den fantastiske fyr, som du beskriver ham som, så tror jeg, at der er håb i det!

Håber det bedste for jer to!

Med venlig hilsen