Vil hun mig eller vil hun ikke?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg står i en træls situation. Jeg har været sammen med en kvinde i over 10 år. Det startede så godt, og vi havde mange gode år sammen. Vi fik en dreng sammen, hvor graviditeten var svær. Hun var sengeliggende i 6 mdr. på skift hjemme og på sygehuset. Men de kom godt hjem begge to. Et år efter blev hun gravid igen, det blev også en svær tid,  hvor vores søn blev født for tidligt og havde en hjerneskade. Min kone gik helt ned, jeg var stærk og lagde mine følelser fra mig. Jeg var der for dem alle tre.

Da min kone var på den anden side af det hele, gik jeg ned med en depression. Med det fuldte et galskab og jalousi. Jeg var sur og stolede ikke på hende. Og det endte med, at hun forlod mig. I tre år var vi fra hinanden og vi var begge to sammen med flere kærester. Men vi kunne ikke finde ro med nogle. I den tid vi var fra hinanden, har der været kontakt – vi har flirtet med hinanden og skrevet i skjul for vores kærester. Efter tre år kommer hun en dag og siger, at hun savner mig og vores familie. Sammen. Og om jeg kunne tænke mig, at vi fandt sammen igen.

Så jeg gjorde det forbi med min daværende kæreste og flyttede for mig selv. Hun var stadig sammen med sin kæreste. Vi begyndte et skjult forhold sammen, hvor hun var sin kærste utro i to måneder, før hun fik gjort det forbi med ham. Og der efter gik det alt for hurtig. I løbet af en mdr. fik vores drenge at vide, at vi var sammen igen. Og jeg boede stort set hos dem hele tiden. Det stod på i 6 mdr.

Men jeg kom til skade med mit knæ og gik i store smerte og mistede mit job på grund af det. Det var ikke godt for os. Jeg blev indebrændt og sur, og hun så bare det, hun forlod mig for i første omgang og begyndte at trække sig. Og det kunne jeg ikke finde ud af, så jeg flyttede for mig selv med de tanker, at vi stadigvæk skulle være kærester. Men det ville hun ikke. Og en uge efter jeg var flyttet, optog hun forholdet med sin gamle kærste. Det er nu et halv år siden. De er ikke sammen mere, og hun er nu single. Jeg begyndte at skrive til hende på en anden måde – prøvede at komme i seng med hende. Så skrev hun til mig, at det duede ikke, for det endte bare med, at en af os ville blive såret. Jeg spurgte, om hun holdt af mig og det gjorde hun, men hun syntes, det var en dårlig ide. Hun er ikke afvisende i mine spørsmål om at være sammen. Jeg jeg vil gerne have familien samlet igen – elsker hende rigtig højt. Og vi har også en masse kontakt, skriver rigtig meget sammen og den små flirten der er i det.

Jeg har hørt hende til, om hun stadigvæk holder af mig og elsker mig. Det benægter hun ikke. Får bare at vide, at hun tror ikke,  vi kan finde ud af og være kærester og at hun ikke har lyst. Men hendes signaler siger noget helt andet. Undskyldninger for at skrive til mig. spørger om hjælp til alt, hvad hun har af problemer. Sender billeder af sig selv. Er med på at pjatte,  når vi er i stue sammen. Drikker af min kaffekop, når hun kommer. Vil gerne hjælpe mig med alt, hvad jeg har af problemer. Hun bliver sur på de kvinder, som kommer for tæt på mig. Hun har et død født barn, som hun fik for 15 år siden, som hun lider under og især på mærkedage. Og hun har brug for og bruger mig til at snakke med om det, når hun har de dårlige dage. Jeg føler bare fra hende, at hun stadigvæk har lyst, men tør ikke.

Ved ikke mit levende råd. Savner hende og drengene meget og vil gerne, at hun gav os en change igen. Jeg har sagt, at vi skal gøre det på den rigtige måde. Og ikke have for travlt. Men hun er bekymret og tror ikke, at vi kan finde ud af det. Og hun siger, at hun har det fint med at være sig selv. Hendes mund siger nej, men hele hendes væsen og signaler siger ja. Skal jeg kæmpe for vores lille familie? Eller holder hun mig for nar og misbruger min godhed. Håber I kan hjælpe med og give mig klarhed i alt det her.

Mvh. Hans

Svar

Kære Hans

Tak for dit spørgsmål til Parvis. Du fortæller om, hvordan du igen har fået varme følelser for din ekskæreste, hende du har to børn med. Du vil rigtig gerne genoptage forholdet, men hun siger nej. Du oplever at hun signalere at hun holder af dig, og du bliver usikker på, om det hun siger er rigtigt. Du ønsker klarhed på om hun vil dig. Er der håb for at I kan få et familieliv sammen, for så er du klar til at kæmpe for dem.

Der er mange ting i det du skriver, som jeg kunne have lyst til at spørge dig om. Jeg kan være usikker på om jeg forstår dig rigtigt. Men jeg forsøger alligevel at give et svar, og du er velkommen til at spørge igen.

Ingen er perfekte i parforholdet

Når vi bliver forelskede, kan vi springe ud i et parforhold, uden at se på om det nu er fornuftigt, og om det vil kunne bære. Vi bliver glade og alt kan se legende let ud, alt vores opmærksomhed er på den elskede. Vi bliver ofte lidt blinde for realiteterne for en tid. Når vi vågner op af forelskelsen, kommer der ofte et mere nuanceret billede af, hvem den anden er. Der kan opstå skænderier, for vi ER forskellige og vi ER mangelfulde og det er vi begge, så hvordan komme overens i uoverensstemmelser.

Gode redskaber til når vi skændes

Når skænderier står på, gør det ondt, og samtidig er viljen til at lytte til den anden svær at finde frem. I skænderier er det ofte ens fejl man bliver konfronteret med og det kan være smertefuldt. Ingen bryder sig om at ens ufuldkommenhed og fejltrin bliver afsløret. Og hvad gør man så? Hvordan er vores konfliktmønstre? Går man, eller forsøger man at sige noget og håbe på, at vi får snakket os frem til en fælles forståelse. Det befordrer ikke kærligheden at trumfe sin egen mening igennem. Her er gode redskaber som kommunikation og det at lytte aktivt nødvendige. Det er ikke sikkert, at vores lærdom på dette felt er tilstrækkelig. Men jeg tror på, at det kan læres. Det kan være smertefuldt at se sig selv som afsløret og overdænget med skyld, og det kan se ud som om det er lettere at gå, end at få talt tingene igennem. Det er sjældent at vi i skænderier taler og lytter rigtigt til hinanden. Det kan lettere gøres i fredstid. Der kan være mange grunde til at par vælger at gå fra hinanden. Det er ikke altid let at snakke om det, som man mærker, ikke er ok eller som er konfliktfyldt, og derfor kan konsultation hos en parterapeut være godt. Hvis jeres forhold skal have en chance, tror jeg først og fremmest, at I skal gå den vej.

Ny chance

Du skriver at du ønsker en ny chance for jer to, og at du ønsker at I skal være sammen som familie igen. Det er skønt at høre. Men samtidig forstår jeg også, at der er noget nyt I skal lære om hinanden. Hvad er vigtigt for hende og hvad er vigtigt for dig? Lyt til, hvordan hinanden verden ser ud og respekter hinandens forskellighed. Nogle gange kommer vi til at såre hinanden, og må gå den vej der hedder at tilgive, og at bede om tilgivelse. Den kan virke smertefuld, men er en mulighed for vækst i parforhold. En vej til at give hinanden en ny chance.

Hvordan håndterer følelser

Jeg ved ikke, hvordan du har det med følelser, og hvordan du håndtere dem. Nogle gange kan det være nødvendigt at sætte sine følelser til side, for at kunne handle. Du skriver, at det gjorde du på et tidspunkt, hvor din kæreste trængte til din helt særlige hjælp, og det har sikkert været nødvendigt. Det med at håndtere stærke følelser, som vrede eller jalousi er der mange, især mænd, som ikke er særlig gode til. Stærke følelser kan let komme til udtryk i vores handlemåde, og nogle gange på en aggressiv måde. Jeg tror på, at det at lære at sætte ord på egne følelser, kan være en hjælp til at håndtere følelser på en mere hensigtsmæssig måde. For eksempel: ”Jeg bliver vred, når jeg ser du gør….For jeg bliver bange for at …..” Eller ”Jeg bliver jaloux, når jeg ser du snakker med…..For er han vigtigere end mig? Jeg er i bund og grund bange for at miste dig.” Læs mere om det i artiklen her.

Der skal to til at ville et parforhold

Jeg ved ikke, om hun vil dig, men jeg fornemmer at du vil hende og børnene. Én er ikke nok til at ville et godt samliv. Der skal to til. Vi kan ikke bestemme, hvad den anden vil, men vi kan gøre det, der er godt for den anden. Vi kan lytte. Forsøge at lære. Prøve at sætte os ind i, hvordan verden ser ud fra den andens side. Selv forsøge at ændre adfærd, vel vidende at vi kan falde i igen. Måske kan vi slet ikke forstå den anden, men vi kan prøve at acceptere, at den andens verden ser meget anderledes ud end min egen. Det er at gøre det godt for den anden, og det kaldes kærlighed.

Jeg håber for dig, at du får lov til at være far for dine to sønner og at du ser muligheder i at lære af det du har oplevet, uanset om det bringer jer sammen igen eller ej. Parforhold er et fintfølende maskineri og det er skrøbeligt. Kærlighed er det, der holder os sammen. Kærligheden kan hurtigt ødelægges, men vi har muligheden for at forbinde os til hinanden igen. Det gør vi ved at tilgive og at bede om tilgivelse. Der, hvor der er kærlighed, er det at bede om tilgivelse aldrig en falliterklæring, men det der skaber et stærkere bånd mellem to mennesker. Jeg håber, at I begge er indstillet på at ville lære af det, I har været igennem, og måske lære sammen. Der skal to til at ville et parforhold.

Varme tanker fra

Erna Nielsen, Psyko- og parterapeut

Se også:

Frivillig i Agape

Terapi

Støt Agape

Kontakt

t: 8680 6022
e: info@agape.dk

Foreningen Agape
Bredhøjsvinget 1
8600 Silkeborg

Sekretariatets telefontid:
mandag – torsdag:
8.30-12.30 og 13.30-15.00
fredag: 8.30-12.30