Vil skilles

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej!

Jeg er ved at pakke sammen og opgive det hele. Jeg bor sammen med min mand – vi har været gift 1 år – ikke noget stort bryllup, mere af praktiske årsager ift. det hus, vi lige har købt sammen. Jeps… kan godt høre jeg er kommet noget så grusomt afsted.

Vi har også en søn sammen, han bliver snart 3 – og vi har været sammen i 4 år.
Jeg elsker ham ikke… Jeg føler intet, når jeg ser på ham. Synes det er så forfærdeligt, at jeg skal ødelægge vores familie – gøre vores søn til skilsmissebarn og sætte os i gæld. Jeg kan bare mærke jeg har svært ved at gøre andet. Jeg føler vi er for forskellige… om ikke andet er vores grundværdier meget forskellige og også forskelligt syn på, hvad der er vigtigt. Jeg føler mig ikke ligeværdig – og han vil gøre alt for mig. Som han kan. Og jeg vil bare ikke gøre det samme.

Der er desværre også en anden mand, der gør mig glad. Selvom det ikke skal være os lige nu, fordi vi begge er i en røv-situation. Har jeg bare mere håb der, end jeg har til min mand. Jeg føler mig virkelig som et dårligt menneske(?)

Jeg vil bare gerne have, min søn har det godt. Og tror ikke jeg vil blive rigtig glad hos min mand nu.

Svar

Hej

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Jeg elsker ikke længere min mand
Du fortæller, at du har været sammen med din nuværende mand i 4 år og har en søn sammen med ham, som nu er 3. I købte hus sammen for et år siden.
Lige nu mødes du med en anden mand ved siden af. Ham, som du er gift med, har du ikke længere følelser for, fortæller du.

Du afslutter ikke din henvendelse med et spørgsmål, så det fremgår ikke helt tydeligt, hvad du gerne vil have hjælp til. Det er jo selvfølgelig klart, at du gerne vil have hjælpe til at komme ud af den ulykkelige og uholdbare situation, som du står i, men jeg kan ikke læse mig til, hvilken retning du hælder til. Det jeg vil gøre er derfor, at komme med mine betragtninger på de forskellige muligheder jeg ser. Så er det op til dig at mærke efter, hvad der giver mest mening for dig.

Du kan gå to veje
Grundlæggende står du jo i valget mellem to mænd:

  1. At blive hos den mand, som du ikke længere elsker.
  2. At søge sammen med den mand, som lige nu gør dig glad.

En anden måde at betragte dette valg på, hvis man sætter det lidt hårdt op, kunne være:

  1. At have respekt for din nuværende mand og dit barn og gøre en ansvarlig, reel og stor indsats for, at passe på og opbygge den familie, som i sammen har påbegyndt.Dette valg tager udgangspunkt i, at et godt familieliv og parforhold kræver, at man har respekt for hinanden, ikke svigter hinanden og at man vil gøre alt det, der står i ens magt, for at få det til at lykkes. Det er et valg, der ofte kræver, at man skal være uselvisk, arbejde hårdt og give afkald. Til gengæld, når det lykkes, kan man opnå en dybde, styrke og hengivenhed, som har potentiale til at bære igennem kriser, sygdom og sorg, når familien rammes af det. Og det gør den på et tidspunkt.
    Det er med andre ord et valg, hvor man går gennem kriserne sammen, i stedet for at flygte i hver sin retning, når de opstår.
  2. At følge den umiddelbare indskydelse og gå efter en mand, der lige her og nu gør dig glad, men som du reelt ikke ved, om du vil kunne få et bedre liv med.Dette valg forekommer mig, ud fra det du beskriver, mest som en flugt. Det er et valg, som indebærer mange konsekvenser, som du ikke har mulighed for at gennemskue.
    Hvordan vil din mand reagere, hvis du fortæller ham, at du vil skilles? Vil I kunne have et godt samarbejde omkring jeres søn? Hvordan har du det med, at forældreskabet bliver reduceret til et ‘samarbejde’? Hvordan tror du, jeres søn vil have det med det? Hvilken lavine af hændelser bliver aktiveret i forhold til din evt. nye mands familie/relationer? Du antyder, synes jeg, at han også har forpligtelser, som han må svigte. Kan du bære, at have et medansvar for det?

Et godt parforhold kræver blod, sved og tårer – der findes ingen genveje
Du fortæller ikke noget om, hvad der går forud for, at du flyttede sammen med din nuværende mand. Jeg ved heller ikke, hvor gammel du er. Jeg gætter på, at du er en relativ ung kvinde, måske midt i 30’erne. Jeg antager derfor også, at du ikke har stået i en lignende krise tidligere i dit liv, og at du derfor lige nu står overfor at skulle både lære, men også beslutte, hvordan du vil håndtere den slags kriser.

Hvad der kommer til at ske lige nu beror i høj grad på, hvad du vælger. Der er ikke nogen automatik forbundet med, at du er blevet forelsket i en anden mand og ikke har det godt med din nuværende. Hvad der kommer til at ske, er helt og aldeles noget, der er forbundet med valg, som du allerede har taget og fortsat skal tage. Hver dag du står op, kan du vælge at tage skridt, som enten bringer dig og din mand tættere på hinanden eller længere væk fra hinanden. Du kan vælge, om du vil lære at kæmpe for et parforhold nu, eller du vil flygte fra problemerne, indtil de opstår igen sammen med en anden mand, hvor du så kan flygte igen. Hvis du ønsker at leve i et langvarigt parforhold, kan du ikke slippe for at vælge, at kæmpe for det. Så spørgsmålet er, om du vil vælge at lære det og øve dig nu, eller du vil vente til et senere tidspunkt i dit liv.

Forældreskab og huskøb kan være særligt krævende i parforholdet
Man skal ikke underkende, hvad det kan gøre ved at parforhold at få et barn. Også det at købe hus sammen, kan påvirke et parforhold. Begge dele kan betyde, at man får mindre fokus på hinanden og mere fokus på noget andet. Man kan have forventninger til hinanden om, at man skal have det samme fokus på f.eks. barnet, men så viser det sig, at den ene part fokuserer og prioriterer anderledes, end man selv gør. Derfor vil det være naturligt, at netop den slags store beslutninger og hændelser kræver, at man er særligt opmærksom på hinanden i parforholdet. Måske den ene af jer eller I begge har forsømt dette?

Parterapi kan være en mulighed
En del af kampen for at godt parforhold og familieliv kan være at gå i parterapi. Du siger, at din mand og du er for forskellige. Hvor meget ved I om, hvem I egentlig er? Hvor meget ved du om, hvem du selv er? Måske ser du lige nu sider hos dig selv, som du for 2 år siden ikke troede du indeholdte?
Måske er I dem I er sammen, fordi I taler på en bestemt måde, eller fordi der er ting, I slet ikke taler om. Måske ville I begge blive nogle andre sammen, hvis I begyndte at tale sammen på en anden måde.
Min pointe er: Den måde I oplever hinanden på i jeres forhold behøver ikke at være noget statisk. Det er noget, som I kan få hjælp til at arbejde med og udvikle, hvis I begge gerne vil det. Det vil I fx kunne få gennem parterapi.
Parterapi koster penge, men langt mindre end de følelsesmæssige og økonomiske omkostninger, der er forbundet med en skilsmisse, hvor jeres søn bliver det største offer. Der er alt at vinde.

Hvis jeg har vurderet din situation helt forkert og I allerede har gået i intens parterapi i et år, uden det har medført den nødvendige forandring, kaster det et andet lys over jeres situation. Så ville jeg have givet dig et anderledes svar. Jeg kan også på en række andre punkter have misforstået dig fuldstændig. Bær derfor over med mig, hvis jeg pga. misforståelse taler helt ved siden af det, som du havde brug for indspark omkring. I så fald er du velkommen til at skrive tilbage til os og uddybe dit spørgsmål.

Konklusion

  • Jeg vil råde dig til, at du hurtigst muligt tager beslutning om, hvilken vej du vil gå. Vil du fortsætte med at gå væk fra din mand, eller vil du ‘vende dig om’ og arbejde på at komme tættere på ham?
  • Hvis du beslutter dig for at kæmpe for jeres forhold, vil jeg råde dig til:
    • At du straks afbryder enhver forbindelse til den anden mand du ser og gør det på en måde, der tydeliggør, at det aldrig skal være jer.
    • At du går i parterapi sammen med din mand og bruger mindst et år på det, hvis det viser sig nødvendigt.
  • Hvis du beslutter dig for at forlade din mand, vil jeg råde dig til:
    • At du straks fortæller din nuværende mand om dine planer.
    • At du fortæller ham, at du ser en anden.
    • At du sammen med din nuværende mand laver en plan for, hvordan I kan skilles, så det efterlader både jer og jeres fælles søn i mindst mulig kaos. Dvs. at I laver gode aftaler vedr. jeres nuværende fælles økonomi og omkring jeres søns fremtidige bopæl mv. Lav planerne, så de tager udgangspunkt i jeres søns behov og ikke i jeres egne.
    • At I sammen laver en plan for, hvornår og hvordan jeres søn og jeres respektive familier skal informeres på den mest muligt skånsomme måde.

Du må snart træffe et valg
Jeg har nu givet dig nogle perspektiver på din situation, som tager udgangspunkt i min opfattelse og min holdning til, hvilke forpligtelser der følger med at stifte familie. Hvis besvarelsen var skrevet af en anden, kunne den have lydt helt anderledes. Jeg er ikke noget orakel, som ligger inde med endegyldige sandheder. Jeg siger blot, hvad jeg personligt tænker. Selv om jeg stiller tingene skarpt op, er det ikke min hensigt at fordømme dig, uanset hvad du måtte vælge. Der er masse er informationer, som jeg ikke har og nuancer, som jeg ikke har kendskab til.

Du skriver, at du føler dig som et dårligt menneske.
Er det en værdi for dig, at være et godt menneske?
Hvad betyder det, at være et godt menneske?
Hvad betyder det, for det valg, som du skal træffe?

Du må træffe dit valg, og jeg synes du skal gøre det, så valget stemmer overens med de værdier du har og ud fra, hvilken person du gerne vil være. Kun du kan vide, hvad det er.

Jeg vil ønske for dig, at du om 3 år vil kunne tænke tilbage på, at du fik truffet det helt rigtige valg.

De bedste hilsner fra

Benny Dein,
Psykoterapeut

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...