Et barn sagde en dag til sin mor, at hun syntes, at moderen havde nogle yderst grimme hænder. Moderen betroede datteren, hvad årsagen var. Da pigen var lille, var der opstået brand i deres hus. Moderen havde reddet pigen ud af et rum med den konsekvens, at hun havde fået brandmærker, som aldrig ville forsvinde. Derfor de rynkede hænder.
En smuk redning.
Bibelen beretter om en usædvanlig redningsaktion.
Gud havde skabt jorden med alt det smukke for til sidst at skabe kronen på værket: Mennesket. Det hele startede godt. Men, efter kort tid gik det galt. Mennesket lyttede ikke efter Gud og blev udvist af den ellers vidunderlige Edens have.
De to første fejlende mennesker må have ærgret sig grueligt. Uden Gud. Uden håb.
Lykkeligvis greb Gud ind ved at lade sin søn Jesus komme til jorden. Barnet i krybben, der blev manden på korset. Manden der tog alle fejl på sig.
Adam og Eva fejlede. Vi er i samme båd. Vi fejler. Det er vores livsvilkår.
Det opmuntrende er, at det ikke stopper her.
Jeg må læsse alle mine fejl af hos Jesus. Jeg må bekende. Jeg må sætte ord på. Og, Jesus tilgiver ved aflevering.
Jeg må tage Jesus på ordet om tilgivelse.
Prøv at læse:
Hvis I bekender…..så tilgiver jeg. 1. Johannes kap. 1 vers 9
Bøn:
Kære Gud
Tak for Jesu død for mig.
Tak, at han har reddet mig.
Tak, at Jesu død er nok for mig.
Amen
Af Hanne Esmarch
