Terapi &
supervision

Sådan får du fat i en psykolog

Du kan træffe en psykolog hos Agape på telefonnr. 8680 6022 i følgende tidsrum:

Klokken 8.00-8.30

Klokken 13.00-13.30

Du kan også kontakte sekretariatet og få lavet en aftale om, hvornår en af vores psykologer kan kontakte dig.

Sekretariatet kan træffes på telefonnr. 8680 6022 i tidsrummet:
Klokken 9.00-12.30 og 13.30-15.00 mandag til torsdag.

En tredje mulighed er at sende en e-mail direkte til psykologerne. Vær blot opmærksom på, at Agapes ansatte ikke må sende personfølsomme oplysninger per e-mail. Derfor anbefaler vi, at du angiver dit telefonnummer i e-mailen, så psykologerne kan kontakte dig telefonisk. I en telefonsamtale kan I sammen afklare dine behov og muligheder.

Når du har haft din første samtale og er oprettet i systemet, kan du selv booke en efterfølgende tid online via nedenstående link.

Elli Kappelgaard,
aut. psykolog

Elli Kappelgaard

Aut. psykolog, certificeret i SoMeCaM

elli@agape.dk

rebecca-portraet3200-sq

Rebecca Schønherr Thomsen

Psykolog, certificeret i SoMeCaM

rebecca@agape.dk

Priser:

Individuelle egenbetalte samtaler: 840 kr.
Parsamtaler: 1.290 kr.
Arbejdsgiverbetalte samtaler: 1.050 kr.
Supervision: 1.050 kr.

Walk and Talk-terapi og onlineterapi koster det samme som terapi ved fysisk fremmøde.

Læs om tilskud til terapi

Sygesikringen

Agape har ikke overenskomst med sygesikringen, og derfor kan du ikke anvende en sygesikringshenvisning fra lægen (se dog nedenstående vedrørende sygeforsikringen “danmark”).

Sygeforsikring “danmark”

Er du medlem af sygeforsikringen “danmark”, over 18 år og opfylder et af kriterierne i en sygesikringshenvisning (se nærmere her), kan du få 300 kr. i tilskud pr. samtale ved en autoriseret psykolog. Læs mere på www.sygeforsikring.dk

Er du under 18 år og medlem af sygeforsikringen “danmark”, kan du få 300 kr. i tilskud pr. samtale vedrørende psykiske problemer. Behandlingen skal ydes af en autoriseret psykolog.

Sundhedsforsikring

Vi samarbejder med flere forsikringsselskaber. Hvis du har en privattegnet eller en arbejdsgivertegnet sundhedsforsikring, vil du i de fleste tilfælde kunne anvende den hos os. OBS: Ved nogle af disse ordninger skal du selv anmode tydeligt om en ønsket psykolog, ellers får du automatisk tildelt en af deres psykologer.

Arbejdspladsen, fagforening, socialforvaltningen

Nogle kan opnå tilskud via arbejdspladsen. Spørg på din arbejdsplads eller i HR-afdelingen om muligheder. Der er også nogle fagforeninger, som bidrager med tilskud til psykologbehandling for medlemmer. Endelig er der nogle muligheder via serviceloven for tilskud til psykologbehandling. Gå til din sagsbehandler for nærmere afklaring.

Agapes støttepulje

Agape har oprettet en støttepulje, hvorigennem du kan søge tilskud til eksempelvis psykologbehandling.

Information

Psykologsamtaler:
Agapes psykologer kan hjælpe ved problematikker som angst, sorg, depression, udbrændthed, konflikter på arbejdspladsen, identitetsproblemer, spiseforstyrrelser eller seksualitet.

Agapes psykologer arbejder med en religionspsykologisk tilgang. Læs mere herom i artiklen: Hvad er religionspsykologi?

En psykologsamtale varer 45-55 minutter.

En terapi-samtale kan foregå ved fysisk fremmøde, som walk and talk-terapi eller som onlineterapi. Tal med din psykolog om, hvilken form der passer bedst til din situation.

PAR-terapi:
Agapes psykologer kan hjælpe, når parforholdet gør ondt. En parsamtale varer omkring 90 minutter.

Afbudspolitik:
Afbud skal meddeles tidligst muligt og senest 48 timer før konsultationen. Ved alle typer afbud senere end 48 timer før aftalen betales halv pris af sessionen. Ved alle typer afbud i samme døgn som aftalen betales fuld pris. Afbud kan ske via e-mail til psykologen eller på 8680 6022 i sekretariatets åbningstid eller sms hele døgnet på 2763 9894.
Vær i øvrigt opmærksom på, at du altid kan bede om en onlinesamtale i stedet for en samtale med fysisk fremmøde.

Tavshedspligt:
Alle ansatte i huset har tavshedspligt. Agapes psykologer er medlem af Dansk Psykologforening og underlagt Psykologloven. Grundlaget for psykologarbejdet er de etiske principper for Nordiske Psykologer.