Mange Y’s Men-klubber landet over støtter Agapes arbejde.
Senest har Odin Y’s Men’s Club Odense sendt 5.000 kroner til vores diakonale projekt, Parvis. I Parvis fokuserer vi på at give par de værktøjer, parret behøver for at tackle konflikter, styrke deres kommunikation og genopbygge tillid og intimitet. Vi har også værktøjer til at forbedre relationen mellem forældre og børn.
“Vi er dybt taknemlige for den brede opbakning fra dansk kirkeliv,” siger Agapes landsleder, Marianne Karlsmose. “Tak til Odin Y’s Men’s Club Odense og de andre klubber, der støtter Parvis og vores projekt om sunde kristne fælleskaber. Også tak til de klubber, der ikke har haft midler, men har sendt anerkendende ord og gode ønsker for vores arbejde.”