Al forbøn indeholder budskaber til den, der bedes for
Forbønnens kraft er en kæmpe gave til os. Men forbøn kan i nogle tilfælde benyttes som et intimiderende magtmiddel, der...
“Vi kan godt både forholde os sandt til livet og glæde os ved livet,” skriver Dan Månsson, teolog og sjælesørger.
Vi har hørt det før: Hjerte rimer på smerte! En rigtig kliché.
Sagen er bare, at i virkelighedens verden, som vi møder en smule af i de fortrolige samtalerum, er det alt andet end klichéer. Og det er heller ikke en kliché, at smerten intensiveres i december måned. Nissehuer, marcipan, gran, julehandel, julefrokoster og alt det andet, vi udsætter hinanden for i december, forstærker de smerter, vi lever med hele året rundt.
Savnene bliver tydeligere, ensomheden stærkere, selvværdet presses, økonomien strammes, konflikter øges. Hjerternes fest bliver smerternes mareridt for nogle.
Skal alle de, som bare elsker julen og har en dejlig fest, så føle dårlig samvittighed? Nej! Hold fest med god samvittighed! At Gud blev menneske, at verdens frelser lå i en krybbe i Betlehem er værd at feste for!
Vi kan godt både feste og rumme de mennesker, for hvem juletiden er smertefuld. Vi kan godt både forholde os sandt til livet og glæde os ved livet. At undgå, ignorere og benægte livets smerter for at beholde den gode julestemning er ikke bare falsk og overfladisk; det er misforstået godhed, som ofte skaber afsky.
Jul og smerter hører sammen. Jesu komme julenat var nødvendig af én grund: menneskers smerter. Hos Gud forplantede det sig som sekundær smerte. Gud er nemlig ikke upåvirket af vore smerter. Gud blev menneske og tog vore smerter på sig. Vi fester for fødslen af en smerternes mand!
Dét gudsbillede forholder sig langt mere virkelighedsnært og sandt til menneskelivet end undgåelse, ignorering og benægtelse af menneskers livssituation. Mit juleønske er, at det må kunne høres i juleforkyndelsen og opleves i julefejringen.
Glædelig jul!
Kærlig hilsen
