Jeg kan ikke stoppe med at tænke på hendes fortid
Til brevkassen Kære brevkasse Jeg har været sammen med min kæreste i 6 måneder. Før vi blev kærester havde vi...
Hej
Jeg har været gift i 8 år og har to børn med min mand (4&7) hele vores forhold har været lidt turbulent, min mand kommer fra en anden kultur, og ikke opvokset i vesten. Jeg mødte ham på en ferie og så gik det hurtigt. 2 år efter blev vi gift og kort tid efter vores 1. barn.
Vi har været neget forskellige, hvor jeg – i stedet for at være mig selv – har lavet meget om på mig selv for at passe i hans boks. Jeg føler, jeg har undertrykt mig selv og mine ønsker for ikke at skuffe ham. For 2 år siden besluttede jeg mig for at starte i skole igen, og her i september fik jeg mit første arbejde efter at have læst. Dette arbejde har givet mig en helt ny styrke og tro på mig selv. Når jeg ser tilbage, føler jeg, at jeg har levet i en boble, og at jeg har været død indeni. At jeg har forsøgt at få det bedste ud af, hvad jeg har, direkte sagt at jeg har nøjedes med mit liv.
En måned efter, jeg var startet i job, mødte jeg en kollega, som ikke er tilknyttet samme afdeling/by som jeg. Det slog gnister fra første møde, og jeg blev set som mig, ikke som mor eller kone. Dette er klart med til, at jeg tænker, jeg fortjener at være lykkelig. Dog er denne kollega selv gift. Flirten m.m. er afsluttet, men jeg føler, den har åbnet mine øjne for at mit liv ikke er optimalt. Min mand kan fornemme, der er noget galt, og har ændret sig rigtig meget, siden jeg startede i job. Han tager ansvar herhjemme og i forhold til børnene. Han er meget opmærksom på mig og mine følelser og giver mig plads, da han kan se, jeg kæmper indvendigt.
Mit spørgsmål er nu: Er det for sent? Jeg føler mig helt død med min mand, ingen følelser selv alm. venlighed føler jeg, at jeg skal tvinge frem og er slet ikke tiltrukket af ham længere. Jeg har fortalt min mand, at jeg ikke føler, jeg har følelser for ham længere, men hans svar er bare, at han kan se, jeg kæmper og derfor vil kæmpe for mig og stå ved min side.
Jeg tør ikke tage det sidste skridt til skilsmisse, da jeg tænker meget på mine børn, de har intet gjort for at ende i det her. De er meget knyttet til deres far og det “bånd” er meget stærkt. Jeg tror også frygten bunder lidt i, jeg ikke ved, hvad han gør hvis vi bliver skilt. Min mand kom til DK, da vi blev gift, men har aldrig fundet sig til rette her. Den sprudlende energi jeg faldt for er død, han har aldrig lært sproget 100% og er stadig afhængig af mig, når det gælder breve, der skal læses etc.
Jeg ved ikke, om han forlader Danmark, hvis vi bliver skilt. Og så er jeg bange for at fortryde mit valg. Jeg er 29 og tænker tit, at jeg jo er ung og ikke skal binde mig fast til noget, når jeg ikke er lykkelig.
Jeg er usikker på, om jeg kan få følelser for ham igen, når vi har så meget forhistorie, og hvor jeg på et eller andet punkt har udviklet en meget negativ følelse mod ham. Vi har forsøgt at tage ud og spise uden børn m.m., men jeg føler, jeg tvinger mig selv til det, for jeg har ikke rigtig lyst.
Jeg ved ikke, om du kan hjælpe mig, da det hele er et stort kaos. Men jeg håber, du kan besvare, om det er muligt st finde sine følelser igen, eller om det er muligt, at han har ændret sig for sent og jeg derfor slet ikke orker ham, selvom han egentlig har ændret sig?
Hilsen den fortvivlede
Kære fortvivlede
Tak for dit spørgsmål og din åbenhed.
Lad mig allerførst svare på spørgsmålet, om det er for sent at gøre noget. Det korte svar er: “Nej.” Det er aldrig for sent at ændre livsstil og forsøge at finde forelskelsen frem igen, men nogen gange kan det være hårdt arbejde.
Der er rigtig mange udfordringer i jeres ægteskab, ikke mindst det, at I kommer fra to forskellige kulturer og forskellige lande, og dermed forskellige traditioner og kønsrollemønstre. Jeg læser dit brev sådan, at du har pakket dine egne behov og tanker godt ind, så du nu efterhånden befinder dig i en boble, og tænker: “Hvad er der blevet af mig?”
Du fortæller, at nu hvor du er begyndt at arbejde, og måske mest af alt er begyndt at opdage dine egne behov, er han begyndt at tage ansvar i hjemmet og dermed aflaste dig, det tænker jeg er et positivt træk af ham, ligesom du antyder flere steder, at han sender et signal om, at han vil dig.
Forelskelse / kærlighed
En af de ting, der er vigtig at vide i et parforhold, er, at forelskelse kommer og går. Der går på et tidspunkt hverdag i den. Kærlighed er et stykke arbejde, der skal gøres. Man kan sige det på den måde, at når forelskelsen forsvinder, skal kærligheden tage over. “Elsk mig, når jeg mindst fortjener det”, er en god sætning i forhold til at arbejde med kærligheden i et forhold. Min erfaring er, både fra mig selv og par jeg har talt med, at når man arbejder bevist med kærligheden, kommer forelskelsen tilbage igen.
Vejen frem
Så ja, jeg er overbevist om, at det er muligt at finde følelserne frem igen, men det kræver en bevidst handling fra dig, et arbejde, hvor du skal være bevidst om – og fortælle dig selv, at det er det, du vil.
Samtidig tænker jeg også, at når jeg ser din beskrivelse af din egen situation, kan du og I have stor gode af at få nogle samtaler med en terapeut, både af hensyn til dig, at der må blive mere plads til dig, men også i forhold til det kulturmøde, der er. Jeg tror, at det er nødvendigt, hvis I skal finde en fælles vej frem.
Lykke til med jeres ægteskab
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907