Er det for sent?

Hej

Jeg har været gift i 8 år og har to børn med min mand (4&7) hele vores forhold har været lidt turbulent, min mand kommer fra en anden kultur, og ikke opvokset i vesten. Jeg mødte ham på en ferie og så gik det hurtigt. 2 år efter blev vi gift og kort tid efter vores 1. barn.

Vi har været neget forskellige, hvor jeg – i stedet for at være mig selv – har lavet meget om på mig selv for at passe i hans boks. Jeg føler, jeg har undertrykt mig selv og mine ønsker for ikke at skuffe ham. For 2 år siden besluttede jeg mig for at starte i skole igen, og her i september fik jeg mit første arbejde efter at have læst. Dette arbejde har givet mig en helt ny styrke og tro på mig selv. Når jeg ser tilbage, føler jeg, at jeg har levet i en boble, og at jeg har været død indeni. At jeg har forsøgt at få det bedste ud af, hvad jeg har, direkte sagt at jeg har nøjedes med mit liv.

En måned efter, jeg var startet i job, mødte jeg en kollega, som ikke er tilknyttet samme afdeling/by som jeg. Det slog gnister fra første møde, og jeg blev set som mig, ikke som mor eller kone. Dette er klart med til, at jeg tænker, jeg fortjener at være lykkelig. Dog er denne kollega selv gift. Flirten m.m. er afsluttet, men jeg føler, den har åbnet mine øjne for at mit liv ikke er optimalt. Min mand kan fornemme, der er noget galt, og har ændret sig rigtig meget, siden jeg startede i job. Han tager ansvar herhjemme og i forhold til børnene. Han er meget opmærksom på mig og mine følelser og giver mig plads, da han kan se, jeg kæmper indvendigt.

Mit spørgsmål er nu: Er det for sent? Jeg føler mig helt død med min mand, ingen følelser selv alm. venlighed føler jeg, at jeg skal tvinge frem og er slet ikke tiltrukket af ham længere. Jeg har fortalt min mand, at jeg ikke føler, jeg har følelser for ham længere, men hans svar er bare, at han kan se, jeg kæmper og derfor vil kæmpe for mig og stå ved min side.

Jeg tør ikke tage det sidste skridt til skilsmisse, da jeg tænker meget på mine børn, de har intet gjort for at ende i det her. De er meget knyttet til deres far og det “bånd” er meget stærkt. Jeg tror også frygten bunder lidt i, jeg ikke ved, hvad han gør hvis vi bliver skilt. Min mand kom til DK, da vi blev gift, men har aldrig fundet sig til rette her. Den sprudlende energi jeg faldt for er død, han har aldrig lært sproget 100% og er stadig afhængig af mig, når det gælder breve, der skal læses etc.

Jeg ved ikke, om han forlader Danmark, hvis vi bliver skilt. Og så er jeg bange for at fortryde mit valg. Jeg er 29 og tænker tit, at jeg jo er ung og ikke skal binde mig fast til noget, når jeg ikke er lykkelig.

Jeg er usikker på, om jeg kan få følelser for ham igen, når vi har så meget forhistorie, og hvor jeg på et eller andet punkt har udviklet en meget negativ følelse mod ham. Vi har forsøgt at tage ud og spise uden børn m.m., men jeg føler, jeg tvinger mig selv til det, for jeg har ikke rigtig lyst.

Jeg ved ikke, om du kan hjælpe mig, da det hele er et stort kaos. Men jeg håber, du kan besvare, om det er muligt st finde sine følelser igen, eller om det er muligt, at han har ændret sig for sent og jeg derfor slet ikke orker ham, selvom han egentlig har ændret sig?

Hilsen den fortvivlede