Hej
Nu har jeg læst lidt frem og tilbage i jeres brevkasse, og nu vil jeg selv forsøge at skrive ind.
Jeg har været sammen med min kæreste i et år. (Lad os kalde ham M). Det har været et år med meget usikkerhed og fortvivlelse fra min side. M og jeg har kendt hinanden i 16 år, vi har været ungdomskæreste og havde et stormfuldt forhold, da vi var 18 år. Det endte med, at han var mig utro, og derefter mistede vi kontakten. 13 år senere kontakter M mig pludselig igen. Jeg er her gift med en anden mand og har tre børn med ham, men vores ægteskab er ikke godt, og vi er ved at gå fra hinanden.
Jeg skriver frem og tilbage med M dagligt. I starten er det meget uskyldige ting som “hvordan går det” osv.,men det bliver hurtigt intenst, og alle de gamle følelser og minder buldrer frem i mig. Vi aftaler at mødes en aften for at spille backgammon, og da vi mødes, er det, som om rummet bliver fyldt med gnister, og vi igen er tilbage til at være 18 år! Vi griner, pjatter og har det bare rigtig hyggeligt.
Efterfølgende skriver vi sammen og ses to gange i ugen, men han veksler konstant imellem at være varm og kold overfor mig. Nogle dage skriver han søde beskeder, og andre dage svarer han mig slet ikke. Alt dette foregår i foråret og hen over sommeren. Jeg kunne ikke slippe ham, da jeg var blevet forelsket, men jeg havde konstant en frustration indeni. Hvis han skrev, var jeg lykkelig, hvis han ikke gjorde, var jeg ked af det. Sådan gik det i måneder.
I oktober måned virker han pludselig oprigtig forelsket, så vi begynder her at indlede et seriøst forhold som rigtige kærester. M er en god mand, der gør alt for mig og behandler mig godt, men fortidens utroskab sad i mig og gjorde/gør mig usikker.
M har en sygelig jaloux ekskæreste, lad os kalde hende N. Da hun finder ud af, at vi er kærester, kontakter hun mig. Hun fortæller mig, at de igennem foråret og sommeren har set hinanden, haft sex og talt om at få deres forhold til at fungere. Det var altså i den periode, hvor han var varm og kold overfor mig. Jeg bliver enormt ked af det, men M forsikrer mig om, at hun lyver, og at han ikke ønsker kontakt med hende. I løbet af de næste uger bliver N ved med at kontakte mig. Selvom jeg har blokeret hende, ringer hun med hemmeligt nummer mm. En nat, M er i byen, kontakter N mig. Hun fortæller, at M sidder og skriver med hendes veninde om, at de skal mødes og have sex. Jeg konfronterer M, og han siger igen, at N bare lyver.
Jeg spørger, om jeg evt. må se hans telefon for at føle mig sikker, og her svarer han nej. Hans telefon er en privat ting, og den må jeg aldrig se. Jeg bliver igen frustreret, men accepterer.
Efter nogle dage kontakter N mig igen. Hun fortæller, at hun nu har kontakt med M på Snapchat, hvor hun sender nøgenbilleder til ham, og at han gladeligt svarer hende. Hun sender mig herefter beviser på, at det er sandt.
Jeg bliver ulykkelig, og det samme gør M. Han undskylder og virker oprigtig ked af det. Han skriver lange beskeder om, at han er bange for at miste mig, og at vi ikke må afslutte forholdet. Jeg tilgiver ham endnu engang, men går efterfølgende konstant med en knude i maven. Jeg er så forelsket i M, at jeg græder blot ved tanken om, at forholdet slutter.
Jeg deltager i samtlige familiefester i hans familie, og han præsenterer mig stolt frem. Familien er sød og tager godt imod mig. De husker os også, fra vi var ungdomskærester, og synes det er sjovt/hyggeligt, at vi har fundet hinanden igen.
Jeg har ikke præsenteret M for min familie. Dels fordi jeg ikke er klar til, at han skal møde mine børn, men også fordi min familie husker, hvor ulykkelig jeg var sidst, vi gik fra hinanden.
Der går endnu et par måneder. M forandrer sig lidt. Han skriver ikke længere søde beskeder til mig. Han bliver vred, hvis der er noget, jeg er usikker på, og han begynder at tage mere ud med sine venner.
Jeg sidder ofte ked af det og rastløs tilbage i lejligheden, mens han er ude. Han ignorerer mine opkald og mine beskeder, men jeg kan se på hans snapsscore, at han skriver med andre.
Jeg begynder at tjekke ting, som jeg normalt aldrig ville gøre, fordi jeg bliver desperat og usikker. Hvis jeg konfronterer ham, bliver han vred og skælder mig ud for altid at ville diskuterer. Jeg finder så ud af, at han løbende i vores forhold skriver til andre kvinder, at de ser godt ud osv. Dette konfronterer jeg ham ikke med.
Jeg spørger ham så direkte den anden dag, om han ikke elsker mig mere og ikke ønsker at være i forholdet, fordi jeg føler, han har trukket sig. Til dette svarer han jo. Jeg spørger, om han er sikker, fordi jeg føler, han virker kold. Til dette spørger han mig vredt, om jeg virkelig vil diskuterer det. Han bliver vred, og det ender med, at han siger, at han ønsker en pause for at få vores forhold på afstand.
Jeg bliver vildt ked af det og desperat for at få ham til at ændre mening, men han står fast!
Efterfølgende fortæller han mig, at han elsker mig mindre og mindre, for hver gang vi diskuterer, og sådan er det bare. Jeg spørger ham, hvordan denne pause skal foregå, og her er hvad han forestiller sig. (Alt dette sker onsdag):
Så kære brevkasse, i dag er det torsdag, og søndag føles ufattelig langt væk. Jeg er ked af det, bitter og frustreret. Jeg er ret sikker på, at han ser en anden kvinde her i weekenden, men ved ikke, om det er min jalousi, der spiller ind.
Jeg vil virkelig gerne være sammen med M. Jeg elsker ham højt og er villig til at gå langt. Jeg ved ikke om det er mig selv, der ødelægger forholdet med mine frustrationer og jalousi.
Så hvad gør jeg nu? Hvad vil I råde mig til? Og hvordan får jeg igen tillid og ro på?
Mvh den frustreret 33 årige.
Kære frustrerede
Tak for dit brev. Det er meget forståeligt, at du har brug for at dele din frustration og din uro. Det er et meget turbulent år, du har været igennem med din kæreste M. I har oplevet alt fra en buldrende forelskelse, som nærmest slog gnister imellem jer, og til dyb frustration og jalousi, som gør dig i tvivl, om du kan regne med M. Du elsker ham stadig rigtig meget og vil gå langt, for at jeres forhold skal holde. Det har jeg stor respekt for. Samtidig læser jeg også, at han overskrider nogle vigtige grænser, som handler om tillid, og det bliver slidsomt for dig.
Med god grund stiller du spørgsmålet: Så hvad gør jeg nu? Allerførst vil jeg opmuntre dig til at tænke og italesætte jeres udfordringer som et fælles problem. Så hvad gør VI nu? Når samspillet imellem jer er udfordret, er det en fælles opgave at løse det. Du kan ikke løse jeres udfordringer alene, fordi det netop handler om jeres relation. Når én lider i et forhold, lider begge, og begge har et ansvar for at lindre den anden og omvendt. Når jeg gør noget godt for dig, gør jeg noget godt for os; vi er på samme hold.
Du har fået en liste med hans ønsker til jeres måde at være sammen på i pausen. Jeg kunne få lyst til at stille det lille ord ”hvorfor” efter hver af hans sætninger. På den måde kunne du få en værdifuld viden om, hvilke værdier, der er vigtige for ham. I stedet for at diskutere for at få ret eller uret handler det mere om at kunne tåle at være forskellige. Det at blive forstået giver ofte en ro. Måske I kunne lave en fælles liste med dine-mine-vores ønsker til, hvordan I kan være sammen.
I har været i en skøn forelskelses tid. Det er en magisk tid, hvor man helt automatisk bliver tiltrukket af hinanden, og hvor man nyder at have fundet et menneske, som nærmest fuldender en selv. Forelskelsen tager typisk af inden for det første års tid og glider over i et kærlighedsforhold. Kærligheden kommer ikke af sig selv på samme måde som i forelskelsen. Det kræver vilje og ofte også hårdt arbejde. Det kan være hårdt at skulle lære at forstå og rumme den andens sårbare sider samtidig med også at skulle acceptere og turde stå ved det, man selv har med i rygsækken, og som kan være svært for den anden at leve med. Når du oplever, at din kæreste skriver færre kærlige sms`er eller er ”kold”, er det ikke nødvendigvis, fordi han vil dig mindre. Det kan også være, fordi han er ked af noget, som måske er svært at sætte ord på. Det kan også være, du kommer til at trigge noget, som får ham til at mindes noget, som skete for længe siden, og som ikke har noget med dig at gøre. Populært siger man, at kun 10% af problemet handler om det, vi står i lige nu, og 90% handler om det, vi har med fra tidligere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi ikke opgiver at holde kommunikationen og nysgerrigheden på hinanden i live.
I et kærlighedsforhold er det helt normalt, at de store følelser kan være væk eller afdæmpede i perioder. Det er til gengæld vigtigt, at man har en grundlæggende tillid til den anden; at jeg kan regne med dig; at jeg er den vigtigste i dit liv; at jeg har en fornemmelse af at være i kontakt med dig, også selvom vi måske ikke fysisk er samme sted. Kærlighed er en fornemmelse af forbundethed. Når du beskriver, at M tager kontakt til andre kvinder på en flirtende måde, er det meget naturligt, at du bliver ramt på et meget ømt sted. Et sted, hvor du oven i købet i forvejen har en erfaring med at blive forladt. Det skal I tage alvorligt. Hver gang noget indikerer, at M leger med tanken om at forlade dig, smider han salt i dit gamle sår. Det sted i dig er vigtigt, at I begge får en forståelse og respekt for.
At M vælger at tage kontakt til andre kvinder, kan have mange årsager. Det kan være gammel vane. Et behov for bekræftelse. Måske har han ikke øje for, hvor ondt det gør dig og ved måske ikke, hvor undergravende tillidsbrud og hemmeligheder er for parforholdet. Et af M`s punkter på pause-listen er, at I ikke må have andre kærester i pausen. Det kunne tyde på, at I har en forskellig tilgang til, hvor grænsen går for utroskab. Det er vigtigt, at du fortæller ham, hvor du bliver ramt og hvorfor. Igen er det vigtigere at arbejde med at forstå og respektere hinanden, end hvem der får ret eller uret.
Mange par oplever, at det er svært at kommunikere om de mest sårbare følelser uden at få oplevelsen af at gøre ting værre. Det er de færreste, der har lært det fra barnsben. Det kan være givet godt ud at snakke med en dygtig parterapeut, som kan sætte gang i nogle nye gode processer. I kan også ringe ind til vores rådgivningstelefon, der har åbent hver mandag aften.
Må I komme godt videre.
Vh Gitte Volsmann, psykoterapeut
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
