Er det mig eller…?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hejsa.

Jeg er så frustreret. Jeg er en kvinde på 35. Jeg har haft min nuværende kæreste i 6 måneder, og vores forhold har været præget af skænderier lige fra starten. Jeg kan rigtig godt lide ham, men kan mærke at jeg bakker mere og mere ud. Ikke fordi jeg ikke er glad for ham, men fordi han skubber mig væk.

Jeg er vokset op med en alkoholisk mor, hvilket har præget mine forhold i stor stil. Hvis de ikke vil mig, jagter jeg dem og vil de mig, skubber jeg dem væk. Sådan har det altid været i mindre eller større grad.
Jeg ønsker mig en familie med børn og hele pivtøjet, så jeg bliver enormt sur på mig selv, når et forhold går i stykker.
Men for at komme til sagens kerne kan jeg ikke finde ud af, om det er mig den er gal med her?

Min kæreste har været meget omklamrende fra dag 1 af. Han giver mig ikke den plads, jeg har brug for, selvom jeg har forsøgt at forklare ham det. Jeg er særligt sensitiv, så jeg har brug for alenetid. Når jeg har en aften alene, ringer han og vil snakke længe. Han fortæller mig 3-5 gange om dagen, at han elsker mig, og bliver han ikke bekræftet på samme måde, bliver han usikker og irriteret. Han taler om vores fælles fremtid hver dag, og hvor meget han savner mig “selvom vi så hinanden 1 time tidligere”. Jeg bliver kvalt her. Han suger energien ud af mig, og jo mere han higer efter bekræftelse, jo mere skubber jeg ham væk.
Han er jaloux, men vil ikke indse det. Han har helt klare ideer om, hvordan man bør opføre sig, når man er i et forhold, og opridsede dem allerede efter 14 dage.

Jeg mener, at man skal give hinanden plads til at tage ud med veninder osv. Hvor han mener, at man gør sådan noget sammen. Han skælder mig ud over ting, som jeg finder naturlige. Han har meget travlt, med hvad jeg sender af signaler på fb, hvem der liker mine billeder og andres smileys til mine opslag. Han brokker sig over, at jeg ikke ligger billeder op af os, og at jeg ikke skriver på hans væg. “Jeg mener at man ikke behøves at blande fb ind i ens forhold”.

Jeg føler, at han ønsker at være sammen med en tro kopi af sig selv. Han opfører sig generelt som om vi har været sammen længere tid, som om han har fundet en pige og sat hende ned i hans ønskekasse, der omhandler hans fremtid. Jeg er ikke der. Jeg tager gerne tingene stille og roligt. Med andre ord kan jeg simpelthen ikke følge med. Jeg føler, at jeg taber mig selv, for uafbrudt at gå på kompromis med ham.

Vi ses 6 ud af 7 dage på en uge, hvilket jeg synes er meget. “Til tider FOR meget”, men alligevel mener han, at jeg bruger for meget tid på alt andet. Alle vores skænderier lurer altid under overfladen, og der skal ikke meget til, før de bliver taget op. Jeg er god til at trykke på “pyt-knappen”, hvor han vil tale alting i stykker for at overbevise mig om, at jeg tager fejl.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre her. Han er sød og rar, men han dræner mig, og jeg kan snart ikke holde det ud. Endelig fandt jeg en sød og kærlig fyr, som jeg kunne se en fremtid med. Men nu er jeg knap så sikker.

Svar

Kære dig!

Tak for dit indlæg og dine spørgsmål. Du er god til at forklare din situation, og jeg kommer til at føle med dig, når du skriver. En barndom med en alkoholisk mor, det må ha været meget svært, og ikke mærkeligt, at det påvirker dit liv i dag, som du så fint beskriver.

Dit forhold til din kæreste lyder svært, og som du beskriver det – også for svært. Du har – som alle andre – brug for at blive set og hørt. Det ser ikke ud til, at du oplever det.

For at begynde et sted synes jeg, du skal prøve at skrive 5 ting ned, som du godt kan lide ved din kæreste. Jeg tror det vil være godt, da dit fokus, i det du skriver, er på det, der ikke funger. Ved at skrive 5 ting, som du godt kan lide ved ham, håber jeg, du finder ud af, om de 5 ting er værd at kæmpe for. Hvis det er meget svært at finde 5 ting, du godt kan lide ved ham, synes jeg du kraftigt, skal overveje at slutte forholdet.

Hvis du har nemt ved at finde 5 ting, du godt kan lide ved ham, tror jeg, du har rigtig meget brug for at få snakket med din kæreste om de ting, du beskriver. Når du spørger: “Om det er mig, den er gal med her?” så tror jeg det bestemt ikke. Det at du reagerer på din usikkerhed og frustration ved at skive til brevkassen, siger rigtig meget om dig. Du vil have et godt forhold, som giver dig energi og ikke tapper dig for energi. Jeres forhold tapper din energi nu, men du vil gerne have hjælp til at se på det.

Med din opvækst tænker jeg, at rigtig mange ville finde sig i at være i et forhold, der tapper for energi, og ikke gøre noget ved det. Du vælger at gøre noget ved det, det, tror jeg, er godt for dig, og hvis du har det godt, kan du også give noget ind i et forhold. Du tager ansvar for at få det liv, du gerne vil have. Bliv ved med det!

Når det er skrevet, ved jeg ikke, hvilken vej du vælger. Hvis du ser muligheder og fremtid i jeres forhold, tror jeg, I har brug for hjælp til at komme videre. Jeg synes, det ser ud til, du prøver meget uden at blive hørt. Hvis I skal videre på en ny måde, vil jeg foreslå, at I kontakter en parterapeut eller en psykolog for at få brudt de negative mønstre, I allerede har fået bygget op.

Endelig vil jeg gerne opfordre dig til at få arbejdet med din egen historie, så du kan blive mere bevidst om, hvordan din egen opvækst har præget dig og dine mønstre i forhold til at indgå i nære relationer. Jeg tror, det vil være godt for dig, at få en bedre forståelse for, hvordan opvækstvilkår påvirker, hvordan vi reagerer, når vi indgår i nære relationer som voksen, og hvordan det er muligt at bryde negative mønstre.

Kærlig hilsen

Jens Ole Clausen Socialpædagog, fam.- og psykoterapeut MPF

Gratis sexologisk telefonrådgivning

Har du brug for hjælp til at håndtere sexologiske emner, kan du lige nu få en gratis rådgivningssamtale med parterapeut og sexologi-studerende Bente Fischer-Nielsen.

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Læs mere fra brevkassen:

Min kæreste er langtidsledig

Til brevkassen Kære brevkasse. På forhånd vil jeg gerne beklage det lange brev, men jeg føler, der skal visse detaljer...

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...