Er flyttet til min kæreste i New Zealand, nu tvivler jeg på forholdet

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg skriver til jer i håb om at få nogle redskaber og hjælp til mit forhold.

Jeg valgte for seks måneder siden at rejse ud som backpacker efter endnu et forhold endte dårligt måneder før. På min rejse møder jeg denne søde unge 26 årige australske mand. Vi ender med at tilbringe natten sammen og kan mærke, at vi føler noget mere end blot denne ene nat.

Vi holder kontakten herefter, imens jeg rejser videre rundt og han rejser hjem. Dog har jeg allerede en billet til Australien, hvor min plan var at rejse rundt der. Han spørger, om jeg vil komme og være hos ham i starten af de fem uger jeg havde i Australien. Jeg ender med at bruge alle fem uger sammen med ham og vi får selvfølgelig snakket om, at jeg kunne komme tilbage og være i Australien i noget tid. Jeg rejser hjem til Danmark i tre uger (det skulle have været fem uger), men jeg føler mig ikke godt tilpas hjemme og rejser tilbage og overrasker ham. I mellemtiden er han flyttede hjem til sine forældre igen for at spare penge op til, at vi kan finde en lejlighed sammen.

Efter godt og vel halvanden måned hos hans familie kan jeg mærke, han bliver mere og mere deprimeret. Han er generelt ikke særlig høflig over for mig eller hans familie. Efter lang tids prøven på at få ham til lukke op omkring, hvad der foregår, fortæller han mig, at han er forvirret og føler sig fortabt.

Jeg prøver at snakke med ham om det, men det skal siges, at han bestemt ikke er god til at lukke folk ind eller fortælle, hvad han føler og tænker.
Langt om længe kommer han ud med, at han ønsker at flytte tilbage til New Zealand, hvor han har boede et par gange før. Og det ender med at vi beslutter, at vi kan flytte derover i sted for. Jeg var ligeglad om det var i New Zealand eller Australien vi boede.

Få dage før vi skal flytte kommer han pludselig ud med, at han føler sig usikker på alt – herunder også vores forhold og om han ønsker børn i sit liv. Han ved ikke om han bare vil rejse og have sin frihed de næste ti år.

Jeg bliver ked af det og siger at det er okay, men jeg ønsker svar om han vil mig og selvfølgelig vil jeg gerne vide, om han ønsker sig børn. Jeg er selv næsten 30 år og ved jeg ønsker mig en familie på sigt.

Efter flere dages prøven på at få svar og en snak om det, kommer vi frem til, at vi vil prøve at tage til New Zealand og starte et liv sammen på ny.

Nu er vi her, men jeg kan ikke rigtig lande i det, fordi usikkerheden fra ham før vi tog afsted, har givet mig et tillidsbrud. Der er også mange andre ting jeg pludselig lægger mærke til.

Jeg føler, han er meget barnlig og han kan ikke tage selv små beslutning. Han prøver at bestemme, hvordan jeg skal føle om jokes han laver. Han kører hele tiden i et 6. gear med at danse, synge, joke, prikke til mig og fjolle. Og det er ikke fordi jeg ikke påskønner disse ting, det er bare som om det er blevet alt alt for meget. Vi kan ikke snakke sammen om ting uden han bliver sur og med det samme snakker om hans følelser, uden helt at lytte til, hvad jeg føler og ønsker.

Jeg sidder nu her tre uger efter ankomsten og ved hverken op eller ned. Jeg føler, jeg har gjort en masse for ham som fx at flytte til første et land og derefter et andet for at hjælpe ham. Men jeg føler ikke jeg bliver mødt og hvis jeg gør er det kortvarigt. Er jeg i det forkerte forhold for mig? Skal jeg blive og kæmpe for at se, om vi sammen kan arbejde på vores forhold, som vi har haft snakket om vi skal?

Jeg føler mig på en måde fortabt, men samtidig er han utrolig kærlig og giver en masse kærlighed til mig.

Svar

Kære kvinde

Tak for dit brev.

Jeg forstår godt, at du føler dig fortabt og frustreret. Du har brugt det sidste halve år på at få et forhold til at fungere, og selvom du stadig har ønsker om, at det kan lykkes, så er du nu kommet i tvivl.

Du fortæller ikke ret meget om dig selv, udover at du tog ud at rejse, efter at endnu et forhold var endt dårligt. Jeg kender derfor ikke noget til din baggrund, uddannelse og yderligere situation, men du skriver, at du ikke føler dig godt tilpas hjemme. Det giver mig nogle tanker om, at du måske føler dig rodløs og usikker på fremtiden? Måske søger du tryghed ved at forsøge at finde ind i et forhold?

En hurtig forelskelse

Forholdet til din nuværende kæreste begyndte, uden at I kendte noget til hinandens baggrund, personlighed, fremtidsønsker og værdier. I blev småforelskede og kastede jer ind i noget, som I hurtigt havde et ønske om at bygge videre på. Inden du rejste tilbage til Danmark talte I om, at du kunne komme tilbage og være i Australien i noget tid, og du bestemte dig for at rejse hurtigt tilbage og overraske ham. Han var i mellemtiden flyttet ind hos sine forældre, og inden længe oplevede du, at han var indelukket og forvirret – og derefter ønskede at flytte til New Zealand i stedet for.

Har I fælles fremtidsvision?

Måske er hans forvirrende reaktion et forsøg på flugt fra dig og frygten for at skulle binde sig og miste sin frihed? Han får jo også givet udtryk for, at han ikke har ønsker om børn i sit liv de næste ti år. Måske vil han bare gerne rejse og være fri? Her og nu oplever han det åbenbart rart at have en kvinde i sit liv, men jeg får tanken, at der måske ikke er så meget “tyngde” i jeres forhold? Du skriver også, at du oplever, at han er meget barnlig. Min tanke bliver ud fra det du har skrevet, at det kan være, at I ikke har ret meget andet end den fysiske tiltrækning til fælles? Hvis det er svært at dele tanker og følelser og fremtidsvision, er der pt. måske heller ikke meget at bygge et forhold videre på?

Dine fremtidsplaner

Ud fra dine muligheder for at rejse uden at have et konkret lønarbejde forestiller jeg mig, at din tilværelse måske er præget af økonomisk sikkerhed? Når du skriver, at du rejste ud på grund af endnu et forhold, som endte dårligt, så tænker jeg, at det er vigtigt for dig at overveje, hvad du egentlig har af tanker og planer i forhold til fremtiden?

Har du en uddannelse, du kan bygge videre på, så du kan få et arbejde, hvor du oplever dig værdsat og bruger dine evner? Nogle gode venner, du kan dele tanker og interesser med? Du skriver, at du på sigt er klar til at stifte familie og få børn, men hvad er det for en mand, du gerne vil leve sammen med og have som far til dine børn? Hvornår vil du selv gerne have børn? Hvor vil du gerne bo?

Du er værdifuld

Jeg er klar over, at du måske kan blive ked af mine tanker og spørgsmål og opleve dem som kritik, men jeg ønsker bare for dig, at du kan komme frem til at hvile i dig selv. At du kan opleve dig værdifuld – også uden at være i et forhold. Jeg håber for dig, at du vil finde en mand, som du kan opbygge et solidt venskab og nærhed med.

Opsøg hjælp

Hvis du ikke har nære venner, du kan dele dine tanker og følelser med, kan du måske overveje nogle samtaler med en professionel, så du kan få hjælp til at finde nogle gode veje fremover. Du kan også ringe til Partelefonen, hvor du kan få en gratis rådgivningssamtale.

Jeg ønsker dig alt godt.

Mange hilsner
Inge

Inge Bøgel Lassen, Forfatter, certificeret PREP-kursusleder

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen: