Er han den, jeg skal
blive gammel med?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Jeg er en kvinde på 40 år, der har to børn på 7 år og 13 år fra et tidligere forhold. Jeg har været sammen med min kæreste i tre år. Han har samme alder som mig, dog har han ingen forhold haft før mig, og ingen børn.

Vi er ved at bygge hus og skal giftes til sommer. Men nu er jeg begyndt at tvivle meget på, om han er den, jeg skal blive gammel med. Han er meget svær at nå ind til; vi når sjældent dybere end til en overfladisk snak. Jeg kan aldrig få ham til at åbne sig. Han siger bare, at han tænker ikke på noget. Han har ingen meninger om noget, følger bare strømmen. Vi har aldrig haft et skænderi, det kan simpelthen ikke lade sig gøre med en som ham. Jeg må hive hvert et ord ud af ham.

Jeg føler mig mega frustreret. Skal jeg binde mig til en mand, hvor jeg skal kæmpe for hvert ord, der kommer fra hans mund? De dybe samtaler, tanker, meninger er ikke eksisterende fra hans side.

Jeg er også begyndt at tale med en på min arbejdsplads. Vi er åbne overfor hinanden – til en vis grænse. Og vi kæmper ikke for at holde samtalerne i gang. Han ved godt, at jeg er i et forhold. Han har sagt, at han aldrig vil være samme med en kvinde, der har en kæreste. Lige som jeg har sagt, at jeg aldrig har tænkt mig at være utro. Men vi kan rigtig godt lide hinanden og er tiltrukket af hinanden. Jeg tænker meget på vores samtaler, og hvornår den næste samtale bliver.

Jeg har spekuleret på, om jeg skulle mødes med ham efter arbejdstid for at tale dette “vi har” igennem med ham. Han fylder meget i mine tanker, lige som min kæreste også fylder i mine tanker, men på en anden måde. Min kæreste elsker mine børn, som var de hans egne. Og det elsker jeg ham for. Men det må også være mere mellem os end kun det.

Det intime er gået helt i stå, nok fordi jeg har mistet lysten. Det er, som om han knap nok tør  røre min krop, når vi er intime. Sex med ham er som vores samtaler, hvis der er noget andet end det normale, så fungerer det ikke.

Disse problemer, jeg har, er ikke nogle nye problemer, de begynder bare at fylde meget for mit vedkommende. Jeg tror ikke, at jeg orker at leve resten af mit liv sådan. Det er, som om jeg har 3 børn, føler at alle huslige opgaver ligger på mig. Og at der bliver ikke gjort noget frivilligt, med mindre jeg står og svinger “pisken”.
Men jeg tror, det er for sent til ændre noget. Det sidste, jeg vil, er at såre nogen.

Svar

Kære 40-årige kvinde

Dit overordnede spørgsmål: ”Er han den, jeg skal blive gammel med?” er et rigtig godt spørgsmål. Det lyder meget centralt for alt det, du bøvler med. Det var den drøm, I gik ind i forholdet med, og nu er du kommet i tvivl. Ud fra alt, du beskriver, så er det i hvert fald tydeligt, at du ikke vil være gammel med din kæreste på den måde, som du oplever jeres forhold på nu.

Vi vil råde dig til først og fremmest at tænke dit forhold med din kæreste godt igennem og arbejde med det, så I har givet forholdet alle de chancer, som det fortjener. Når du så har fået det afklaret, kan du begynde at forholde dig til din kollega. Når vi forelsker os i andre, så er det ofte et udtryk for et underskud i vores eget parforhold, men ikke nødvendigvis et tegn på, at man vil passe bedre sammen med en anden. Græsset er som bekendt altid grønnere på den anden side af hegnet i vores forestillinger, men er det ikke i virkeligheden. Så måske er forelskelsen i din kollega et wake-up-call til dig om, at nu skal du kæmpe mere intenst for de behov, du har i din relationer til din kæreste.

Det er ikke sikkert, at vi helt kan fornemme, hvor fortvivlet du er, og hvor meget håb du har for jeres forhold, så måske er det følgende skudt helt ved siden af. Men hvis du tænker, at der er mere at kæmpe for i forholdet, så vil vi prøve at beskrive, hvordan det ser ud i vores øjne.

Det, du beskriver, I oplever, er langt fra usædvanligt på det sted, hvor I befinder jer i parforholdet. Et parforhold udvikler sig ofte sådan, at vi forelsker os i hinanden, og så efter noget tid opstår der nogle kampe og skuffelser. Mærkeligt nok er det sådan, at det som skuffer os allermest også er noget af det, som vi forelskede os i.

  • Prøv at tænke tilbage på, hvad det var, du forelskede dig i hos din kæreste?
  • Skriv det ned og overvej derefter: Er det mon noget af det samme, som nu er problematisk?

Vi forelsker os ofte i en person, som er meget modsat os selv. F.eks. hvis du er et meget talende og kommunikativt menneske, så vil det ofte være mere lukkede mænd, du vil blive tiltrukket af. Eller den ene af os er meget ekstrovert, og den anden er mere introvert. Har det mon været sådan igennem dine andre forhold?

For langt de fleste parforhold er vores forskelligheder både en udfordring, men også en stor mulighed for at forholdet kan blive godt, givende og dynamisk. Vi lærer noget af hinanden. Vi får noget af hinanden, som vi ikke selv har så meget af. Du får med garanti aldrig en kæreste (i din nuværende kæreste), som vil snakke som et vandfald, men det betyder ikke, at det ikke kan være et forhold fyldt med kærlighed og glæde. Du får noget andet fra ham.

Ved at arbejde bevidst med parforholdet kan man godt finde ind til, hvordan vi kan bruge vores forskelligheder til noget konstruktivt. I vores eget ægteskab oplever vi, at vi på den ene side bliver ved med at undre os over, hvor utroligt forskellige vi er og alle de frustrationer, der kan følge med det. På den anden side er det netop vores forskelligheder, som gør det så utroligt berigende og spændende at leve sammen. Men det har krævet en masse kampe hen ad vejen, hvor vi har været nødt til at lære, hvordan vi kan håndtere forskellighederne. Overvej, om I måske med et kursus eller terapi kan være med til at åbne for, at forskellighederne kan få lov til at berige jer. Her er også en spændende og lærerig artikel, der er skrevet ud fra et interview med forfatteren til bogen Derfor forelsker vi os aldrig i den forkerte.

I kan selvfølgelig lære meget på tre år, men for de fleste par kan man stadig nå at lære meget mere. Vi bemærker, at alt det her med parforhold er nyt for din kæreste. Der kan være mange ting, som han stadig kan lære, og som I sammen kan lære. F.eks. kunne dine frustrationer med de huslige opgaver være et sted at starte. Det er dejlig konkret og er ofte et problem, som trigger de sider af hinanden, som vi har svært ved. Hvordan får du udtrykt dine grænser og behov? Hvordan lytter han til dine behov og får givet udtryk for, hvad han selv har af behov?

Selv efter tre år kan man godt være for konfliktsky til at tage fat om de virkelige problemer, men på et eller andet tidspunkt knækker filmen, og så er man nødt til at tale om det og gøre noget ved det. Måske er I nået til det punkt, og måske kan din kæreste også mærke, at der er noget, som I skal gøre noget ved. Antallet af konflikter er slet ikke farligt og siger ikke noget om, hvor solidt forholdet er, men evnen til at løse konflikterne er altafgørende. Det viser forskningen, og det siger vores egen erfaring os også. Så når I ikke har haft et skænderi, så kunne det være et udtryk for, at konflikterne ikke bliver løst, men bare får lov til at ligge i håbet om, at de går væk af sig selv. Det gør de ikke, så hvis han ikke reagerer på det, så må du være endnu mere insisterende og tydelig med, hvilken betydning det har for dig og jeres forhold. Er du mon også konfliktsky? Det lyder lidt sådan, når du siger, at du ikke vil såre nogen. Det er en drøm, som er hel umulig, hvis man også vil elske hinanden. Kærlighed gør ondt. Nogle gange er det mest kærlige at være vred, ked af det, sige sin ærlige mening og give udtryk for, hvad der kan fungere, og hvad der ikke kan fungere. Det er ukærligt, hvis man ikke siger nej til det rene gift, og lige nu er der noget, som er det rene gift i jeres forhold, hvis din kærlighed skal vokse og gro. Det kærlige er at få det sagt og endda så tydeligt, at han er nødt til at reagere på det.

Angående dit problem med hans tillukkede sind: Det er ikke alle mænd, der er så fortrolige med dybe samtaler, og nogle har måske heller ikke så meget brug for det! Derfor er ikke sikkert, at han kan udfylde dine behov for dybe samtaler. Selvom han måske kan øve sig i at blive bedre til det, så er det sjældent, at vi kan opfylde alle behov hos hinanden. Dét er også en del af parforholdets virkelighed. Hvordan kan I så alligevel have noget unikt sammen, og hvordan kan du få det behov opfyldt på andre måder? Er det en mulighed? Her tænker vi ikke på kollegaen, men måske veninder.

Når han siger, at han ikke tænker på noget, så kan du med stor sandsynlighed godt regne med, at han rent faktisk ikke tænker på noget. Det er sådan en særlig evne og behov nogle mænd har. Prøv at google ”the nothing box” og der vil dukke nogle meget underholdende og lærerige videoer op med Mark Gungor, der fortæller om, hvordan mænds hjerner er indrettet. Mænd elsker at få lov til at være i fred uden at skulle tænke på en hel masse. Det betyder ikke, at de er uinteresserede eller ikke vil lytte eller ikke har nogle interessante tanker og meninger, men det betyder ganske enkelt, at man lige nu ikke tænker noget. Mænd og kvinder er virkelig meget forskellige. Den forskellighed tror vi, at I kan arbejde meget mere med. Vi håber, at det kan være med til, at I kan få øje på nogle berigelser og ikke kun kan se problemerne.

Det lyder til i vores ører, at du er nået til et punkt, hvor du er nødt til at være meget mere tydelig med, hvad du har brug for, og meget mere tydelig med, hvilke konsekvenser det kan have for jeres forhold, hvis I ikke får løst jeres konflikter. Lad ikke den konfliktsky tilgang hos jer stå i vejen for, at I kan få løst det, men find modet frem til, at I sammen kan kæmpe for, at det bliver godt igen.

En grundsætning i parforholdet er: Det er ikke din partner, der er monstret, men mønstret er monstret. Dvs. at når vi virkelig er irriterede over vores partner, så er det reelle problem ofte, at vi har et uhensigtsmæssigt mønster at løse vores konflikter med. F.eks. kan det være sådan, at den ene giver udtryk for et problem, men i stedet for at løse konflikten klapper den anden i. Og fordi den anden klapper i, så trækker man sig selv. På den måde står konflikten tilbage og er uløst. Vi har dermed mistet den frugtbare kontakt med hinanden, for det usagte står imellem os. Vi skaber historier om vores partner i vores eget hoved, men problemet er faktisk ikke vores partner, men derimod det reaktionsmønster, vi anvender i forholdet. Det mønster kan ofte ændres med meget små ændringer. Måske er der noget i jeres mønster, som kan ændres og skabe fornyet håb.

Vi vil ønske jer alt det bedste

Mona og Per Ladekjær, 
Parrådgiver og psykoterapeut
Mona og Per Ladekjær, Parrådgiver og psykoterapeut

Se også:

Min mand er misbruger

Til brevkassen Kære Parvis Jeg skriver, fordi jeg er fortvivlet. Jeres læsere og brevskrivere er nok lige så fortvivlet, som...