Er jeg vokset fra ham?

Kære du

Tak for din henvendelse til brevkassen. Det er stærkt, at du reagerer på din forvirring og dine frustrationer og rækker ud efter vejledning. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig noget, du forhåbentligt kan bruge videre i din proces. Jeg kommer til at stille en masse spørgsmål, som du (og din kæreste) kan tænke over.

Forventninger til at bo sammen

Lad mig tage det fra en ende af. Du og din kæreste har været sammen i over 5 år, og for nyligt flyttede i sammen. Mere end 5 år er lang tid at være kærester – særligt hvis I blev kærester i en ung alder. Det har sikkert været et naturligt, dejligt og spændende skridt for jer at flytte sammen. Men det at flytte sammen kan også være overvældende for begge eller den ene part i forholdet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om din kæreste har følt det overvældende pludselig at bo sammen? Har I talt sammen om, hvorvidt dette (også) kan have haft indflydelse på hans manglende initiativ? Jeg er klar over, at problemerne begyndte tidligere, men måske kan denne begivenhed med at flytte sammen også have haft indvirkning på, at han har trukket sig og er blevet mere initiativløs? Prøv at tænke tilbage: Hvordan så det ud for jer inden I flyttede sammen? Hvis du tror, der kan være noget om det, så vil jeg opfordre jer til at tage en god snak om det. I kan fx bruge nogle af disse spørgsmål: Hvilke forventninger har I til det at bo sammen? Skal man bruge mere eller mindre tid sammen, når man bor sammen? Hvordan ser en helt almindelig hverdag ud for hver af jer, hvis I selv skulle beskrive den?

Forelskelsesfasens afslutning

De første par år af jeres forhold var I gode til at lave ting sammen, men de sidste år har du haft et stort ønske om, at I kunne blive mere romantiske sammen. Trods mange (gode!) forsøg fra din side, så er det dog aldrig rigtigt sket i de seneste år. Først har jeg lyst til at rose dig for dit initiativ. Totalt god idé med de 12 pre-paid-pre-made dates, og også så fint, at du har forsøgt at tage udgangspunkt i det, han plejer at kunne lide. Jeg tror, du har helt ret i, at det er godt at lave ting sammen for at genopleve de første gode forelskelsesår, man havde sammen.

Forelskelsen stopper jo desværre på et tidspunkt, og det kan opleves helt forskelligt fra person til person. Selve forelskelsen er, som jeg er sikker på, at du kender den: Energisk, dejlig, ukontrollerbar og ufrivillig. Men dette er bare en fase. For nogen kan den vare i flere år, og for andre blot nogle måneder. Når forelskelsen stopper, bliver parforholdet mere almindeligt, og man skal derfor på en anden måde vælge hinanden til hele tiden for at blive ved med at være sammen. Det handler ikke nødvendigvis om, at det er den forkerte partner, man er sammen med, men bare om, at det ikke længere er lige så spændende. Har I talt sammen om denne overgang fra forelskelse til hverdags-parforholdet? Hvordan mon overgangen ser eller så ud for din kæreste? Min opfattelse er, at du er god til at holde fast i, at den spændende tid ikke behøver at slutte, bare fordi I ikke er lige så forelskede længere. Det tror jeg er godt at holde fast i, men som du også erfarer, så er man jo desværre nødt til at være to om det.

Negative samspil

Det jeg hører ud fra det, du skriver, er, at din partner ikke vil investere det samme i parforholdet, som du vil og har brug for – det, forstår jeg godt, skaber en masse bekymringer og irritation. Når man føler, at samhørigheden til sin partner er brudt, så bliver samspillet med partneren også ofte negativt. Kan du genkende det? At hvis der er knas i parforholdet, så interagerer man mere negativt? Der findes 3 typiske negative samspil: 1) At begge prøver at finde den skyldige i problemerne, 2) at én partner protesterer, mens den anden bliver passiv og fjern, eller 3) at begge fryser og flygter fra problemerne. Hvilken kategori passer I mon i? Den mest almindelige er nr. 2. Hvis det er den, kan det være, det ser sådan her ud: Du får brug for at protestere, og han føler sig anklaget og dårlig som kæreste, og derfor trækker han sig. Hvis du også tror, det kan være jer, så prøv at tale sammen om det. Føler han sig anklaget? Hvorfor har du brug for at protestere? Hvorfor får han lyst til at trække sig? Er det derimod en af de andre, kan I tale sammen om det.

Din værdi

Du har jo egentligt holdt dette ud i lang tid, og jeg fornemmer, at det efterhånden skyldes, at du er bange for at føle, at grunden til at det mislykkes er, at han ikke gider dig. Du er bange for at føle dig fravalgt? Jeg kender dig ikke, så måske er dette spørgsmål lidt ved siden af, og så må du bare overse det, men jeg får alligevel lyst til at spørge dig, om der mon er andre steder end hos din kæreste, du oplever at have værdi? Uanset hvad han måtte tænke og føle, har du værdi, og jeg håber, at du ved dette og også kan finde mening og værdi andre steder end hos ham. Det er vigtigt at have flere områder (fx venner, arbejde, interesser, familie e.l.) at trække på og opleve sig elsket og værdsat igennem, når ét område (parforhold) ikke fungerer så godt. Jeg vil opfordre dig til at udforske dette lidt – ikke fordi det behøver at være slut mellem jer to, men fordi det altid er godt for mennesker at gøre sig de overvejelser.

Mening i andre ting

Efter en tur ud i verden har du haft tid til at tænke, opleve og leve dit eget liv, og det virker til at have sat gang i nogle processer, som har ført dig hertil. Måske var det netop her, du fandt noget værdi, du ikke kendte så meget til forinden? I har været kærester i lang tid, og jeg forstår godt, at det har givet noget nyt til dig at opleve lidt på egen hånd. Hvis I vælger at blive sammen, så vil jeg opfordre dig til fortsat at tage den frihed selv at gøre sådanne ting. Det kan være, han også oplever stor frihed ved det, fordi han finder ud af, at du også kan have det sjovt uden ham. Det kan måske endda også være, at han finder overskuddet og lysten frem igen til også at lave noget med og for dig – fordi han ved, du også får det behov opfyldt uden ham. Ens kæreste kan ikke give én alt i livet – det er for stort et krav at stille til hinanden. Derfor er det godt at finde mening andre steder end kun i hinanden, og det virker det til, at du kan, når du fx rejser afsted alene.

De 5 Kærlighedssprog

Kender du mon De 5 Kærlighedssprog? De handler om, at det er forskelligt, hvordan mennesker oplever, giver og modtager kærlighed på. De fem mest almindelige er: 1) Fysisk berøring, 2) tid til hinanden, 3) tjenester, 4) gaver og 5) anerkendende ord. Jeg tror, det kan være relevant for jer at undersøge disse lidt. Måske har I forskellige kærlighedssprog, som gør, at det du gør for at vise, at du elsker ham, ikke giver mening for ham, og modsat, at det han gør for at vise dig kærlighed, ikke er noget, du lægger mærke til. I kan læse mere om det i denne artikel: https://parvis.dk/5-kaerlighedssprog/

Så er I vokset fra hinanden? Jeg kan desværre ikke svare dig, men jeg håber, at nogle af mine mange spørgsmål kan være med til at give dig afklaring. Du kan også prøve at stille din kæreste spørgsmålet, så I måske kan få en fælles snak om det og evt. inddrage nogle af mine spørgsmål og samtaleemner herfra.

Jeg ønsker dig alt det bedste.