Er usikker på, om vi
skal være kærester?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Mit navn er Hanne, og jeg har haft besøg én gang – af en sød fyr. Lidt yngre end mig. Jeg er 43 år, og jeg har aldrig haft en kæreste. Vi er ikke blevet kærester, hvis man spørger mig, og nu er jeg i tvivl. Det er meningen, jeg skal besøge ham den kommende weekend.

Hvad er jeg i tvivl om? Vi har meget tilfælles, men der er problemer og udfordringer. Vores hverdag har været meget ens: At gå hjem til ens forældre hver dag. At få hjælp til mange praktiske ting osv. Det er noget, jeg tænker meget over nu, og det er her jeg er i tvivl, for jeg skal ikke bo sammen med en, som jeg skal hjælpe. Det holder ikke.

Han må godt være mere udadvendt, for ham her var meget stille. Han skriver meget om sine forældre. Det er jeg ikke interesseret i – mere. Handler det ikke om ham og mig, eller er jeg gal på den? Jeg har jo aldrig haft en kæreste, men det er ikke så interessant, når det er hans far og mor, han skriver om. Dog skriver han, at han savner mig, men nu er jeg irriteret – hvad tyder det så på? At det ikke er ham og mig?

Jeg ønsker et ærligt svar, og jeg bliver ikke ked af det – hvis jeg skal finde en anden. Jeg tror, det bliver for kedeligt med os – når det er problemer, vi har til fælles.

Der må godt være mere gang i ham – bare lidt. Jeg lærer med tiden, og vi har kun set hinanden én gang, så det vil ikke være nogen katastrofe – for mig. Jeg har haft problemer nok i mit liv. Håber jeg får svar hurtigt.

Svar

Kære Hanne

Dine beskrivelser af din situation og dine tanker giver mig et billede af, at du er splittet i forhold til ham, du har lært at kende. På den ene side er situationen, at du ikke tidligere har haft en kæreste. Du synes, at ham, du har mødt, er sød, og du har egentlig ikke lyst til at skulle forsøge at finde en anden. Samtidig skriver du, at det ikke vil være nogen katastrofe, hvis det ikke bliver til mere. På den anden side er du frustreret over, at han måske ikke kan opfylde de ønsker og behov, som du har. At han måske har behov for dig på en måde, som du ikke ønsker at imødegå.

At finde en kæreste midt i livet

Når man er ung og uerfaren på mange områder, har man sjældent gjort sig en masse tanker omkring, hvad man egentlig har brug for i et parforhold. Man har masser af tid til at finde ud af det, at prøve sig frem og gøre erfaringer undervejs. Jo ældre man bliver, jo større krav kan man være tilbøjelig til at stille. Det er en realistisk tilgang, men det kan også blive en blokering i forhold til at finde en kæreste. Man har ikke længere oceaner af tid til fejltagelser, men kan samtidig risikere at fravælge noget, som kan blive godt, hvis man giver det en chance.

Ud fra det, du skriver, tænker jeg, at I begge har en bagage med, som handler om jeres forhold til forældre. Hvis de på den ene eller anden måde har fyldt meget i jeres voksenliv, kan der være forskellige tilgange til, hvordan man kommer videre, når man skal skabe et liv, hvor de fylder mindre. Det lyder, som om du har brug for at frigøre dig fra fortiden, mens han måske har sværere ved det. Under alle omstændigheder virker det, som om han har brug for at tale/skrive sig fri. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er hele hans liv, men at han måske ikke tidligere har haft nogen at dele sine tanker og følelser med. Du kan opleve, at det er frustrerende at lægge øre til. Du kan også vælge at tage det som en tillidserklæring og lytte. Og så kan du måske hjælpe ham til at komme videre, så han kan få overskud til at tale om noget andet og blive mere udadvendt.

Hvis det ikke er muligt, så må du fortælle ham, at der ikke er nok at bygge videre på. Men jeg synes ikke, du behøver at afskrive ham så tidligt i jeres bekendtskab. Det første møde er ikke altid retvisende for, hvordan en person er inderst inde.

Der er altid udfordringer i et parforhold

Du skriver, at du har haft problemer nok i dit liv, og hvis du forestiller dig et parforhold uden problemer, så skal du nok vælge at være enlig resten af livet.  Parforhold handler altid om to forskellige personer, som skal forsøge at finde en fælles vej. Og den er meget sjældent problemfri. Men man kan vælge at tale om udfordringer i stedet for problemer. Og man kan forholde sig nysgerrig og overbærende i forhold til forskellighederne. Samtidig kan man lære mere om sig selv, den anden og hinanden. Så kan man opleve, at forskellighederne og udfordringerne gør livet mere spændende. At hjælpe hinanden kan være givende, når det er gensidigt.

Jeg synes, du skal give ham en chance og fortælle ham om dine ønsker og behov, uden at stille krav og betingelser. Spørg samtidig til hans ønsker og behov uden at give garanti for, at du vil imødekomme dem. Så får I mulighed for langsomt at lære hinanden at kende og finde ud af, om det er en rejse, I har lyst til at fortsætte på sammen.

Jeg ønsker dig held og lykke på rejsen.

Mange hilsner

Inge Bøgel Lassen, Forfatter, certificeret PREP-kursusleder

Gratis rådgivning

Ring til nr. 2425 4022 for gratis telefonrådgivning til par. Rådgivningen har åbent hver mandag klokken 19-22.

Du kan være anonym, og rådgiverne har selvfølgelig tavshedspligt.

Læs mere

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen:

Forskelligheden gør ondt

Til brevkassen Tak for at I gider læse og eventuelt sætte jer ind i folks problematikker. Jeg har en kæreste,...