Hej Brevkasse.
Jeg er kommet i et virkeligt dilemma her for 14 dage siden. Til at begynde med vil jeg lige skrive, at jeg virkelig elsker min kæreste, som jeg har været sammen med i to år nu, men det her nummer, min kæreste og en af hendes venner lavede med mig, har virkelig trådt langt ud over min grænse. Det hele startede med en hyggedag i det fri, hvor jeg endelig skulle møde min kærestes venner (vi kunne ikke rigtig før pga. corona). Vi fik dejlig mad og selvfølgelig også en del alkohol, og det var virkeligt hyggeligt.
Men på et tidspunkt går min kæreste væk med en ven i 20 minutter, og da de kom tilbage, startede hele denne situation, jeg nu vil beskrive. Ganske som før på dagen gik snakken rigtig fin, men pludselig begyndte både min kæreste og hendes ven at gå efter mig, når jeg snakkede. I starten var det småting, de kommenterede. Uanset hvad jeg gjorde eller sagde, blev det kommenteret eller grint af på en negativ måde. Og som tiden gik, blev de begge mere og provokerende og direkte hånende.
Jeg tog det roligt i starten og tænkte, at det nok gik over, men det gjorde det ikke. Et eksempel på dette var, at jeg på et tidspunkt blev spurgt, om jeg havde været lige så glad for mine ekskærester, som jeg var for min nye kæreste. Jeg svarede, at jeg normalt ikke tænkte på den måde. Da jeg var sammen med dem, var det en anden tid og en anden situation. Selvfølgelig var glad for dem i den tid, jeg var sammen med dem, men det var ligesom et overstået kapitel nu osv.
Derefter blev jeg jeg mødt af en storm af skældsord og hånlige grin. Der blev sagt ting, som at det kunne man da ikke sige foran sin kæreste. At mit kompas oven i hovedet var fuldstændig forskruet. At sådan en kæreste kunne man da på ingen måde stole på. Det værste var, at min kæreste gav ham ret og sagde, at det var da lige godt utroligt, at det havde vi da aldrig snakket om. Hun sagde også, hvad fanden det var for en udmelding at komme med, og at jeg da lige med det samme måtte uddybe, hvad jeg mente med det. Og hver gang jeg så prøvede at forklare og uddybe, hvad jeg mente, blev jeg bare skudt i sænk gang på gang.
Så ca. efter to timer lød der en alarm. Pludselig rejste min kærestes ven sig op, og gav mig hånden og sagde højt: “Det var lige godt utroligt. Du er virkelig jordens mest rummelige og rolige menneske”. Så kom det frem, at min kæreste ved flere lejligheder havde sagt, at jeg var den mest rummelige, forstående og rolige kæreste man kunne have. Det mente vennen, at han sagtens kunne lave om på – på under to timer. Han ville bevise, at der var grænser for en sådan forståelse, men det krævede min kærestes hjælp…. Derfor blev der indgået et væddemål om, at hvis han vandt, så skulle han have en middag med alt betalt. Hvis min kæreste vandt, så skulle vi have en middag med alt betalt. Den middag har jeg efterfølgende takket nej til. Jeg er da selvfølgelig glad for, at vi vandt, men faktum er at hele min dag og aften var ødelagt. Jeg var virkelig såret. Jeg mener, hvem ved sine fulde fem kan finde på sådan noget og så overfor sin egen kæreste!
Enden blev, at jeg dagen efter snakkede med min kæreste om det og sagde, at de havde ødelagt min ellers dejlige dag. De havde også virkelig trådt kraftigt over min grænse, faktisk så meget, at jeg var usikker på, om jeg kunne tilgive og slår en streg over det. Vi skulle faktisk til noget sammen dagen efter, men jeg sagde til min kæreste at jeg ikke havde lyst til det. Jeg sagde, at jeg havde brug for et par dage for mig selv for at tænke, og at min kæreste skulle gøre det samme og så komme med en rigtig god forklaring. Den forklaring har jeg ikke fået endnu. Det eneste, jeg ved, er, at et af argumenterne var, at min kæreste var sikker på, at hun vandt. Hun tænkte, at det var den eneste måde at lukke munden på vennen.
Er det bare mig, der synes, det her lyder helt skørt? Hvis man ellers har et tæt forhold, som vi faktisk har (eller måske havde), kan man så tillade, at man bevidst sårer den anden – også selvom det er ment på en positiv måde? Jeg håber virkelig, I kan hjælpe mig med gode råd, for jeg elsker virkelig min kæreste.
Hej kære brevskriver
Ej, hvor bliver jeg ked af det på dine vegne, når jeg hører dig fortælle din historie.
Jeg vil starte med tydeligt at understrege, at det, din kæreste har gjort, i min verden IKKE er i orden, under ingen omstændigheder. Din kærestes argument om, at “det var den eneste måde at lukke munden på hendes ven på”, køber jeg ikke. Hvis hendes ven ikke tror på hende, når hun fortæller, at du er en god fyr, så er det vel bare hans problem? Hvorfor skal hun gå op i, om han tror på det eller ej? Hun kender dig og ved, at du besidder de her egenskaber. Jeg får tanken, at det har været vigtigt for hende at “vinde et argument”. Så vigtigt, at hun var villig til at udsætte dig for en sådan ubehagelig situation. Den prioritering forstår jeg ikke! Jeg er glad for at fornemme, at du ikke finder dig i at blive behandlet sådan, for det synes jeg ikke, at du skal.
Jeg synes, det er svært at forstå, at hun er gået med på det væddemål, At hun har syntes, det var en god ide, eller i det hele taget bare ok at gøre det. Hun kunne jo også havde lukket dig ind i den samtale, hun tydeligvis har haft med ham vennen flere gange og sagt noget i stil med: “Hey, jeg har den her ven, som slet ikke tror på, at du er så sød og rummelig”. Så kunne I have snakket om det sammen. Jeg tror også på, at ham fyren kunne have oplevet, hvem du var, uden at de havde behøvet at nedgøre dig. Det viser måske noget om hans karakter, at han har lyst til at behandle andre på den måde. På mig virker han ikke som en ven, der er værd at bruge for meget tid og energi på.
Det er dejligt, at du elsker din kæreste. Jeg tror også på, at I kan komme videre fra denne situation. I kan måske endda lære hinanden bedre at kende og lære noget om, hvor grænserne går, hvis I kan få snakket det hele godt igennem. Men det er også forståeligt, hvis din tillid til din kæreste har lidt et knæk. For mig at se er det helt afgørende, at din kæreste forstår, hvor langt over grænsen hun er gået, og at hun beder dig om tilgivelse. Jeg tænker, hun skal lægge sig fladt ned og erkende, at hun har begået en fejl. Hvis det ikke er hendes respons på denne her situation, så synes jeg, det er alvorligt. Det er simpelthen ikke okay at lege med andres følelser for at vinde et argument. Hvorvidt tilliden kan blive genoprettet mellem jer afhænger af den måde din kæreste tackler hele situationen på, og hvordan I får snakket om det.
Jeg ønsker dig alt muligt godt! Jeg håber inderligt, at du og din kæreste får snakket godt om tingene.
Venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
