Min kæreste gennem 3 år er flyttet tættere på sine børns hverdag, hvilket betyder, at vi ikke ses i de 5 dage, hvor han har dem.
Jeg har selv to børn og kan ikke flytte med de 25 km, selvom jeg inderligt gerne ville bo med min kæreste.
Vi boede sammen i “min by” i 1 1/2 års tid, men da min kærestes hverdag, når han havde sine børn, blev for besværlig, flyttede vi hver til sit. Han har nu et hus tæt på sine børns hverdag.
Jeg forstår det 100%, da de har legeaftaler, fritidsinteresser og skole der. Jeg vil jo heller ikke byde mine børn det… og netop derfor flyttede jeg ikke med.
Vi snakker om, at om 5 år skal vi flytte sammen igen, og vi glæder os.
Jeg får en træls følelse i den periode, hvor vi ikke er sammen. Jeg skal jo nyde mine børn og alenetiden, men det er så svært for mig, da jeg savner min kæreste SÅ meget. Jeg bliver sur indeni, over at jeg føler mig valgt fra. Men hvad havde jeg regnet med???? Bare så træt af, at vi ikke bor sammen.
Kan nogen gange have lyst til at straffe ham (min kæreste) ved ikke at give lyd fra mig… og så håbe, at han savner mig. Ved det er plat og dumme tanker, men har så svært ved at takle hele situationen.
Mange hilsner fra hende der har ondt af sig selv.
Kære ’hende, der har ondt af sig selv’
Tak for dit ærlige brev. Det er bestemt forståeligt, at du kan have svært ved at tackle hele situationen. Der er meget på spil, – midt i at du og din kæreste er enige om den konstellation, som I er i lige nu.
Jeg hører det sådan i dit brev, at du og din kæreste begge gerne ville, at I kunne bo og være sammen hele tiden, men at vilkårene ikke er der lige nu, fordi I begge ønsker, at jeres børn skal have en hverdag i deres kendte miljø og omgivelser. Og derfor kan I ikke bo sammen i hverdagene i de uger, hvor I begge har jeres børn (og har dem ’hver for sig’). Du skriver, at I er meget enige om, at det må være, som det er lige nu – for børnenes skyld.
MEN – du bliver alligevel så ramt følelsesmæssigt – indimellem. Du skriver, at det er SAVNET efter din kæreste, som fylder rigtig meget, når I ikke kan være sammen. Og du bare er så træt af, at I ikke kan bo sammen.
Midt i dette savn og i frustrationen over, at situationen er, som den er, får du så også besøg af andre svære (trælse!) følelser, som retter sig imod din kæreste. Du skriver, at du bliver sur indeni (sur på din kæreste) over, at du føler dig valgt fra af din kæreste, og at du nogle gange kan have lyst til at straffe ham ved ikke at give lyd fra dig – og så håbe på, at han savner dig. Du kalder det selv for ’dumme og platte tanker’ (og følelser). Jeg hører i dette, at du dermed slår dig selv lidt oven i hovedet på grund af tankerne og følelserne.
Ind i dette vil jeg gerne skrive, at følelser altid kommer og dukker op ’af en grund’. Sådan lyder det også til at være hos dig! Du reagerer følelsesmæssigt, fordi der er noget, der trigger disse følelser. Helt overordnet lyder det til, at du selv tænker, at det er situationen og det, at I ikke kan bo sammen, som hele tiden trigger og udfordrer dig – tankemæssigt og følelsesmæssigt. Sådan tror jeg bestemt, at du oplever det – og bliver ramt i det.
Og – noget siger mig, at du også bliver så ramt, fordi du selv står helt inde for den konstellation, som I har valgt, og for håndteringen af de vilkår, som I står med og i.
Jeg hører det sådan, at du bliver træt af igen og igen at møde de svære tanker og følelser hos dig selv, når I nu faktisk er så enige om den hverdag, som I har. Når du jo virkelige også selv synes, at det nu handler om at få det bedste ud af vilkårene og situationen og de muligheder, som I faktisk også har (det at kunne nyde børnene og alenetiden med dem m.v.).
MEN – vi skal lige tilbage til de konkrete følelser igen, som du rammes af. Du er meget tydelig med, at det er SAVNET efter din kæreste, som sætter mange af de svære tanker og følelser i gang. For mig at se ligger der meget kærlighed til din kæreste gemt i dette SAVN. Jeg hører også, at der ligger et stærkt behov for nærhed, kommunikation og det at kunne ’mærke’ din kæreste i og bag ved savnet.
Måske kan det være hjælpsomt for dig, at jeg lige prøver at ’skille noget ad’ – sammen med dig her. Jeg vil konkret spørge dig efter: Hvad tænker du selv, du reagerer mest på og i – når SAVNET og utilfredsheden med situationen tager fat og rammer dig?
1) Er det selve situationen, du reagerer på, og som du endnu engang ikke kan komme overens med
eller
2) Er det faktisk mere det, at du reelt reagerer på noget hos din kæreste. Du mangler noget initiativ fra din kæreste her og nu, når I må være hver for sig i en uge. Derfor bliver du ramt af følelsen af ’at være valgt fra’ og ’at være så alene’.
Jeg hører faktisk meget det sidste i din beskrivelse. Jeg hører, at du reelt gerne ville, at han gav mere lyd fra sig, når I er hver for sig i fem dage. Jeg hører, at du der savner noget initiativ fra ham og noget kontakt, så du ikke skal føle dig forladt og ’glemt’ af ham. Måske hører jeg ’forkert’, men hvis der er noget om det, så er det ikke bare ’situationen’, som er triggeren. Så er det faktisk mere det, at du hurtigt føler dig forladt og efterladt og alene. Derved bliver du i tvivl, om han også savner dig og vil dig lige så meget, som du vil ham osv.
Hvis der er noget om dette, så er det reelt jeres relation og jeres forhold, som du bliver ’ramt på’. Din lyst til at straffe ham og ikke give lyd fra dig – i et håb om at aktivere et savn hos din kæreste – får mig til at tænke, at du nemt havner i nogle svære følelser og tanker om, at du faktisk ikke er nær så meget savnet hos ham, som han er savnet hos dig. Der er der noget ’uro’ hos dig i forhold til jeres relation.
Hvis der er noget om det her, så er det bestemt ikke mærkeligt, at du reagerer, som du gør. Så er det vist tid for at sige, at det ikke er platte og dumme følelser og tanker, som du rammes af. For – så er der nemlig noget, som du og din kæreste skal prøve på at finde en ny vej i sammen, så du ikke så nemt bliver ramt af disse svære tanker og følelser. Så er det vist tid for, at I skal have en vigtig snak om – måske igen – hvad I hver især har brug for af relation og kontakt, når I er hver for sig.
Du skriver ikke noget om:
Uanset hvad, så tænker jeg, at der måske vil være noget vigtigt at hente i, at I tager en snak om, hvad det er, disse tanker og følelser lever af og aktiveres af hos dig. Hvordan I sammen kan finde en god vej i at prøve på at komme uden om det, som trigger dig (trigger dine svære tanker og følelser) så let, når I ikke er sammen og må være hver for sig.
Blot en tanke: Er der brug for, at I får lavet mere konkrete aftaler om, hvor ofte og hvor meget, I skal snakke og være i kontakt, når I er hver for sig? Konkrete aftaler om, hvem der tager initiativet og ringer op osv.
Jeg tror også, at det måske kan være meget givende for dig at få (flere) ord på fra din kæreste om, hvordan SAVNET lever og reagerer hos ham, når I ikke er sammen. I er formodentlig ret forskellige i ’det at savne’ og i det ’at finde ud af at være adskilt’. Og det skal der bestemt være plads til! Men – det er vigtigt, at I ved, hvad der er på spil og sker hos den anden – så I kan være med til sammen at tage hånd om det, som kan blive bøvlet og svært for og hos hinanden.
Håber, at du/I finder en god vej i det. Hvis jeg rammer helt ved siden af i ovenstående, så skriv endelig igen.
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907