Føler mig spændt fast i en rutsje-
bane, som jeg ikke kan stå af

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål til brevkassen, det er svære ting, du står i, så det er rigtig godt, at du forsøger at få hjælp for at komme videre. Det er tydeligt, at du er ved at køre træt, og det kan jeg godt forstå. Du har virkelig været på og haft mange ting de sidste år.

Du skriver at du er i tvivl om, om du skal gå fra ham, og når jeg læser dit brev, om hvordan du oplever dit liv, kan jeg godt forstå, det er det nærliggende spørgsmål, også fordi du er ved at køre rigtig træt.

Beslutningen om, om du skal gå fra din kæreste er din egen, den kan jeg ikke tage, men jeg kan give dig noget sparring på, hvordan du kan ændre din situation, og forsøge at skabe noget mere overskud i hverdagen.

Som jeg skrev før, kan jeg tydeligt mærke i dit brev, at du er ved at køre træt. Det er nok de fleste børnefamiliers lod at være træt, når man har små børn, men i jeres tilfælde har der været en del ekstra, som har gjort det endnu tungere, med din fars sygdom, og nyopstartet virksomhed som har taget al din kærestes opmærksomhed.

Jeg kan ikke vide, hvordan han ser på jeres hverdag, men ud fra hvad du beskriver, er det ikke fordi han er lykkelig og bare synes, det hele kører. Det tyder også på, at han ikke trives i jeres familie, formentlig pga. arbejdspres, men også han er præget af, at I nu har små børn, som på nogen måder har været krævende.
Hvis du oplever, at din kæreste mistrives i sit arbejdsliv, vil du måske få ham til at lytte på dig, hvis du viser omsorg og forståelse og sætter ord på din bekymring. Du kunne fx sige: “Jeg har tænkt på, om du trives med dit arbejdsliv. Det virker som om, du er meget træt, når du kommer hjem. Hvordan oplever du det?”

Der er ikke tvivl om, at jeres indbyrdes forhold og stress også har påvirket jeres børn. De mærker med det samme, når noget er galt. Jeg bemærker specielt, hvad du skriver om jeres midterste barn, det er virkelig et råb om, at der er noget galt, når en dreng som ham reagerer, som han gør. Det skal I tage meget alvorligt.

Som du beskriver i brevet, er du motoren i familien, og det er så også det, du er nu ved at råbe vagt i gevær og søge hjælp. Det er vigtigt, at du får snakket med din kæreste om, at der nu skal tages nye beslutninger, hvis ikke hele familien skal falde fra hinanden. Jeg kan sagtens forstå, det er fristende at flytte fra ham og starte forfra, men det løser bare ikke det problem, du skriver om, nemlig at du står med alting selv og ingen hjælp får, for hvis du er alene, skal du stadig få det hele til at fungere.

Jeg tror først og fremmest, du skal gøre dig klart, hvad du vil med dig selv og jeres familie. Du har kendt din kæreste i 12 år nu, og der er ikke noget, der tyder på, at han er sådan en, der af sig selv tager sig af dig. Det er der mange mænd, der ikke lige har i sig. De har så svært ved at gætte, hvad vi kvinder gerne vil have, så de overser mange af de signaler, vi sender. Så i stedet for at sidde og vente på, at han ser, hvad du har brug for, er du nødt til at finde ud af, hvad du gerne vil have, og bede ham om det. Det kan være rigtig svært i starten, fordi det er svært at finde sproget for det, hvis man er sådan en som dig, der bider tænderne sammen og klarer alting selv, men det er en nødvendig og spændende proces, som I begge kan få noget godt ud af. Du bliver fri for at gå og vente på, at han gør det, du gerne vil have, og han bliver fri for at skulle gætte på, hvad der er galt.

Der findes gode bøger og kurser, hvor du kan blive klogere på, hvordan du arbejder med det.

Læs også: De 5 kærlighedssprog

Det lyder desværre som om han har vænnet sig rigtig meget til, at du gør alting, og han kan åbenbart blive både træls og urimelig, hvis der stilles krav til ham, men det er nu engang sådan, at når han har været med til at starte en familie, så følger der et ansvar med. Det har du indtil nu hjulpet ham med at tage, men nu skal han have det ansvar tilbage og steppe op, og det kan han kun, hvis du siger fra og giver ham det.

Jeg ved godt, at det er nemt for mig at sige, men jeg synes, du skal bruge lidt tid med dig selv, og som sagt snakke med dig selv om, hvad du gerne vil med jeres familie. Elsker du din kæreste? Er han god for jeres børn? Fra starten kunne han få dig til at føle dig perfekt, som du var. Har han stadig det i sig? Hvad vil du gerne have ham til at deltage i i familien? Find selv på flere spørgsmål. Måske skal du finde en terapeut eller god veninde, du kan snakke med om det, ikke for at finde hans eller jeres fejl, men for at finde ud af, hvad der er op og ned, hvad du føler og ikke føler. Det kan være svært, når man som du er ved at være meget træt, og går og kæmper med det alene.

Når du er blevet afklaret med dig selv, synes jeg, du skal sørge for at få børnene passet en aften, eller måske en hel weekend, og så invitere din kæreste ud, ikke for at holde en romantisk aften, men for at få snakket ordentlig om tingene. Du skal gøre ham klart, at det er dit ultimatum til den måde, jeres liv kører nu. Der skal sættes en streg i sandet og skabes nyt, hvis I fortsat skal fungere som familie, ellers kan han om lidt stå med en kæreste som er udbrændt og stresset, og så har han hele ansvaret (og ikke kun for en weekend), for så kan du ikke mere.

Jeg tror, det vil være rigtig godt for jer, hvis I sammen kunne gå til en terapeut eller en tredje person, som I har tillid til, så jeres samtale ikke kommer til at blive til anklager mod hinanden, men i stedet kan føre jer videre på en måde, der giver liv og ikke dræner jer for energi.

Jeg har her fundet en artikel, som jeg tror, du kan have gavn af at læse. Det beskriver godt din situation, men også at det ikke er noget, der forandrer sig på en aften. Det kan tage lang tid at ændre mønstre, som er opbygget gennem lang tid, men det vigtige er, at i sammen finder ud af, om det er det, I vil, og vælger at arbejde sammen på at jeres forhold skal blive bedre.

Det betyder noget, at I tager beslutningen sammen, og oplever de små sejrer, som kan opveje alt det, som er tungt og svært.

https://parvis.dk/nar-rollerne-er-ulige-fordelt/

https://parvis.dk/faq/jeg-foler-ikke-kaeresten-elsker-mig/

Held og lykke med jeres fremtidige liv. Skriv bare igen, hvis du ikke synes, du har fået tilstrækkeligt svar.

Med venlig hilsen