Forskellige grænser

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Min kæreste og jeg har været sammen i knap 4 år, og vi er utrolig glade for hinanden; ja nærmest nyforelsket stadigvæk. Sidste år fik vi et fælles barn. Imidlertid har vi lidt udfordringer omkring grænser. Vi fandt hurtigt ud af, vi havde forskellige grænser i forhold til det andet køn, og hvad der var i orden, når man gik i byen. Min kæreste havde intet problem med, at man kyssede lidt med andre i forbindelse med druklege eller andet sjov (mistelten etc). For hende er kys i den sammenhæng total uskyldigt. Det kunne jeg ikke forlige mig med, og det ville hun selvfølgelig ikke gøre mere, lovede hun, hvilket hun også har overholdt. Vi fik snakket om grænser generelt, og syntes begge det var i orden, at man flirtede lidt, dansede med det andet køn og generelt havde kontakt.

For et par måneder siden, snakkede vi tilfældigvis om, i hvilken form dansen så udspiller sig, når man stod der på dansegulvet. Og min kæreste fortalte, at hun intet problem har med, at fyren kommer til at tage hende lidt på bagdelen. Igen blev jeg meget overrasket, for troede slet ikke en kvinde havde lyst til det; med mindre det var sin kæreste. For mig er der en klar grænse, hvor man “rører “, hvis man danser med en pige – og den går bestemt her.

Nu ved jeg godt, det nemmeste ville bare være at sige det, så hun stoppede. Men har virkelig ikke lyst til, at jeg skal begrænse hende. Det har jeg allerede gjort en gang med kysseriet, og har ikke lyst til at lave om på min kæreste. Hun er nemlig meget kærlig og glad på livet, når hun får lidt at drikke og er i byen.

Så hvad pokker skal jeg gøre? Stå stædigt fast på min grænse eller forlige mig med, at jeg jo også elsker den udfarende, kærlige og “glad på livet og mennesker”-pige jeg jo forelskede mig i, og de ting, den side af hende medfører?

Det skal jeg siges, jeg på ingen måde er bange for at min kæreste er mig utro, da hun aldrig har givet mig anledning til andet end at stole 100% på hende.

Ser frem til at høre fra jer 🙂

Bedste hilsner den forvirrede

Svar

Kære forvirrede!

Tak for dit spørgsmål. Den problematik, som du rører ved, er noget som stort set alle par oplever, nemlig at de sider af vores partner, som vi forelsker os i og har så dybt brug for, med tiden også kan blive de sider, som vi har allersværest ved at leve med. Hvordan løser man så det problem?

Ja, måske kan man slet ikke løse det helt, men man kan lære at leve med det på nye måder.

I forelskelsesfasen er vores forskelligheder bare dejlige og forfriskende. Vi tiltrækkes af forskelligheden.
Men efter noget tid går parforholdet over i et lille magtspil, selvom vi måske slet ikke er klar over det og vil kalde det sådan. Vi bliver hen ad vejen nødt til at forholde os til, om vi skal gøre tingene på ”min måde” eller ”din måde” og dermed kører der et lille magtspil om, hvem der får ret og hvem der taber. Deri ligger de fleste konflikter i et parforhold.

Vi skal ikke tro, at vi bare sådan kan løse problemet eller at der findes et færdigt svar. Derimod skal vi gøre akkurat dét, som I er gået i gang med: At gå på opdagelse i hinandens forskelligheder. I første omgang er det vigtigt at forstå vores forskelligheder. At forstå at det også er den samme forskellighed, vi holder af og elsker og derfor ikke ønsker at lave om på vores partner.

Mange par prøver desperat at skabe en sandhed om, hvad der er rigtig og forkert, men det findes ikke nødvendigvis. Som denne illustration viser, så kan det være nytteløst at tale om 1 sandhed, når vi taler sammen i parforholdet, men målet med samtalen kan være at forstå hinandens perspektiver og sandheder. Man kan kalde det ”perspektivsamtaler”:

I jeres tilfælde betyder det, at din kæreste må forstå, at din grænse bliver overskrevet, når der er nogen, der tager på hende under dans. Det er en sandhed, som ikke kan diskuteres om den er rigtig eller forkert. Du må også forstå, at din kæreste ikke føler, at det er forkert, men måske endda nødvendigt for at føle sig fri og i live.

Dernæst må man ind i en forståelse af, hvilke behov og motiver, der ligger bag vores forskelligheder. Ikke for at løse problemet, men måske kan noget af problemet faktisk opløses gennem den samtale. Lad os give et eksempel fra vores eget ægteskab. Det handler om ferie! Her er vi nemlig ret forskellige. Per vil helst ud at rejse og langt væk hjemmefra. Mona vil helst være hjemme og slappe af. Umiddelbart en ret uløselig konflikt, hvor et kompromis blot fører til 2, der ikke nyder deres ferie.

I starten af vores ægteskab irriterede vi os over, når ferien ikke blev, som man selv havde ønsket. Der er ikke meget ved at holde ferie med én, der ikke nyder det. Men efter noget tid fandt vi ud af, at vi var forskellige på dette punkt, og fik en snak om, hvad der ligger bag, at Per helst vil væk hjemmefra og Mona helst vil være hjemme. For Per handler det om at komme væk fra forpligtelser og projekter, som bliver forbundet med hjemmet, og desuden at få nye inputs og oplevelser. For Mona er det først ferie, hvis hun ikke skal ræse rundt og forholde sig til andre og tage stilling til, hvad vi nu skal se eller hvor vi skal spise.

Da vi fandt ud af, hvilke behov vi forbinder med ferie var det meget nemmere. For engang imellem tager vi til udlandet, men hvis det skal blive godt, så har Per nu en forståelse af, at Mona ikke har lyst til at det skal være alt for stressende. Det er også befriende, hvis det hele er planlagt og faktisk vælger Per bare, hvad vi skal se og hvor vi skal spise. En gang imellem holder vi ferie herhjemme. Men nu har Mona en forståelse af, at hun ikke skal afkræve løfter om, hvad og hvor meget vi skal nå, og at vi med fordel kan tage på nogle udflugter og opleve spændende nye ting.

Måske kan I anvende den form for samtale på jeres problem.

  • Hvilke behov er der bag din kærestes trang til berøring fra andre? Det kunne f.eks. være at føle sig attraktiv.
  • Hvordan kan hun få de behov dækket?
  • Hvilke behov er der bag, når du ikke synes, at det er i orden? Det kunne f.eks. være at du har brug for at mærke, at du er nok for hende.
  • Hvordan kan hun give dig det, så du kan mærke det?

For de fleste af os vokser vi livet igennem i vores liv med hinanden i større og større forståelse af vores forskelligheder og lærer måske på ny at sætte pris på, at vi har fået en partner, som er så anderledes end os selv og kan berige vores liv med noget, vi selv kan føle, at vi mangler noget af. ”Modsætninger mødes”, siger man, og det er faktisk ofte sandt. Det er både en kilde til glæde og forundring og en kilde til konflikt.

Vejen frem er at få en forståelse af hinanden og en forståelse af, hvordan vi kan berige hinanden med forskellighederne og ikke bekrige hinanden. Hav en god rejse ind i hinandens forskelligheder.

Kærlig hilsen

Mona og Per Ladekjær, 
Parrådgiver og psykoterapeut
Mona og Per Ladekjær, Parrådgiver og psykoterapeut

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...