Forvirret i forholdet

Kære brevkasse

Sagen er – for at gøre det kort – at jeg havde et forhold til en fyr i 4 år. Jeg blev gravid, det sidste år vi var sammen, vi endte med at slå op, da baby var 3 mdr. Men fordi jeg ikke havde noget sted at flytte hen, aftalte min eks og jeg, at vi flyttede ud, når jeg fik en bolig tilbudt.

Jeg mødte så en anden fyr 2 mdr. efter min ex kæreste. Det er min nye fyr, som er min nuværende kæreste. Da vi havde været kærester i nogle mdr., flyttede vi sammen hos min eks (min eks var i orden med det). Vi boede der i nogle mdr., indtil vi fik vores egen lejlighed tilbudt.

Det, som rammer mig, er, at min nuværende kæreste og jeg havde en hård start på vores forhold, hvor vi ofte endte med at slå op men fandt sammen igen efter max 1 døgn. Det skal lige siges, at vi også havde gode perioder men flere dårlige end gode i starten. Efter vi havde været sammen 6-7 mdr. begyndte uenighederne at stilne af.
Vi fik et bedre forhold, og jeg kunne mærke, at det blev mere følelsesmæssigt for os begge to. Vi fik skabt et stærkere bånd, vi begyndte at drømme om hus, børn og bil sammen, vi har for nylig købt en dyr bil sammen og blevet forlovet.

Efter 1 år kan vi stadig godt diskutere om fortiden. Jeg har rigtig svært ved at acceptere, at han har været på stripklub 2 gange, og der var fysisk kontakt til pigerne. Og han bliver jaloux, hver gang noget vedrører min eks.

Jeg kan mærke, at dette fylder rigtig meget indeni. Jeg har prøvet at snakke med ham om tingene, men jeg synes ikke, at det hjælper, Han ender ofte med at blive irriteret, og jeg bliver ked af det.

Jeg føler mig så forelsket i ham, men det gør mig ked af det, at jeg ofte har følelsen af at noget ikke er som det skal være, den følelse påvirker mig så meget at jeg ofte er trist, fordi jeg ikke ved, hvad det er, som jeg kan mærke og det fører til at jeg ender med at overtænke vores forhold.

Min tankegang omkring vores forhold skifter. Nogle dage er jeg så overbevist om, at det vil holde, og andre dage tror jeg ikke selv det vil holde i fremtiden, fordi jeg er så usikker pga. vores fortid, og jeg vil ønske, at jeg kunne komme af med den usikkerhed og skabe et stærkere fundament for os. Men hvordan?
Det føles som om, fortiden hæmmer mig i at komme af med tristheden og tankerne og usikkerheden.
Når jeg føler denne usikkerhed, kommer jeg til at tænke på min eks, fordi jeg husker dette forhold som noget godt – uden svigt og diskussioner, selvom jeg godt ved, at det er min nuværende kæreste, jeg har lyst til at være sammen med.
Jeg føler mig så splittet indeni og usikker og forvirret og samtidig glad og lykkelig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere nogen at tingene, udover at det fylder meget indeni.

Jeg er glad for mit nuværende forhold, og jeg synes også, det er værd at kæmpe for, fordi vi er det bedste match personlighedsmæssigt. De ting, vi har imellem os, føler jeg også er betydningsfulde, og jeg er ikke i tvivl om, at jeg elsker ham, men hvorfor har jeg det så sådan her?

For nylig aflyste min kæreste og jeg projekt-baby pga. nogle diskussioner, som gjorde, at han ikke havde lyst. Jeg synes bare, det er underligt, fordi det var ham, som har været 100 % sikker lige fra starten, og det var mig, som i starten der var usikker omkring baby, fordi jeg synes, det var bedst, at vi ventede, til vores fundament var lidt bedre.

Efter, jeg havde luftet tankerne om en baby med ham i nogen mdr., blev jeg sikker på, at han skal være faren til mit kommende barn.
Jeg accepterer og respekterer selvfølgelig, han ikke har lyst lige nu til at få et barn, men det gør mig ked af det, og jeg er bange for, der ligger en anden grund, end de diskussioner, som han påstår er grunden.

Jeg har fortalt ham, at det gør mig ked af det, og jeg har også spurgt, om der ligger en anden grund, end det han fortæller. Men når jeg spørger, siger han, at han elsker mig stadig, selvom han mistede lysten til en baby, og han holder på, at diskussionerne, som var små og platte, er grunden til hans ændrede mening.