Jeg har været sammen med min kæreste over længere tid ca. 1 år. Jeg syntes egentligt, at vi har et okay forhold, som er værd at kæmpe for.
Første løgn
Første gang, da hun løj, var vi stoppet med at ryge begge to. Jeg spurte hende flere gange om, hvordan det gik, og hun sagde gentagende gange, at hun ikke havde røget. Jeg havde sagt, at jeg var faldet i de første dage, og havde meget dårligt samvittighed over ikke at kunne holde, som hun havde gjort.
En dag da jeg sad oppe ved hende, kom hendes veninde til at tale over sig, og jeg opdagede det. Der var ingen reaktion at se på min kæreste, som tilsyneladende så ud, som om det var helt okay. Senere på dagen skulle vi ud og handle, og jeg spurte, om hun ikke havde noget at sige til det. Det eneste hun sagde var, at hun troede, det var helt i orden, og at hun havde gjort det for ikke at skuffe mig. Da jeg så spurte hende, om hun ville have sagt det til mig, hvis ikke det var blevet opdaget, svarede hun nej. Kort efter gik hun fuldstændig amok på mig og kaldte mig alt muligt, og sagde at vi ikke skulle være sammen…..
Senere på ugen, da hun var faldet ned, konfronterede jeg hende med det igen. Det førte til en storm af alle mulige beskyldninger og nedgørende sætninger, og der kom ingen undskyldning. Kun at det var fordi, det gik så godt for mig så ingen spor af samvittighed her.
En anden dag havde jeg delt et opslag på Facebook. Straks efter beskylde hun mig for, at jeg gerne ville have kontakt med den kvindelige person, jeg havde haft meget lidt at gøre med før hende. Jeg fjernede straks delingen igen og sagde, at sådan var det bestemt ikke tænkt, og det var bestemt ikke for at få kontakt.
Hun syntes, det var mærkeligt at gøre det, for man havde jo ikke kontakt med dem, man havde haft lidt kørende med i fortiden, for det havde hun i hvert fald ikke. Det viste sig så ikke at være rigtigt, for det havde hun så, og hun havde til og med liket deres opslag efter, at jeg var blevet sat på plads. Ydermere havde en af dem efterfølgende kontaktet hende. Da jeg spurte ind til det, blev jeg igen hamret ned med alt muligt, og det var fordi hun ville statuere et eksempel igen, ingen samvittighed her.
En anden gang havde hun købt en stor kalvesteg, som hun ville lave til hendes børn en dag. Jeg spurte, om der kunne blive et lille stykke til mig, da jeg er vild med det, og det var længe siden, jeg havde fået det. Til det svarede hun, at det var der ingen problem i, så det havde jeg naturligvis glædet mig til, dog blev det ikke til noget den dag, men når hun lavede den, så skulle jeg nok få noget.
En aften, hvor hun hentede mig med en veninde, spurte jeg, hvad de havde fået til aftensmad, hvortil hun svarede, at de havde fået bagte kartofler og noget salat. Jeg tænkte, om der ikke var noget kød til, men tænkte hvorfor skulle hun lyve om, hvad de havde fået til aften, og tænkte ikke mere over det.
Et par dage efter var vi oppe ved noget familie og snakkede om, hvor meget folk spiser, og der kom hun til at tale over sig. Hun sagde, at hende og to veninder havde spist næsten en hel kalvesteg. Jeg sagde, det har du da ikke sagt noget om, hvortil hun svarede, nej jeg undlod og sige det til dig, for du skulle ikke have noget, og det der var tilbage skulle hendes børn have en anden dag.
Senere om aftenen prøvede jeg at sige til hende, at jeg faktisk var lidt ked af, at hun igen havde løjet eller undladt at fortælle hele sandheden. Hun gik igen amok og kaldte mig alt muligt og spurgte, om ikke jeg var klar over, at hun havde 3 børn ,og at jeg var langt under niveau for at kunne kalde mig voksen. Jeg havde ikke krav på, at hun skulle fortælle mig, hvad hun spiste osv. Og igen ingen samvittighed.
Hvordan kan jeg genvinde min efterhånden svindende tillid til hende, og kommer der flere usandheder frem. Og hvordan skal jeg kunne åbne mig op igen og forklare mine følelser uden at blive latterliggjort igen. Og hvordan skal jeg få hende til at forstå, at hun uden problemer kan sige sandheden, som den er, det kan jeg godt rumme og forstå.
Kære spørger
Tak for dit spørgsmål til brevkassen!
Når vi møder usandheder og/eller fortielser, skaber det ofte usikkerhed og uro i relationer – både venner imellem og især mellem partnere. Når du beskriver dine oplevelser med din partner – både at hun ikke har talt sandt, men også den måde hun møder dig på verbalt – tænker vi, at oplevelserne har skubbet til og måske trådt på noget værdifuldt for dig. Det har resulteret i, at du har fået besøg af usikkerheden eller tvivlen. Kan jeg stole på hende? Og kan jeg blive mødt med respekt?
Vi tænker sådan om parforhold, at det er bygget op omkring tre spørgsmål:
Er du der for mig?
Betyder jeg noget for dig?
Og – Kan jeg stole på dig?
Hvis du kan svare JA til de tre spørgsmål, er det oftest et tegn på, at du er i et sundt og godt forhold præget af tryghed, tillid og fred.
Vi får fornemmelsen af, når vi læser det, du skriver, at du lige nu er udfordret på at kunne svare JA på spørgsmålene. Når du møder løgnen og/eller fortielsen, kommer tvivlen, om du kan have tillid til din partner. Og når du møder de verbale overfusninger, kommer yderligere tvivl, om du betyder noget for din partner. Vi gætter på, at det prikker til usikkerheden og efterlader dig et smertefuldt sted.
Du skriver samtidig, at I har et okay forhold, som er værd at kæmpe for. Så der er noget i parforholdet, som du værdsætter og som er betydningsfuldt for dig, og som giver dig lyst til at arbejde for parforholdet. Samtidig er der noget, du ikke er tilfreds med, og som på en måde kommer til at stå i vejen eller spænde ben for det gode forhold.
Hvad mon er et godt parforhold for dig? Hvad er vigtigt for dig, og hvad skal være grundstenene, I lever efter, hvis du skal kunne trives i parforholdet. Og hvad mon din partner synes om samme? Mon I sammen har drøftet, hvad der er vigtigt for jer hver især, hvis I skal dele liv. Hvis ikke, vil vi opfordre jer til det. Nogle gange havner man som rejsekammerater, uden egentlig at have drøftet om man er på vej, eller vil, det samme sted hen. Hvad er vigtigt for dig, for mig, for os. Hvad kan jeg gå på kompromis med, og hvor går mine grænser for, hvad jeg vil være med til/stå model til/ligge ører til.
Du kan IKKE sikre dig, at der ikke kommer flere usandheder frem, eller at du ikke bliver latterliggjort igen. Det er din partners ansvar! Men det du kan, er, at du kan være tydelig om, hvad DU vil og ikke vil modtage af usandheder og kritik. Og være tydelig om, hvad du gør, hvis du møder det igen, så du tager hånd om dig selv og ikke tillader, at noget værdifuldt i dig bliver trådt på.
Hvis kommunikationen fortsætter med at være en udfordring for jer, vil vi anbefale, at I søger fælles hjælp hos en terapeut eller psykolog, som sammen med jer kan gå på opdagelse i, hvad der kommer i spil for jer hver især, og hjælpe jer til at tage hånd om udfordringerne sammen.
Allerbedste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
