Kære brevkasse.
Som overskriften siger, så er jeg gift, men har følelser for en anden mand.
Min partner og jeg blev gift i 2021. Et rigtigt hyggeligt bryllup med nærmeste familie og venner. Vi har det egentlig godt sammen normalt, men da min mand har et job, hvor han kun er hjemme i weekenden, føler jeg mig meget alene og rastløs det meste af tiden.
Derudover synes jeg, at de samtaler, vi har, når han så er hjemme, tit er ensformige og kedelige. Jeg er nok heller ikke selv altid god til at bidrage. Jeg har aldrig haft den dér store forelskelse i min mand, men syntes vi havde nogle gode samtaler. Personlighedsmæssigt går vi godt i spænd. Jeg har været meget i tvivl, om han var den rigtige for mig. Jeg har svært ved at se min fremtid sammen med ham, men måske det også skyldes, at jeg er blevet lidt forblændet?
Da min mand og jeg mødtes og i årene efter, var mit selvværd meget dårligt. Jeg havde på grund af en depression taget mange kg på, og jeg havde det rigtig skidt med mig selv. Min mand så mig for dén jeg er, og vores kærlighed til hinanden voksede stille derfra, også selvom der aldrig var den dér forelskelsesfølelse.
Jeg ELSKER, når min mand viser mig sin kærlighed ved f.eks. at kramme mig bagfra og kysse mig på halsen, når vi står i kø. Eller hvis han trækker mig ind til et dybt kys. Jeg elsker nærværet og er meget sensuel og seksuel.
Desværre sker det bare alt for sjældent.
I januar i år fik jeg et nyt job, og i dén forbindelse blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville tabe mig. “Nyt år, nyt job, ny mig” var mit mantra. Nu er udfordringen så, at mens jeg har tabt mig 20 kg, og naturligvis er super stolt af mig selv, har vægttabet givet mig en større selvtillid. Jeg er begyndt at se mig selv i et andet lys, hvilket jo egentlig er skønt. Jeg har det SKØNT i mit nye job. Jeg ELSKER det. Hvor mit tidligere job fuldstændig drænede mig for energi, giver mit nuværende job mig fornyet energi og glæde. Jeg er virkelig glad for mine kollegaer og glæder mig til at komme på arbejde.
Der er, siden jeg startede på mit nye job, også sket dét, at vi har solgt vores byhus og har købt en ejendom på landet sammen. Vi venter på, at vi kan overtage den, og i mellemtiden bor vi hos noget familie. Med alle de ændringer, der er sket i mit liv, tænkte jeg i længere tid, at den her fascination af den anden mand var et “symptom” på, at det hele måske gik lidt stærkt. At jeg var lidt overvældet og havde brug for at vende mine tanker over på noget andet. Jeg tillod det derfor i første omgang, da det virkede harmløst, og jeg var sikker på, at det nok skulle gå over.
Problemet er, at det er ved at tage overhånd. Manden, jeg har følelser for, er direktør for den virksomhed, jeg er ansat ved. Han er 20 år ældre end mig, har kone og 2 børn.
Jeg aner ikke, hvorfor jeg er tiltrukket af ham. Udseendemæssigt er han min type, men jeg kender ham slet ikke godt nok. Jeg ved ikke meget om ham, da jeg ikke har direkte kontakt til ham, men til min afdelingschef.
Jeg tænker, det er på grund af den autoritet og stabilitet han udstråler? Jeg tager dog mig selv i at opføre mig som en forelsket teenager, når han kommer forbi. (Jeg er 28 år). Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, og når jeg siger noget, kommer der altid noget dumt ud af min mund. Jeg fumler med mine ting, og jeg bliver varm med svedige håndflader. Den ene gang stod han ved siden af mig, mens han talte med mine kollegaer og mig. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte sprang rundt af lykke, og hvordan jeg fantaserede om, at han tog armene omkring mig og kyssede mig i nakken. Ej, men det stak helt af. Jeg kan næsten ikke se ham i øjnene, uden at det gør mig helt forfjamsket. Mit hjerte slår et slag over i de korte øjeblikke, hvor vi har haft øjenkontakt og siddet og snakket, fx som i fredags, hvor vi sad flere sammen i kantinen og fik en sodavand inden fyraften. Jeg dagdrømmer om ham, når jeg går tur med hunden og hører musik, og nu også hvis jeg går tur sammen med manden.
Det har stået på i et par måneder nu, og jeg fanger mig selv i at dagdrømme om ham. Sidde og håbe, at han kommer forbi kontoret, så jeg kan se ham. Eller at hans bil bare holder på P-pladsen, så jeg har chancen for at se ham. Eller at han når som helst kan komme rundt om hjørnet, også derhjemme, hvilket han jo ikke gør, men det er bare sådan en følelse, der sidder i kroppen.
Hvis der er nogle dage, hvor han ikke er på arbejde, kan det fuldstændig ødelægge min dag og gøre mig sur og tvær. Dog ikke når jeg er på arbejde, men efterfølgende.
Jeg tænker også nogle gange, om jeg har ladet mig “nøjes” med min mand, hvilket jo er en forfærdelig tanke. Men han har ikke de store ambitioner karrieremæssigt og har heller ikke den største omgangskreds osv. Jeg føler ind imellem, at dét, at jeg er sammen med ham, holder mig tilbage fra en masse spændende oplevelser, jeg ellers kunne have fået. Han vil helst bare være derhjemme, når han endelig kommer hjem, hvor jeg gerne vil ud og opleve noget.
Jeg har ikke lyst til at have det sådan her, men jeg kan bare ikke få ham direktøren ud af hovedet. Han virker så spændende, og jeg har fået sat ham op på et piedestal i mit hoved, hvor jeg har svært ved at få ham ned fra.
Jeg har ikke rigtig nogen at tale med om det her og vender mig derfor mod jer.
Kan I give mig et godt råd til, hvordan jeg holder op med at lade den her mand, der kun har været professionel og høflig overfor mig, overtage mine tanker, så jeg igen kan vende min opmærksomhed mod min mand? Og hvordan jeg stopper den her fantasi, der alligevel hverken kommer til at ske eller fører til noget?
Kære kvinde
Allerførst tak for din mail med tanker, frustrationer og spørgsmål. Jeg håber, at dette svar retur til dig kan give dig lidt hjælp midt i det hele.
Kort sagt, meget af det du beskriver, tror jeg, at mange i faste parforhold undervejs i deres parforhold prøver! Jeg tror, at det er vilkår i de fleste parforhold! Men det er ikke vilkår som nødvendigvis gør den anden, mig selv eller parforholdet forkert! De tanker, du gør dig om kedsomhed, om fascination af et andet menneske, vækker ofte skamfulde følelser i os, som det er svært at dele med andre mennesker! Derfor tænker jeg, at det er både godt og modigt af dig, at give udtryk for de følelser i dit brev til os.
Når du tænker bagud på den første tid i jeres parforhold, så fornemmer jeg, at han boostede dit dengang ringere selvværd. At han gav dig en anerkendelse, som du hungrede efter. Måske fik han dig til at falde til ro? Måske fik han dig til at tro noget mere på dig selv? Du skriver, at det ikke var en stormende forelskelse, men at I gik godt i spænd. Når du tænker tilbage, så tænker jeg, at du nok ikke var flyttet sammen med ham og endda giftet dig med ham, hvis ikke du havde nogle følelser for ham? Hvis ikke du var tryg og i en vis grad glad for ham? Prøv lige for et øjeblik at tænke tilbage på tiden, før du tabte de 20 kg og skiftede arbejde. Var du dengang glad for din mand? Tiltrukket af ham? Nærede kærlighed til ham?
Vi forbinder ofte kærlighed med en følelse. Men kærlighed er andet og mere end det; det er også vilje og dermed handling. Jeg plejer at spørge de par, jeg har i parterapi, hvordan de gør kærlighed til hinanden. Altså hvordan de viser hinanden, at den anden betyder noget. At gøre kærlighed er meget andet end at sige de rigtige ord. Det kan også være at gøre kærlighed, at man nusser den anden i nakken, fordi man ved partnere sætter pris på det. Eller at man tager opvasken, tømmer skraldespanden, slår græsset osv. Det at gøre noget som gør den anden glad, er at gøre kærlighed. Vi nærer hinanden på den måde og vi giver næring til vores parforhold, når vi gensidigt gør kærlighed til hinanden.
Vi har det nogle gange med at tænke, at kærligheden skal blomstre af sig selv. Men det gør den sjældent. Du kender nok udtrykket, at græsset er grønnest dér, hvor det bliver vandet. Og sådan er det også med parforholdet. Vi bærer hver især et ansvar for at vande græsset, altså pleje vores parforhold, for parforhold kræver pleje, tid og opmærksomhed.
Hvis ikke vi børster vores tænder, får vi problemer med tænderne på et tidspunkt. Hvis ikke vi investerer tid og opmærksomhed i vores parforhold, risikerer vi, at vi visner. Det er smertefuldt sted at stå. Parforholdet skal plejes – ligesom vores tænder.
Det lyder som om, at det er svært for dig at vande græsset i dit parforhold. Det lyder til, at du ser alle de steder, hvor græsplænen – altså parforholdet – er ved at visne. Når jeg står i min have og synes, at der er for meget ukrudt eller for mange visne blade, kan jeg godt finde på at vende blikket ind mod naboens have. Objektivt er den ikke meget kønnere end min have. Alligevel så kommer jeg til at lægge mærke til de pæne og hyggelige ting i deres have og min hjerne frasorterer ligesom bare al det ukrudt, som faktisk også er i deres have.
Mon du er med på, hvor jeg vil hen med det billede? Når jeg oplever, at det er vissent omkring mig, og jeg ikke får vandet, så bliver nabo-haven så fascinerende. Jeg kommer til at sammenligne haverne, og min egen have taber konkurrencen. Sådan kan det også være i relationer.
Du har i dit eget parforhold stort fokus på det, der er svært. På det der ikke er som du måske havde håbet, eller som det måske virker så uoverskueligt at gøre noget ved. Og måske står du tilbage med en følelse af at være magtesløs?
Og så kan fascinationen af et andet menneske dukke frem. I fascinationen har din fantasi frie muligheder. I fascinationen kan du skabe den anden, ligesom du ønsker dig, og du kan skabe dig selv i den allerbedste udgave.
Fascination af en mand – drømme, der vækkes til live, handler ofte om at få en form for spænding ind i hverdagen. Parterapeut Ester Perel siger, at vi i vores parforhold både har brug for tryghed og spænding. Og hvordan få spænding ind i en tryg og forudsigelig hverdag? Hendes pointe er naturligvis, at vi skal arbejde på at få både tryghed og spænding i vores parforhold.
Men for nogle bliver det gennem forelskelse eller fascination af et andet menneske. Det bliver en måde at forsøde sit liv på; at komme ud af kedsomheden.
Men fascinationen kan også være selvbedragerisk. I fascinationen risikerer vi at gøre den anden til en endnu bedre person end virkeligheden tillader. Jeg tænker, at det kan være vigtigt at stoppe op og overveje med dig selv, om det også er det, der sker hos dig? Du kunne jo stille dig selv følgende spørgsmål:
Hos forelskede mennesker har man målt, at niveauet af hormonet serotonin stiger i forelskelsen. Serotonin er særligt lysfølsom, og forekommer derfor også mere hyppigt hos os, når dagen bliver lysere – altså om foråret og sommeren. Serotonin gør os mere stabile og glade. Netop dette hormon findes også i lykkepiller. En pille som nogle depressive mennesker indtager. Måske er det også det, du mærker i dig? At du igennem fascinationen af din chef for en stund føler dig gladere?
Jeg håber, at ovenstående har givet dig nogle nyttige input til det svære sted, hvor du lige nu står i dit liv. Jeg vil gerne afslutningsvis så et lille frø i dig. Et lille frø om at få hjælp til at kigge ind i dit nuværende parforhold. Prøve at få øje på hvad der er godt – som når han fx kysser dig i nakken- og hvad det er du længes efter. Der findes mange gode terapeuter og parterapeuter, og jeg vil gerne opfordre dig til at overveje, om det kunne være godt for dig, eller for jer, at få lidt hjælp til at få talt sammen og få åbnet op for de svære ting du går med. Du kan f.eks. ringe til vores gratis rådgivningstelefon, der har åbent hver mandag aften eller få gratis sexologisk rådgivning her.
Bedste hilsner
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...
Til brevkassen Hvad gør man, hvis man har en kæreste, der er kronisk deprimeret og ikke vil modtage behandling? Jeg...
Til brevkassen For to uger siden forlod min kæreste og samlever mig. Der havde for mit vedkommende kun været en...
