Han brokker sig
over vores sexliv
foran vores venner

Kære “sårede” kvinde

Sikken et nytår, som I har fejret. Ud fra det, som du beskriver, kan jeg godt forstå, at du føler dig både udskammet og ydmyget. Som du også skriver, bliver I nødt til at tale om det, for selv om I ikke har talt om situationen, lever ordene og det ubehagelige jo videre. Jeg gætter på, at din kæreste registrerer det samme ubehag, selv om han ikke har givet udtryk for det. Desuden har jeres bedste venner også været vidner til situationen, så “fortællingen” om jeres sexliv og jeres indbyrdes uenighed lever formodentlig også videre hos dem.

I dit spørgsmål indgår der derfor tre temaer, som jeg vil forsøge at behandle hver for sig:

• Hvad gør vi, når vi sårer andre, eller vi selv bliver såret?
• Hvad gør vi, når andre bliver vidner til vores “nederlag”?
• Hvordan håndterer vi forskellige forventninger til sex?

Hvad gør vi, når vi sårer andre, eller vi selv bliver såret?

Allerførst. Du skriver, at I elsker hinanden. Det er et rigtigt godt, for så har I et vigtigt fundament at bygge på. I har også været sammen i seks år, så det er næppe første gang, at I har en konflikt, velvidende at du måske denne gang oplever dig længere væk fra din kæreste end tidligere. Uanset konfliktens omfang er der nogle spilleregler, som kan være gode at holde fast i for at undgå, at konflikten eskalerer yderligere. Det handler bl.a. om at huske på, at to parter ofte oplever samme situation forskelligt og at give hinanden den fornødne ro og tid til at afklare, hvad der skete, og hvordan man kommer videre hver især. Det handler også om at stå ved sine egne oplevelser og følelser uden at nedgøre den anden.

Jeg ved ikke, hvordan I normalt italesætter væsentlige konflikter, men på Parvis.dk kan I bl.a. hente inspiration om tilgivelse her og om kommunikation her. Hvis I normalt er gode til at finde hinanden, kan I formodentlig selv nå hinanden i forhold til det skete. Her tænker jeg specifikt på, at du oplever dig ydmyget foran jeres venner, og at du er overrasket over, hvor forskelligt I tilsyneladende opfatter jeres sexliv. Er det derimod vanskeligt for jer at håndtere konflikter og uenigheder, skal I muligvis have hjælp til at gennemføre samtalen af en terapeut, da det, som du har oplevet, er et meget stort svigt i din øjne. Derfor er det også afgørende, at din kæreste formår at respektere din oplevelse af at føle sig udstillet og udskammet.

Hvad gør vi, når andre bliver vidner til vores nederlag?

Det er aldrig rart at tabe ansigt til nogen – heller ikke til sin partner. Men det er endnu værre at opleve sig ydmyget af sin partner, når andre ser det. Det, at den person, som man forventer passer på én, svigter og sårer i andres nærvær, føles utroligt ydmygende og skamfuldt. Jeg vil derfor gerne minde dig om, at skammens værste fjende er åbenhed. Med det mener jeg, at du og I er nødt til sammen at tale om det overfor jeres venner. Det kan være ved en fælles SMS, eller en samtale næste gang I ses. Fortæl åbent, om at I har talt om aftenen, og at I er kede af dens forløb, Fortæl åbent om din sårethed og om din kærestes forståelse for, at han har overskredet dine grænser. Undlad at gå ind i den egentlige uenighed om jeres forventninger til sex, udtal jer alene om måden, som det udspillede sig på nytårsaften. Det er ikke let at være så åben, men det er nødvendigt. I den bedste af alle verdener, kan det give anledning til en ny dimension i venskabet, hvor I kan dele, hvordan I hver især håndterer uenigheder m.v.

Hvordan håndterer vi forskellige forventninger til sex?

Indtil nu har jeg kun forholdt mig til det, som man kalder processen; det er omstændighederne og stemningslejet m.v. Derimod har jeg ikke været inde på selve indholdet af konflikten. Der er helt åbenlyst en forskel på jeres forventning til sex (indhold), også selv om det kom frem på en meget uheldig måde (proces). Du skriver, at han “brokkede sig over, at du er til vanilla-sex” (proces). Jeg ved ikke, hvad “vanilla-sex” er for jer, og faren ved at bruge abstrakte begreber er, at vi hver især danner nogle billeder, som vi forstår vidt forskelligt (proces).

Du skriver også, at du “bliver tilfredsstillet”. Desuden er du “ked af, at han ikke har gjort noget mere ud af at fortælle, hvad han vil”. På den måde åbner du for noget meget væsentligt, som er vigtigt at holde fast i, når I på et tidspunkt skal til at tale om selve indholdet af konflikten. Som udgangspunkt er det nemlig ikke farligt at afstemme seksuelle længsler, behov og lyster. Faktisk er det temmelig nødvendigt, da alle par oplever, at de ikke altid er i “sync” – i al fald i perioder. Det er dog ikke det samme, som at det er let. At tale om sex er ofte sårbart for de fleste af os, og mange af os er ganske blufærdige, når det drejer sig om at være så intim – selv over for vores bedste ven og elskede.

Derfor er det også afgørende, at begge parter er trygge under samtalerne, som kan foregå på mange måder. Det kan f.eks. være spontant under samleje, hvor man kan dele fantasier, det kan være planlagt i forbindelse med fælles læsning af en bog om parforhold og sex, det kan ske uventet, hvis man trækker et kort om sex i Kendskabspillet på et kursus i Parforhold osv.

Ved at tale om sex ud fra et trygt udgangspunkt og ud fra, at det er OK, at vi er forskellige, er det nemmere at stå ved sin lyst og grænser. Samtidig er det måske også muligt at rokke ved grænser og lyst uden at give køb på sig selv. Måske vil du gerne være med til noget af det, som din kæreste drømmer om, men det kræver jo, at han er åben om, hvad han længes efter.

Som du kan se, fremhæver jeg trygheden under samtalen om seksuelle længsler. Det er med god grund, for utrygheden gør os usikre både på os selv og den anden. Vi kan let føle os utilstrækkelige og ikke seksuelt attraktive nok. Vi begynder måske også at tænke på partnerens evt. tidligere partnere eller frygter for utroskab, og så bliver det svært for os at give os selv hen til sex. Hvis du kan genkende dig selv i det, foreslår jeg, at du også fortæller din kæreste det, når I taler om, hvor såret du er blevet. For det er mit gæt, at du ikke for alvor kan indgå i en konstruktiv dialog om indholdet, før I har landet processen og det, som den har medført af vrede og sorg m.v. Måske kan du starte med at vise ham dit spørgsmål til brevkassen og mit svar, så kan jeres samtale tage udgangspunkt i det.

Jeg nævnte tidligere, at vejen videre frem handler meget om jeres evne til at håndtere konflikter. Jeg henviste også til links om tilgivelse og kommunikation. Jeg vil endvidere foreslå, at I overveje at tage på PREP kursus, der er et kursus i, hvordan man styrker sit parforhold. På kurset gennemgår I en lang række emner, bl.a. forsoning og sex, ligesom man øver sig i at tale og lytte.

Jeg har også nævnt muligheden for at inddrage en terapeut. Det kan både være til at håndtere din sårethed og/eller om forskellige seksuelle behov. Du kan evt. finde en parterapeut i dit nærområde ved at se her.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i samtalerne med din kæreste.