Han forlod mig, selvom vi skulle giftes. Jeg var for jaloux.

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

For 5 måneder siden brød min forlovede vores forhold. Fra den ene dag til den anden. Tog en taske med lidt tøj og tog hjem til sine forældre. Han sagde årsagen var, at jeg var jaloux og altid blev ked af det, når han skulle noget. Han sagde, at vi ikke ville det samme, og at jeg havde nogle ting i bagagen, som han mente, var for komplekse. Jeg var/er stadig dybt ulykkelig og har en masse sorg over hans valg.

To dage, efter at han gik, traf jeg det valg, at nu skulle der gøres op med fortiden. Jeg ringede og fik en hurtig aftale med en terapeut/psykolog for at få hjælp! Hende har jeg nu gået ved siden (to gange om måneden). Hun har været en kæmpe hjælp til at få åbnet op for, hvad jeg har haft i bagagen. Samtidig har jeg fået sat ord på, hvorfor jeg har reageret i diverse situationer, som jeg har. Jeg går stadig ved hende, for jeg vil ikke tilbage i samme mønster. Det skal siges, at jeg har været i nogle tidligere forhold, hvor jeg har været udsat for psykisk vold.

Min tidligere forlovede har flere gange efterfølgende grædt og sagt, at det er ham, der er dum, og at jeg ikke skulle undskylde for noget som helst. Men altså, at det er ham, der er dum.

Jeg har i to år arbejdet i hans firma. (Vi har boet sammen i 4 1/2 år). Vi har begge nydt hinandens selskab privat og arbejdsmæssigt. Derfor kom det hele som et kæmpe chok midt i alt bryllupsplanlægningen.

Han har også fortalt mine børn, (hans bonusbørn, hjemmeboende et års tid endnu) at vi aldrig kan få nok af hinanden. Men det blev for hårdt for ham med min bagage og min “ked af det hed”, når han skulle noget, og derfor traf han sit valg.

Da vi mødte hinanden, havde han været alene i mange år. Alting gik stærkt for os. Inden for et år havde vi bygget hus og var flyttet sammen.

Nu, i dag, fem måneder senere er jeg igen begyndt at hjælpe til i firmaet. Både med kontorarbejde og fysisk arbejde. Vi arbejder ofte væk fra kontoret og har der sovet i samme seng som før på hotel. Det resulterede i kys og sex. Det er vi så fortsat med sidenhen og gør det stadig.

I tiden fra han gik til nu fem måneder efter, har jeg virkelig arbejdet intensivt med mig selv. Jeg giver ham plads (på afstand, da han ikke er herhjemme), spørger ikke, hvad han laver, når vi ikke ses osv. Jeg er begyndt at blive glad igen og er begyndt at kunne overskue hverdagene igen, men savner ham uendeligt meget. Jeg elsker ham! Og det ved han!

Jeg er mega stolt af, jeg er kommet så langt med mig selv! Et kæmpe intensivt arbejde.

Han kommer og spiser sammen med mig og børnene en gang om ugen. Og da de unge mennesker sjældent er hjemme i weekenderne (de er ved deres respektive kærester), så kommer han (mest på eget initiativ, dog også nogle gange på min opfording) og er sammen med mig i vores fælles hus. Han overnatter ikke. Men vi hygger, spiser sammen, ser serier, kysser og har sex.

Ungerne savner ham også, og de prioritere tid med ham, når han er her og spiser. De har altid en masse at snakke om. Han har/er været mere far end deres rigtige far. Så savnet over, at han pludselig forlod dem og deres mor, har også for dem været stort. Og at jeg så har været skudt helt i sænk, har heller ikke været let for dem i denne periode.

Det skal siges, at hans forældre og søskende har lukket for kontakten til mig. Jeg har intet hørt fra dem, udover at to dage efter at han gik, skrev hans søskende, at de var kede af, at det ikke gik imellem os. De ønskede os begge det bedste! Det var det.

Vi skulle giftes i efteråret. Står stadig som offentlig forlovede på div sociale medier. Jeg elsker ham.

Hans forældre har jeg som skrevet ikke hørt fra.  Det har såret mig meget dybt. Og det er også noget, jeg snakker med terapeut/psykolog omkring. Jeg savner dem og hele familen og det, der var. Siden har ingen skrevet, været forbi eller på anden måde spurgt ind til mig. Hvorfor ved jeg ikke. Har aldrig gjort dem noget. Men tænker, de nok tror, de forsøger at “hjælpe” søn/bror ved ikke at have kontakt. Jeg har på fem måneder tabt mig en del. Har virkelig været helt dernede, hvor alting synes meningsløst. Følt skam, flovhed og ondt i hele min krop. Et kæmpe savn og stor sorg. Savnet og sorgen er der stadig.

Det skal lige siges, at min egen familie bor længere væk, så jeg har følt mig meget alene.

Jeg brænder ingen broer og har givet fødselsdagsgaver til runde fødselsdage, niecer og nevøers fødselsdage og en enkelt konfirmation. Dem har de dog altid skrevet kort og takket for. Min ex-forlovede har altid fået gaverne med, så jeg ikke selv skulle aflevere dem, da jeg har en følelse af uvelkommenhed. Den arbejder jeg også med.

Jeg er begyndt at prioritere mig selv, for at få de dårlige dage til at blive til mindre dårlige dage. Løber, går ture, læser bøger, skriver dagbog, tager i wellness – alt sammen alenetid. Noget godt for mig selv.

Nu står jeg/vi så her. Med kysseri, arbejde, udearbejde med overnatning, kys, sex og hygge som før.

Jeg er forvirret. Hvor er vi? Er vi “bare” kærester nu? Prøver vi på at give det tid og genfinde hinanden? På afstand? Eller er løbet kørt, og broerne brændt?

Den forvirrede og ulykkelige

Svar

Kære den forvirrede og ulykkelige.

Tak for dit brev til parvis. Vi kan forstå, at du gennemlever en hård tid og er ulykkelig og forvirret. Du er usikker på fremtiden med din kæreste – kommende mand? Og du beder om råd.

Du og din kæreste har været sammen i mindst fem år, hvoraf I har boet sammen i 4 ½ år. I har bygget hus sammen, og du arbejder i hans firma. Du har været meget knyttet til hans familie, som du ikke har hørt fra efter bruddet. Du savner dem og det, I havde sammen. Desuden er dine børn meget glade for din kæreste, og de savner ham også. De er også kede af, hvad alt det her har gjort ved dig. For fem måneder siden brød han jeres forhold med den begrundelse, at du var jaloux. Du har været ked af det, når han skulle noget for sig selv og det har gjort, at han har følt sig bundet. Han kunne også mærke, at du havde ting i bagagen, som gjorde det vanskeligt at leve sammen. Du er naturligt meget ked af hans valg.

Respekt til dig

Vi vil gerne give dig den dybeste respekt for det valg, du derefter traf – nemlig at arbejde med dig selv. Du opsøgte en psykolog og begyndte intensiv terapi. Det er rigtig godt og vigtigt. Dejligt at læse, at du har fået hjælp til at åbne op og arbejde med den smertelige bagage, der er din. Det er aldrig let, og det kræver meget at være i sådan en proces. Rigtig godt gået!

Vi kan forstå, at I har haft kontakt, og at din kæreste også ønsker jeres forhold fortsat. I er sammen igen og tager på hotel og har sex. Du er holdt op med at spørge ham, hvad han laver, når I ikke er sammen. Du er ved at blive glad igen. Du er med rette stolt af dit arbejde med dig selv. Du løber, går ture, læser bøger og prioritere alenetid. Gør noget, der er godt for dig selv. Igen – rigtig godt gået!

Hvad indeholder fremtiden?

Dit spørgsmål til parvis går på, om I bare er kærester eller om broerne er brændt? Er det, I har sammen nu, et forsøg på at genfinde hinanden? Du er usikker på, hvad han gerne vil i fremtiden.

Først vil vi sige, at med det, I har været igennem, er det ikke så ringe endda ”bare” at være kærester. Det er tydeligt for os, at I begge vil hinanden og elsker hinanden. Du har været og er fortsat i gang med et stort arbejde med dig selv. Det kræver tid og tålmodighed. Måske også din kæreste / forlovede skulle finde en god psykolog og få set på det, der er hans i alt det her? Du skriver, at han efter jeres brud har sagt, at det var ham, der er dum – han vil også dig.

Forandringer kræver tid

Faktisk er det ikke så nemt endda at give dig råd. Du gør nemlig det vi ville forslå allerede. Du arbejder med dig selv. Er i forløb hos en psykolog og tager ansvar. Du prioriterer at gøre ting, der er gode for dig, og genfinder glæden i livet. At have været i et voldeligt forhold tidligere giver mange sår på sjælen. Det kan sagtens være med til at forklare, at du har haft brug for at kontrollere din kæreste mere, end han har kunnet rumme. Du er med andre ord rigtig godt på vej til konstruktiv forandring i dit liv. Når den ene i et forhold arbejder meget med sig selv, sker der forandringer, som den anden måske ikke helt kan følge med i. Derfor er det vigtigt at give tid , og din kæreste skal erfare din ændrede adfærd, tage den til sig og tro på den.

Fælles samtaler

Vi håber, din kæreste vil finde en psykolog, han kan tale med, og at I sammen kan tale om jeres forventninger til fremtiden. Rådet fra os er også at finde en god parterapeut, hvor I sammen kan komme videre. At tale sammen, hvor en trejde part er til stede, giver redskaber til at lytte til hinanden.

På det, vi har læst i dit brev, ser det absolut ud til, at I har en fremtid sammen. Skulle det ikke gå sådan, og I må gå hver til sit, har det arbejde, du har været igennem, gjort dig til en stærkere person med mange flere ressourcer end før.

Kæmp for kærligheden

Men men men – opfordringen til jer begge skal være fortsat at kæmpe for jeres kærlighed. Det er det værd, da vi kan forstå, at I elsker hinanden og gerne vil hinanden. Vi ønsker jer lykke til.

Kærlig hilsen

Jane og Carsten Hvidberg, Parrådgivere

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Flere brevkassesvar

Læs mere fra brevkassen: