Vi har et uforpligtende forhold – men jeg ønsker mere
Til brevkassen Jeg har haft en affære med en forlovet mand i 9 måneder indtil for 3-4 måneder siden. Jeg...
Hej brevkasse
Jeg har været sammen med min kæreste i snart 2 år. Det første år var vi i en vild forelskelse. Vi har siden dag ét sovet sammen hver nat, og brugt stort set al fritid sammen.
For 1 år siden flyttede vi sammen til en storby, selvom han fra starten havde sagt, at han aldrig ville til storbyen. Dog var det ham selv der tog initiativ til at komme med. Det sidste halve år har været hårdt. Vi har flere gange været ved at gå fra hinanden og haft store skænderier. Jeg har svært ved at stole på ham, selvom han ikke har bevist andet. På det sidste har han slet ikke haft lyst til sex, max 2-3 gange i måneden, og siger at det ikke er mig, men ham.
Jeg har utrolig meget brug for den nærhed, der er ved sex, men ved ikke hvad jeg skal gøre uden at presse ham. Derudover proklamerede han i går, at han vil sige sit arbejde op her, og flytte tilbage til vores hjemegn, og at han ikke kan være sammen med mig mere, fordi han ikke vil ødelægge min uddannelsesdrøm, og har brug for alenetid.
Skal jeg kæmpe for ham, eller er det tid til at give slip og lade ham gå?
Jeg er forvirret og ked af det.
Kære du
Tak for din besked. Jeg kan godt forstå, det er en svær situation, du står i. Man kan nå at få mange gode oplevelser sammen i løbet af 2 år, og når I har brugt så meget tid sammen, som I har, kan det føles som om, I har været kærester i endnu længere tid. Det er skræmmende at føle, at man mister det hele mellem hænderne uden at kunne bestemme, hvordan den anden skal føle.
Det lyder som om, at I har haft en stærk forelskelsestid sammen. Det kan være noget af et chok, når en sådan periode glider lidt ud, så det snarere handler om at skulle vælge hinanden hele tiden, fordi det måske ikke længere falder jer så naturligt og lystigt, som da I var nyforelskede. Det er en anden virkelighed. Kan du mon genkende den overgang væk fra forelskelsen? Kan din kæreste? Det kræver en del af begge parter at tilvænne sig ”den nye kærlighed”. Det kræver lidt mere omtanke og aktive tilvalg. Det kunne fx være ved at lave nogle af de ting, I lavede i løbet af det første år. Eller ved at sætte jer ned og tale om nogle af de ting, som var blevet lidt for ”normale” – fx opvasketjansen eller mængden af tid I bruger sammen i løbet af ugen.
Du skriver, at I tidligere har været ved at gå fra hinanden, uden at I har gjort det. Derfor kan jeg godt forstå, hvis du ikke er overbevist om, at det er nu, det sker. Du spørger, om du skal blive og kæmpe, selvom han siger, han vil gå. I min optik kan man altid kæmpe for parforholdet, men det kræver to personer. Det bliver svært at kæmpe hele kampen alene, men du kan gå foran, og det er sejt, at du har lyst til det, selvom det er svært.
Jeg kan foreslå dig, at du forsøger at tale med ham om nogle af de ting, der ligger bag hans beslutning. Prøv at lade ham tale, uden at du siger, hvordan du har det – bare til en start. Det kan være, du får ting at høre, som du ikke har hørt før. Du kan fx prøve at spørge mere ind til, hvad han egentligt mener, når han siger, at han gerne vil have mere alenetid. Hvorhenne, hvor ofte, hvad vil han gerne lave osv. Når han har talt, kan du få taletid, mens han lytter. Fortæl ham helt i dybden om, hvad du savner. Måske dit savn resulterer i, at du holder tilbage med noget, han godt kunne bruge i parforholdet. Det kan være, I er endt i nogle rutiner, hvor I begge føler, I ofrer meget i forholdet, mens der måske ikke er nogen af jer, der for glæde af det. Ved at få talt om de gamle vaner, kan I prøve at starte nogle nye, som I begge har glæde af. Måske skal din kæreste have en fast aften i ugen, hvor han kan være sammen med sine venner eller spille computer, og en anden aften kan være sat af til jer to, hvor du ved, at I ikke bliver forstyrret af andre planer, så dine behov også bliver opfyldt.
På den anden side er det også vigtigt at vide og huske på, at man ikke kan tvinge kærligheden frem. Du kan ikke tvinge din kæreste til at elske dig, hvor meget du end gerne vil det. Måske en løsning kan være at være langdistancekærester for en tid – enten som kærester eller venner? Måske lidt tid kan give jer begge noget ro til at overveje, hvad fremtiden skal bringe for jer, sammen eller hver for sig.
Jeg håber, at I finder en god løsning sammen – enten igennem snakke eller ved at give jer selv en pause til at mærke det hele an. Det kan også altid være en fordel at tage sammen afsted til et menneske, som kan lytte til begge jeres historier og hjælpe jer til at tale om nogle af de ting, der klemmer. Jeg håber, du kan få din kæreste med på at tage kampen op sammen. Kampen om at vælge hinanden til hele tiden.
Jeg ønsker jer alt det bedste
Kærlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907