Har lige forladt et forhold
og er forelsket i min
gamle kæreste igen

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Jeg gik for ikke særlig lang tid siden fra min kæreste og mine 3 børns far.

Kort tid efter hørte jeg, at min gamle store kærlighed, vi kan kalde ham K, også var flyttet fra sin kæreste. Jeg tænkte, at det kunne være rart at vide, om han havde det godt, da jeg savnede ham meget og aldrig rigtig havde fået afsluttet forholdet. Jeg er 29, og han er 39 år.

Jeg vidste ikke på forhånd, hvordan han havde det med mig og var heller ikke selv 100% klar over, hvordan jeg selv ville reagerer på at se ham igen. Jeg foreslog, at vi kunne gå en tur i parken. Det føltes helt, som da vi sidst havde set hinanden, og jeg blev glad, varm og blød i benene. Vi snakkede hele aftenen, og det var bare rart.

Vi mødtes kort efter igen, og her snakkede vi også hele aftenen, og jeg kunne lytte til ham i timevis. Vi afsluttede dette møde med et intenst kys og kørte hvert til sit. Vi mødtes igen, hvor vi sad i en skov og snakkede. Vi nød roen omkring os, og denne gang kyssede vi mere og krammede og kiggede hinanden dybt i øjnene. Vi mødtes kort en enkelt aften for et kys og et kram, og han skulle videre til fest. Igen mødtes vi bare for at kysse hinanden og se hinanden i øjnene, hans børn lå hjemme og sov, imens en bedste kiggede efter dem i de 20 minutter, han var væk. Efterfølgende har jeg været hos ham en enkelt aften, hvor vi endte med at nusse hinanden, have sex og efterfølgende gå hver til sit igen.

Nogle dage skriver vi meget sammen både sobert og frækt. Andre dage hører vi slet ikke fra hinanden, andet end et godmorgen og et godnat på besked. Han blev efter den sidste aften ramt af tankemylder og frygt for ikke at skulle se sine børn som planlagt. Han har derfor trukket sig ret meget. Jeg forsøger ikke at bombarderer ham med beskeder og give ham den tid, han skulle bruge til at komme ovenpå igen.

Men min frygt for at skulle give afkald på ham igen som for mange år siden er voldsom, og jeg begynder at frygte, at han måske har fortrudt, til trods for at han skriver, at det ikke har noget med mig at gøre. Han synes, jeg er dejlig, sød, har smukke øjne og nogen gange så sød, at han ikke lige ved, hvad han skal gøre eller sige.

Er jeg for ivrig? Skal jeg give ham tid? Skal jeg fortælle ham en gang om dagen, at jeg tænker på ham og ønsker ham det bedste?

Svar

Kære du

Tak fordi din henvendelse til brevkassen. Jeg vil forsøge at skrive de overvejelser, jeg gør mig, når jeg læser dit brev.

Du spørger, om du er for ivrig, om du skal give K tid, og om du skal undlade at fortælle ham ham dagligt, at du tænker på ham og ønsker ham det bedste. Når jeg læser dit brev, bliver jeg lidt usikker på, hvor meget I har snakket om jeres relation og fælles fremtid. Kan jeres relation udvikle sig til mere end nu – og ønsker I i så fald begge det? Hvis ikke I har snakket om det, virker det som et godt tidspunkt at gøre det på. Måske er Ks tankemylder og frygt netop opstået nu, fordi jeres relation bliver mere seriøs og spørgsmålet om, hvor I er på vej hen, er ubesvaret? Der kan være mange måder at have en kærlighedsrelation på, men jeg tror det er væsentligt, at I får vendt med hinanden, hvordan I lige nu har en drøm om, at det skal være.

Du skriver, at K fastslår, at hans tvivl ikke har noget med dig at gøre, men at han oplevede tankemylder og en pludselig frygt for ikke at skulle se sine børn som planlagt. Jeg bliver i tvivl om, hvorvidt jeres relation er en hindring for, at han kan se sine børn som planlagt? På trods af at jeg ikke helt kan læse mig til, hvad hans frygt indebærer, er det et vigtigt emne for jer at dykke ned i. Hans børn er uundgåeligt dyrebare for ham, og det lyder svært, hvis han føler, at han står i en situation, hvor han skal vælge mellem dem og dig.

Måske er hans virkelighed med børn, et nyligt brud med sin kæreste og en ny kærlighedsrelation med dig blevet overvældende for ham? Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, at jeres livssituationer, hvor I begge lige er kommet ud af forhold og har hver jeres børn, kan gøre jeres situation kompliceret. Dermed ikke sagt, at den ikke kan udvikle sig. Jeres kærlighed er gammel, men jeres livssituationer er nye og anderledes, end sidst jeres relation blomstrede. Det håber jeg, I tør være realistiske, åbne og ærlige omkring, så I giver jeres nye relation den bedste chance for at blomstre eller få en fin afslutning.

Du skriver kun meget lidt om det, men jeg vil også, lidt mere eksplicit, inddrage den situation, du står i, hvor du lige har afsluttet forholdet til dine børns far. Jeg bliver nysgerrig på, hvordan du har det efter bruddet, og om du (og eventuelt også dine børn) er klar til en ny mand i dit liv? Jeg forstår, hvis du længes efter tryghed og kærlighed efter bruddet, men jeg vil også tale for, at du bruger tid på at finde dig selv og dine børn i den nye livssituation i står i.

Måske du kan have gavn af at tale med et familiemedlem eller en ven/veninde, som du kan være fortrolig med, omkring situationen? Selv om du og K står i den samme situation, tænker jeg, at det kan være godt for jer at bearbejde den hver for sig med dem, som kender jer godt hver især. Jeg skriver det ikke for at udelukke, at jeres forhold kan udvikle sig, men for at anerkende, at du står i en stor livsforandring, som kan være gavnligt for dig at have tid til at bearbejde.

Jeg ønsker det bedste for dig!

Amalie Vigsø Hovaldt, Psykolog

Se også: