Min kone vil flytte – men jeg ønsker at få hende tilbage
Til brevkassen Hej brevkasse Hvad skal jeg gøre? Jeg har været sammen med min kone i tæt på 15 år....
Jeg sidder med et kæmpe knust hjerte.
Jeg fik for ca. et halvt år siden denne fantastiske mand ind i mit liv efter at have været alene i 3 år efter 12 år i et andet forhold. Vi snakkede sammen nogle måneder, før vi besluttede os for at mødes. Vi mødtes og havde en fantastisk dag.
Vi havde begge brug for, at tingene ikke gik alt for hurtigt. Så har derfor ikke mødt hverken den ene eller anden side af familien, kun de tætteste venner/veninder. Han var meget forstående og han pressede på ingen måder på til noget overhovedet. Efter noget tid havde vi sex sammen. Det fungerede rigtig fint for os begge.
Det skal lige siges vi ikke så hinanden så tit pga. en afstand på over 100 km mellem os, men vi så hinanden så tit, der var mulighed for det – i hvert fald hver anden weekend og ferier, og vi mødtes ikke kun for sex. Vi hyggede og gik på dates, tog i zoo og brugte bare weekenden i hinandens selskab, lærte hinanden at kende, snakkede om fremtiden som fx at få børn, at flytte sammen osv.
Så sker der det, at han skal begynde på en ny uddannelse og bliver sendt på skole noget længere væk og ender med at skulle bo på skolen fra søndag aften til fredag eftermiddag. Det betyder, at det er sværere for os at ses. Vi holder forholdet kørende via sms, messenger, telefon og snakker sammen. Der går nogle måneder, før vi ses igen, og alt er dejligt. Så ses vi igen efter nogle uger, da det er i forbindelse med min fødselsdag. Der er alt, som det plejer mellem os. Vi har det virkelig godt sammen. I løbet at den weekend ender jeg faktisk med at blive dybt forelsket i ham – helt dybt ind i hjertet, og der følte jeg bare, at alt var helt rigtigt for os. Det var rigtig svært for mig, da han tog hjem igen, og ligeså svært for ham at tage hjem. Vores følelser for hinanden er virkelig dybe og ægte.
Vi har haft alm kontakt som normalt op til denne episode. Men 1 uge efter ringer han og fortæller, at han er blevet glad for en anden på hans skole. De går på samme uddannelse og har mange ting tilfælles. Der falder hele min verden sammen.
Han siger, han føler ikke det samme for mig mere, og at han havde manglet det fysiske i vores forhold, hvilken jeg også sagde var rigtigt. Jeg havde savnet det mindst ligeså meget, men vidste, det kun var for en periode, og så ville det hele bliver anderledes, når han var færdig på skolen, og vi skulle være sammen igen. Vores forhold var blevet meget over sms og snak. Men samtidig siger han, at jeg betyder mere for ham, end jeg aner, og at han aldrig har været i så dejligt og godt et forhold og aldrig følt sig så elsker, og “forkælet” og aldrig blevet behandlet så godt før, og jeg har gjort mere for ham end nogen anden. Og han ved godt, han bærer største delen af skylden for, at vi ikke har set hinanden så meget pga. skole og arbejde, men hvis vi havde været mere sammen, ville det med sikkerhed have været anderledes.
Nu sidder jeg som et kæmpe spørgsmålstegn og med et meget knust hjerte. Jeg har ikke nemt ved at lukke folk ind i mit liv, og det tager tid for mig at finde tillid og tryghed til et andet menneske. Men jeg lukkede ham helt ind, og jeg savner ham mere end noget andet. Jeg ved, det er ham som person, jeg ønsker at dele mit liv med.
Vi snakker stadig sammen til tider. Han ser stadig hende den anden. De har set hinanden nogle uger nu. Hun er en del år yngre end ham og bor endnu længere væk, og om kort tid er de begge færdige med at gå på skole og er derefter i hver deres ende af landet.
Jeg har virkelig ikke savnet en person så meget, som jeg savner ham. Det gør ondt helt inde dybt i hjertet. Hvad skal jeg gøre? Jeg har virkelig ikke lyst til at give slip på ham og tanken om, at vi skal have et fælles liv sammen.
Skal jeg give slip, eller er der en mulighed for, at vi kan finde sammen igen? Har han ment alt det, han har sagt, han ønskede sammen med mig? Mente han det, da han sagde, at han ønskede, jeg skulle være mor til hans børn? Har han nogensinde følt og elsket mig på den samme måde, eller har jeg bare været en rebound, indtil han fandt noget bedre? Han ville ikke miste os og kæmpe, men hvorfor valgte han så ikke os?
Kære kvinde
Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Her fortæller du om dit livs kærlighed og dit knuste hjerte. Du havde fundet en mand, som du stille og roligt havde lært at kende og nu endelig lukket ham helt tæt ind i dit hjerte. Så sker der det, at han bryder med dig, fordi han har fundet en anden. Nu står du tilbage med kærestesorg og mange spørgsmål. Skal du virkelig slippe ham og dine drømme om familieliv sammen med ham? Eller er der stadig håb? Det han sagde til dig, var det ærligt sagt?
Kærestesorg
Kærestesorg gør ondt. Du havde lukket ham ind i dit hjerte, og så oplever du dig vraget til fordel for en anden. Det gør ekstra ondt, og det kan let gå ud over dit selvværd. Du beskriver din sorg, som at dit hjerte er knust. Du spørger, hvad du skal gøre? Du har til denne brevkasse formuleret, hvad det handler om, og at det er svært at slippe ham. Det er det, sorg handler om. Man har ikke lyst til at slippe, men tiden vil arbejde med dig. At sørge over at han ikke er din, gøres bedst ved at sætte ord på og derigennem at finde ud af, om der stadig er håb for jer to. At tale med en veninde om bruddet, kan være en god måde at få bearbejdet dit tab.
Du er ikke den eneste der har oplevet kærestesorg. Prøv på at være udadvendt og søg sammen med veninder. I det hele taget sørge for at være fysisk aktiv, så du får luftet dine tanker. Og så lad være med at kontakte ham, og fjern ham fra dine sociale medier. Det trækker bare pinen ud. Du kan ikke holde til at være i det spændingsfelt, hvor du håber på, at han vender tilbage, og du giver ham en ny chance.
Hvad nu hvis…
Hvis han alligevel vil leve sammen med dig? Han har været ærlig og sagt til dig, at der er en anden, og dermed valgt ikke at have flere kærester samtidig, og hatten af for det. Det kan da godt være, at du er den, som vil være bedst for ham at stifte familie med. Men det er altså ikke det, han har valgt. Og skulle han blive klogere, så må det være ham, som tager initiativ til at gøre det godt, som han har ødelagt hos dig. Og lad være med at gøre dig forhåbninger om, at han vil komme tilbage. Det er spildt liv.
Værdier
Du skriver, at I har brugt tid på at lære hinanden at kende og har haft gode oplevelser sammen, og at sex ikke var det primære i jeres forhold. Jeg fornemmer, at kendskabet og venskabet var bærende og noget smukt i jeres forhold. Det er rigtig gode værdier, som kan bære igennem et langt og solidt parforhold. Jeg håber, at du vil bære disse værdier med videre. Jeg læser, at du har passet godt på dig selv ved ikke at lukke ham helt ind i dit hjerte fra starten. Først da du havde lært ham så godt at kende, at du har oplevet tillid, åbnede du dit hjerte for ham. At passe på sig selv på denne måde, vil du sikkert forsat gøre i forhold til en ny kæreste, og det er der noget smukt og godt i. Tænk ikke på dette som en hindring for et parforhold, men som en stærk værdi, – om end besværlig.
Jeg håber, du vil finde den kæreste, der ser dine styrker og værdier og kan vente på, at du oplever tillid til ham. Tillid kommer som regel af at have erfaringer med, at den anden vil mig og er der, også når dagene er sure og gør ondt. Løft dit blik og oplev, at der er mennesker omkring dig, som vil dig det godt.
Kærlige tanker fra
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907