Heart broken

Jeg sidder med et kæmpe knust hjerte.

Jeg fik for ca. et halvt år siden denne fantastiske mand ind i mit liv efter at have været alene i 3 år efter 12 år i et andet forhold. Vi snakkede sammen nogle måneder, før vi besluttede os for at mødes. Vi mødtes og havde en fantastisk dag.

Vi havde begge brug for, at tingene ikke gik alt for hurtigt. Så har derfor ikke mødt hverken den ene eller anden side af familien, kun de tætteste venner/veninder. Han var meget forstående og han pressede på ingen måder på til noget overhovedet. Efter noget tid havde vi sex sammen. Det fungerede rigtig fint for os begge.

Det skal lige siges vi ikke så hinanden så tit pga. en afstand på over 100 km mellem os, men vi så hinanden så tit, der var mulighed for det – i hvert fald hver anden weekend og ferier, og vi mødtes ikke kun for sex. Vi hyggede og gik på dates, tog i zoo og brugte bare weekenden i hinandens selskab, lærte hinanden at kende, snakkede om fremtiden som fx at få børn, at flytte sammen osv.

Så sker der det, at han skal begynde på en ny uddannelse og bliver sendt på skole noget længere væk og ender med at skulle bo på skolen fra søndag aften til fredag eftermiddag. Det betyder, at det er sværere for os at ses. Vi holder forholdet kørende via sms, messenger, telefon og snakker sammen. Der går nogle måneder, før vi ses igen, og alt er dejligt. Så ses vi igen efter nogle uger, da det er i forbindelse med min fødselsdag. Der er alt, som det plejer mellem os. Vi har det virkelig godt sammen. I løbet at den weekend ender jeg faktisk med at blive dybt forelsket i ham – helt dybt ind i hjertet, og der følte jeg bare, at alt var helt rigtigt for os. Det var rigtig svært for mig, da han tog hjem igen, og ligeså svært for ham at tage hjem. Vores følelser for hinanden er virkelig dybe og ægte.

Vi har haft alm kontakt som normalt op til denne episode. Men 1 uge efter ringer han og fortæller, at han er blevet glad for en anden på hans skole. De går på samme uddannelse og har mange ting tilfælles. Der falder hele min verden sammen.

Han siger, han føler ikke det samme for mig mere, og at han havde manglet det fysiske i vores forhold, hvilken jeg også sagde var rigtigt. Jeg havde savnet det mindst ligeså meget, men vidste, det kun var for en periode, og så ville det hele bliver anderledes, når han var færdig på skolen, og vi skulle være sammen igen. Vores forhold var blevet meget over sms og snak. Men samtidig siger han, at jeg betyder mere for ham, end jeg aner, og at han aldrig har været i så dejligt og godt et forhold og aldrig følt sig så elsker, og “forkælet” og aldrig blevet behandlet så godt før, og jeg har gjort mere for ham end nogen anden. Og han ved godt, han bærer største delen af skylden for, at vi ikke har set hinanden så meget pga. skole og arbejde, men hvis vi havde været mere sammen, ville det med sikkerhed have været anderledes.

Nu sidder jeg som et kæmpe spørgsmålstegn og med et meget knust hjerte. Jeg har ikke nemt ved at lukke folk ind i mit liv, og det tager tid for mig at finde tillid og tryghed til et andet menneske. Men jeg lukkede ham helt ind, og jeg savner ham mere end noget andet. Jeg ved, det er ham som person, jeg ønsker at dele mit liv med.

Vi snakker stadig sammen til tider. Han ser stadig hende den anden. De har set hinanden nogle uger nu. Hun er en del år yngre end ham og bor endnu længere væk, og om kort tid er de begge færdige med at gå på skole og er derefter i hver deres ende af landet.

Jeg har virkelig ikke savnet en person så meget, som jeg savner ham. Det gør ondt helt inde dybt i hjertet. Hvad skal jeg gøre? Jeg har virkelig ikke lyst til at give slip på ham og tanken om, at vi skal have et fælles liv sammen.

Skal jeg give slip, eller er der en mulighed for, at vi kan finde sammen igen? Har han ment alt det, han har sagt, han ønskede sammen med mig? Mente han det, da han sagde, at han ønskede, jeg skulle være mor til hans børn? Har han nogensinde følt og elsket mig på den samme måde, eller har jeg bare været en rebound, indtil han fandt noget bedre? Han ville ikke miste os og kæmpe, men hvorfor valgte han så ikke os?