Hvordan får jeg min
ex-kones kærlighed igen?

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej Parvis

Jeg havde været sammen i 21 år med min kone og mor til vores fælles børn, da jeg tilbage i februar var hende utro med en noget yngre kvindelig kollega. Min kone og jeg havde desværre nået hamsterhjulet og leverpostejen, og grundet hendes kroniske sygdom, vores børns forskellige udfordringer med ADD og ordblindhed, utidigt indblanding fra familier, dårlige arbejdspladser samt mange andre års kampe og udfordringer, var vi desværre begyndt at glemme hinanden. Da sexlivet også begyndte at blive mindre og mindre, var jeg yderst sårbar på det område.

Derfor var der uger efter en firmajulefrokost lidt uskyldigt flirteri med min kollega, men pludseligt tog det en drejning, og over en periode på 3 uger blev der enkelte gange skrevet frem og tilbage via sms, én enkelt gang via mail, og så ja, én enkelt gang eskalerede det til gensidigt fransk på jobbet efter fyraften. Der var fra begge fronter blevet opbygget en seksuel stemning, som skulle ud af systemet, samtidigt med at ingen af os ønskede at forlade de forhold, vi hver især havde.

Til trods for mit utilgiveligt sidespring elskede jeg min kone, og gør det stadigt den dag i dag, selvom vi nu er skilt og ikke længere bor sammen. Da min kone opdagede den tidligere sendte mail, brød hendes verden naturligvis i grus, og jeg blev straks konfronteret og forsøgte på alle måder at bortforklare, men skaden var sket. Jeg gik i total choktilstand, da det gik op for mig, hvad jeg egentligt havde gjort! Jeg var sønderknust over min kæmpe fejl.

Dagene efter røg jeg i et stort sort hul, for jeg ville virkeligt ikke fortsætte uden hende. I de efterfølgende måneder boede vi stadigt sammen, imens hun søgte et andet sted at bo, men som tiden gik, blev bølgerne og min desperation kun større, og jeg var utroligt svingende i mit humør og i min gøren. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor vi ikke kunne klare denne krise og situation på samme måde, som vi havde gjort tusinde gange før i andre situationer, end at vi nu skulle skilles og hver til sit.

Efter ca. 4 mdr. på denne måde flyttede hun hjem til sine forældre, hvor hun stadig bor indtil januar næste år, hvor hendes nye lejlighed er klar. Jeg har efterfølgende fået konstateret en depression, som jeg er i medicinsk behandling for. Vi skiftes til at have børnene og har et godt samarbejde omkring dem. Jeg bor stadigt i vores tidligere fælles hjem, og mit savn til hende, som var min kone, min bedste ven, min mest trofaste støtte og jeg hendes samt mange andre dejlige ting, er ubærlig. Jeg har til tider svært ved at styre mine tanker og sorg, hvilket er endt i længere Messenger-samtaler eller opkald, hvor det desværre ikke altid ender i mit favør.

Jeg vil så gerne have, at hun tager mig tilbage, og vi sammen kan arbejde på at få det godt igen, men som det er lige nu, så vender hun stik modsat og siger, at vi aldrig bliver kærester igen. Jeg ved godt, at vi nu begge er frie til at gøre præcis det, vi vil med vores liv hver for sig og med hvem vi vil, men jeg har så mange følelser for hende og er ulykkelig over mit store fejltrin, som jeg fik taget, hvilket aldrig var hensigten. Kan slet ikke se mig selv med en anden.

Samtidigt frygter jeg hele tiden, at hun skal begynde at indlede noget med en ny, og jeg dermed ikke får chancen til at vise hende, at jeg har indset alle mine fejl og mangler, og jeg faktisk har arbejdet og stadig arbejder på at blive et meget bedre jeg, og det er efter eget ønske. Vil hende så gerne på alle måder.

Men hvordan, hvis det overhovedet er muligt, skal jeg kunne få hende til at genoverveje sin nuværende holdning til, at hun og jeg ikke skal være kærester? At der alligevel skulle gemme sig nogle af de gamle følelser og kærlighed til mig under overfladen, og at hun igen vil mærke disse og dermed give mig chancen til at genvinde hendes tillid og kærlighed?

Mvh
M

Svar

Kære M

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Det kræver omhu at holde et parforhold velkørende gennem mange år

Du fortæller, at du i februar var din kone gennem 21 år utro. Det medførte, at I nu er blevet skilt og bor hver for sig. Du har bitterligt fortrudt dine handlinger, som skete på et tidspunkt, hvor I som ægtefæller var presset på mange måder og ikke formåede at passe på hinanden og være der for hinanden.
Du ønsker allermest at du og din ekskone kunne arbejde på at finde sammen igen. Det er din ekskone ikke interesseret i.
Du spørger os derfor, hvordan du kan få hende til at genoverveje dette.

Det gør mig oprigtigt ondt at høre, at jeres ægteskab er gået i stykker. Et ægteskab er en utrolig fin mekanisme, som kan klare rigtig meget og længe, hvis det bliver grundigt vedligeholdt. Så kan det, som en velsmurt gearkasse, fortsætte og fortsætte. Hvis man forsømmer at servicere det, begynder der at komme mislyde, og det slider hårdt på mekanikken. Det kan til sidst føre til et sammenbrud.

Mange par lykkes med, et stykke tid, at holde et sådant parforhold kørende. Måske i håb om, at man får lidt mere overskud om et par måneder, eller at den anden part snart tager et initiativ, er der ingen, der gør noget. Begge ved, at der bør gøres noget, men ingen har viljen, kræfterne eller modet til at gøre det. Set i det perspektiv tænker jeg, at I begge bærer et ansvar i, at jeres ægteskab var på vej til at gå i stykker.

Et initiativ og en forandring der gik galt

I var et sted med jeres ægteskab, hvor forandring var nødvendigt, og for at forandringen kunne ske, måtte nogen tage et initiativ. Du tog en beslutning og et initiativ. Desværre var det et initiativ, som skubbede jer den forkerte vej. I stedet for at føre jer væk fra afgrunden, trak den jer ud over kanten, så I begge faldt.

Du spørger nu, hvad du kan gøre for at vinde din ekskone tilbage igen.

Respekter din ekskones afvisning

Jeg forestiller mig som minimum, at følgende forhold skal være faldet på plads for din ekskone, for at dette vil kunne ske:

  • At du oprigtigt har angret og tydeligt bedt om tilgivelse for dit fejltrin
  • At hun vil arbejde på at tilgive dig (ikke at hun nødvendigvis har gjort det, men at hun har viljen til at arbejde hen mod det)
  • At hun genvinder tillid til dig som person og til, at du aldrig svigter hende på denne måde igen
  • At hun tror på, at I kan samarbejde om at vedligeholde et ægteskab, så en lignende situation ikke opstår igen om 3, 5 eller 10 år
  • At hun har lyst til de 3 ovenstående punkter

Det, som du kan gøre, tænker jeg, kan have sit fokus på det 3. punkt. Og hvordan så det?

Hvem vil du gerne være?

Hvis det nogensinde skal blive jer to igen, skal din ekskone have lyst til, at det skal blive jer to. Det betyder, at du skal være en, som hun har lyst til at være sammen med. Derfor tror jeg, en vigtig proces for dig lige nu kunne være at overveje, hvem du gerne vil være, og hvem du tænker, din ekskone gerne vil se, at du er. I denne overvejelse er det jo især vigtigt, at du forholder dig til, om du vitterligt er den, som din ekskone har længtes efter, inden I blev skilt, eller du i virkeligheden er en anden. Jeg tænker ikke, det vil være muligt for dig at være noget andet, end du er, hvis ikke det udspringer af et ønske inde i dig selv. Så de to første spørgsmål er:

  • Hvem vil du gerne være som person, og hvad har du lyst til at lægge afstand til?
  • Den person, du gerne vil være, er det den, som din ekskone længes efter? Hvis ikke, stopper det jo der.

En anden del af processen, som ligger foran, består i, at du fuldstændigt og 100% accepterer og respekterer din ekskones nuværende afvisning af dig. Dvs. at du afstår fra enhver form for pres, manipulation og anden kontinuerlig påvirkning af hende med det formål, at hun skal tage dig tilbage igen. Den eneste påvirkning fra dig skal være, at hun gennem din måde at være på og gennem det liv, du lever, kan se, at du er en person, som hun har lyst til at leve sit liv sammen med. Hvis hun føler sig presset eller manipuleret, vil hun aldrig få den følelse, tænker jeg.

Mit råd til dig er derfor, at du én gang for alle (hvis ikke du allerede har gjort det) formulerer tydeligt over for hende, at du stadig elsker hende, og at du ønsker, at I skal være sammen. I kombination med dette skal du sige til hende, at du fremover vil undlade at komme mere ind på dette, fordi du vil respektere hendes ‘nej tak’. Du skal pointere for hende, at selv om du fremover forholder dig tavs om dit ønske til hende, så er det ikke udtryk for, at dit ønske er forsvundet, men alene at du vil respektere, at hun ikke er interesseret.

Når du har meldt dette klart ud, går du derefter ind i den vanskelige proces med at overholde det.
Jeg tænker ikke, det vil være forkert, hvis I i ovennævnte snak aftaler, at det under særlige omstændigheder, som I så skal aftale, er ok at drøfte et fælles liv sammen. Min pointe er, at du skal spørge pænt om lov til at bringe emnet på bane og ikke bare gøre det, fordi du er fyldt af det og har brug for det.

Lad hende selv få lyst til dig

Øvelsen går herefter ud på, at du ved din måde at leve dit liv på gør dig attraktiv for hende i stedet for at tale til hende. Hun skal med andre ord tiltrækkes af det, du gør, og den, du er, og ikke gennem det, du siger. Jeg tænker, at den måde du indgår i samværet med jeres fælles børn kan spille en afgørende rolle her.

Hvis din ekskone tager initiativ til at spørge ind til dig i forhold til, hvor du er med hende, og hvad du tænker, er du selvfølgelig velkommen til at gå med hende ind i den snak. Pointen er, at du afstår fra selv at tage initiativ til det ud over de rammer, som I sammen har aftalt.

Jeg tænker, at den opgave, du står overfor, er rigtig svær. Jeg håber, at du kan finde inspiration i mine råd, og at du lykkes med at finde en vej i det, som fungerer for dig. Jeg ønsker alt det bedste for dig og din ekskone, og jeg ønsker især, at I igen må finde og genfinde det bedste i hinanden.

Med venlig hilsen

Benny Dein,
Psykoterapeut

Se også:

Skal jeg blive eller gå?

Til brevkassen Hej Parvis! “Den rette”? Jeg er en 27-årig kvinde, som efter mange år alene (hvor jeg virkelig har...