Hvordan siger jeg fra
overfor min ekskone?

Hej J

Jeg forstår godt, at det er rigtig svært for dig at komme videre efter skilsmissen med din tidligere kone. Jeg læser jo, at I have det rigtig godt på mange måder og var rigtig glade for hinanden.

Jeg forstår også godt, at du syntes, du var nødt til at bryde med hende pga. hendes løgne og utroskab – i et ægte kærlighedsforhold, kan sådanne elementer ikke være til stede – vi må kunne stole på hinanden på alle måder, hvis kærligheden skal kunne leve og trives. Et parforhold har tre sider: Venskab, troskab og lidenskab. Hvis en af de tre sider ikke bliver tilgodeset, bliver relationen belastet og umulig at være i.

Når du bliver nødt til at afbryde et forhold, som du beskriver, for at kunne overleve, gør du det jo ikke, fordi du har lyst, men fordi du ellers føler du går i stykker. Der er således to stærke følelser, som strides inde i dig. Behovet for at bevare forholdet og behovet for at afslutte det.

Risikoen er derfor, at du får givet helt slip. På den måde bliver du fanget i det gamle forhold, som du jo har brudt med og den nye relation, som du så ikke rigtigt kan vælge til fuldt ud.

Når du så også har en eks., som opsøger dig igen og igen, bliver det endnu sværere at forlade helt. Det har mange negative konsekvenser – bl.a. at du ikke er i stand til rigtigt at indlede et nyt forhold – din eks. sætter sig nemlig følelsesmæssigt imellem dig og det nye forhold og spærrer for udsigten – derfor tænker jeg også, at du ikke rigtig synes, du kan tænde på din nye kæreste.

Det kan imidlertid godt lade sig gøre at give helt slip – men det kræver en indsats, som ikke føles så rar og er besværlig.

For det første skal du meddele din tidligere kone, at hun skal holde op med at kontakte dig, med mindre det drejer sig om jeres søn – og så generelt så korte samtaler som muligt – samtaler som kun er af informativ karakter. Det betyder også, at du ikke skal stå og snakke med hende, når du skal have din søn på besøg – eller aflevere ham – så ingen kop kaffe, da det er hyggeligt og sætter gang i gamle minder. I skal jo imidlertid kommunikere af hensyn til jeres søn, når han skal på besøg, forældremøder o.l. – men det skal så ske via korte samtaler over telefonen.

Ligeledes skal du også slette hende overalt, hvor hun ellers har adgang til dig – eks. facebook, mails, gamle gemte sms´er o.l. – Hun skal helt ud på alle måder. Det er ikke så let, da du jo så også skal smide alle dine gode minder ud, som du har med hende.

Hun vil måske synes, du er helt urimelig, da der er noget, som tyder på, at hun ikke ønsker at give helt slip på dig. – Men her må du holde fast på din beslutning.

Nu kender jeg jo ikke din eks. men i din beskrivelse af hendes adfærd, er der noget, som tyder på, at hun har en tilknytningsforstyrrelse og derfor gerne vil have dig i sit liv, men er bange for den tætte relation, der forpligter.

Du vil sikkert ikke have lyst til at afvise hende, så det drejer sig om en viljes-beslutning – da du gerne vil videre med dit liv. Måske overvejer du, om der findes en lettere løsning – men det gør der ikke – det er et enten eller.

Noget andet er, at du skal arbejde på, at hun heller ikke får lov til at fylde i dine tanker og følelser. Det er lidt mere diffus, men det betyder, at hver gang du kommer til at tænke på hende, skal du afvise den tanke omgående og straks give dig i kast med noget andet, der kan optage dine tanker, så hun ikke få plads – så hurtigt som muligt. Hjerneforskere påstår, at hvis sådanne tanker bliver smidt ud inden for de første 30 sekunder, så danner de ikke spor i hjernen. Det tror jeg er rigtigt.

I begyndelsen vil hun trænge sig på igen og igen, da nogle af dine følelser jo ikke har lyst til at give slip på hende – men efterhånden vil det lykkes. Vi er skabt således, at noget vi gentager igen og igen, vil til sidst ske automatisk – så pludselig opdager du, at hun ikke længere fylder i dine tanker.

Du må være tålmodig, da det virkelig er en svær kamp – men du kan vinde den og vil derfor sikkert finde dit nye forhold anderledes inspirerende, fordi hun så ikke længere sidder imellem jer. Du giver godt nok slip på gode gamle minder, men til gengæld får du mulighed for at opbygge en ny kærlighedsrelation.

Det tredje er at skulle vælge at give afkald på ”familiebilledet” fordi I jo har en søn sammen. Det er en sorg, som du må græde over at ha´ mistet – og det er heller ikke sådan bare. Der er en tese, som lyder sådan: ”Opgiv håbet og bliv fri.” Den gælder i dit tilfælde – så du vil ende med at blive fri, hvis du virkelig opgiver, på den anden side af sorgen.

Alt det jeg har skrevet, er let at skrive, men rigtig besværligt at føre ud i livet, fyldt med mange svære følelser og kampe. Men det er en farbar vej at gå, som vil sætte dig helt fri. Når du så synes, at det af og til mislykkes for dig på den ene eller anden måde, skal du ikke give op, men begynde på ny.

Lykke til.

Med venlig hilsen