Kære brevkasse
For fire måneder siden begyndte en relation med en fyr. Vi går på samme universitet og har fælles venner.
I starten var jeg overbevist om, at det ikke kunne ende ud i noget seriøst. Jeg gav det en chance, og vi skrev intenst sammen i to måneder. Efter to måneder begyndte vi at ses. En gåtur startede “en tættere relation”, som nu efter fire måneder er endt ud i, at vi ses 2-3 gange om ugen. Ergo, er det først nu, at vi er begyndt at se hinanden “intenst”. Tidligere er der gået flere uger mellem (grundet eksamener, ferier mm.)
Aldrig har jeg mødt en SÅ god en fyr – gode værdier, venner, familie… ja, jeg kunne blive ved. Han behandler mig, som enhver burde behandles, og jeg er ikke det mindste i tvivl om, at han vil mig. Med andre ord: Jeg har ikke en finger at sætte på ham.
Jeg kan uden tøven mærke, jeg er glad for ham. Jeg savner ham, når vi ikke er sammen. Jeg tænker på ham, og jeg glæder mig altid til at se ham. Jeg nyder hans selskab, og elsker at være sammen med ham. Tanken om at relationen skal stoppe, kan nærmeste få mig til at græde.
Nu til mit “dilemma”: Jeg er ikke forelsket… eller det tror jeg ikke? Jeg er 22 og har aldrig haft en kæreste eller været forelsket før. Jeg bilder mig selv ind, at jeg da burde være forelsket, og især efter fire måneder? Jeg stiller mig selv spørgsmålet: “Hvorfor er du ikke stormende forelsket, når han er perfekt?”. Ikke desto mindre går jeg med tanken, at jeg ville ønske jeg var smask forelsket.
Jeg går konstant og jagter følelsen, det er, som om den kommer af og til, men så forsvinder igen. Jeg kan mærke på ham, at han er klar til de næste par skridt. Jeg er bange for, at det går for hurtigt, taget mine ikke-sikre-følelser i betragtning.
Af person er jeg perfektionistisk, stiller høje krav til mig selv (og dermed andre) og er derfor tilbageholdende, når jeg ikke er 100% sikker på mine følelser.
Summer summarum hvad skal jeg gøre? Skal jeg sige det til ham? Skal jeg lukke den? Holder jeg ham for nar? Er “en stormede forelskelse” et must?
De bedste hilsner en forvirret pige, der ville ønske hun var forelsket.
Kære du
Tak for din henvendelse, og for at du deler dine tanker og følelser omkring den fyr, du ser. Du spørger, hvad du nu skal gøre, om du skal sige til ham, at du ikke er forelsket i ham, om du skal afslutte relationen, om en stormende forelskelse er en nødvendighed, og om du holder ham for nar.
Først og fremmest tænker jeg ikke, at en stormende forelskelse er nødvendigt for at udvikle kærlighed. Vi er forskellige som mennesker. Hvor meget vi reagerer på følelser og begivenheder er forskelligt. Derfor vil vi også opleve og være i tætte relationer på forskellig vis.
Derudover udvikler forhold sig forskelligt. Nogle starter med romantisk eller fysisk tiltrækning, andre med venskaber, andre igen med dyb fortrolighed og så videre. Kærlighed kan dermed vokse ud af mange forskellige relationer. Sommetider starter det med en forelskelse, og andre gange kommer kærligheden drypvis ind i relationen gennem tiden. Et ordsprog siger, at der, hvor du vander, blomstrer det. Bruger du meget tid og deler oplevelser, tanker og følelser med en person, medfører det som oftest, at relationen vokser.
Når det så er sagt, så bliver jeg alligevel nysgerrig på din tvivl. Du skriver, at du helt fra starten af var overbevist om, at relationen ikke kunne ende ud i noget seriøst. Hvordan kan det være? Du skriver også, at du går og jagter følelsen af forelskelse, og at du har høje krav til dig selv. Mon dine krav til forelskelse mon stemmer overens med, hvad man kan forvente i virkeligheden?
I forlængelse af det får jeg en fornemmelse af, at du har en idé om, hvordan det vil føles for dig at være forelsket. Hvor mon den idé kommer fra? Udefra eller indefra? Kommer den indefra i form af en vished om, at det for dig er afgørende at mærke forelskelse i form af kriller i maven, eller hvad det nu engang indebære for dig? Eller kommer idéen i stedet udefra, fordi forelskelse bliver fremstillet meget intenst på film, i serier og på de sociale medier?
Du skriver, at du er glad for ham, savner ham, når I ikke er sammen, tænker på ham, glæder dig til at se ham, nyder hans selskab og elsker at være sammen med ham. Isoleret kunne dette for mig lyde som en forelskelse, så hvad mon der mangler for dig? Er det for eksempel kriller i maven, romantiske oplevelser eller noget helt tredje?
Du skriver, at du ikke har været forelsket eller haft en kæreste før. Jeg ved ikke, om du allerede gør det, men jeg vil i hvert fald opfordre dig til at tale med dine tætte venner, veninder eller familie om dit dilemma. Du er netop trådt ind i fasen i dit liv, der vedrører det at skabe tætte intime forhold. Det er helt okay at være åben omkring, at det er nydt og ukendt, og at man har brug for at høre andres erfaringer.
Til sidst vil jeg svare på dine spørgsmål om, hvorvidt du skal sige det til ham, og om du skal ende relationen. Når du har givet dig selv tid til at tænke over noget af det, som jeg har skrevet om ovenfor, så håber jeg, at du er tættere på at fornemme, om du er i tvivl, fordi du ønsker relationen til denne fyr, eller om det nærmere er, fordi du ønsker en relation, som altså også kan være en anden.
Hvis du har lyst til at prøve videre med ham her, så vil jeg foreslå dig at være åben om din tvivl. Det er så fint, når nogen tør gå foran med deres tvivl og usikkerhed. Ofte får det andre til at følge trop. Du kan fortælle ham, at du har lyst til at give relationen en chance, at du nyder hans selskab rigtig meget, men at du også er i tvivl. Jeg tænker dog kun, at det kan lade sig gøre, hvis han accepterer, at rejsen foregår i dit tempo. Hvis det går for hurtigt, er der både en risiko for, at du overskrider dine egne grænser, og der er en risiko for, at du trækker dig fra noget, som reelt kunne være blevet til noget. Men tal endelig sammen om det, hvis du kommer frem til, at det her er fyren, som du har lyst til at gå videre med.
Selv om det kunne være så skønt med et klart svar på dine spørgsmål, så er det så svært at give, for der er altid mange veje at gå, når det handler om relationer og følelser.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Med venlig hilsen
Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.
TAK for enhver gave!
Send til 94 907
Til brevkassen Hej Jeg har fundet en rigtig sød, omsorgsfuld og god mand. Sidste sommer tog vi i sommerhus, og...
Til brevkassen Hej Parvis Vi er et ungt kristent par på 19 år, der bliver ved med at sidde fast...
Til brevkassen Min mand meddelte, at han ville skilles, efter at vi har været sammen i 32 år. Han siger,...
